Den skabte røre i skole- og undervisningskredse da den blev offentliggjort midt i august. Men nu er den pist væk igen.
Mandag morgen har børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) nemlig slettet den omdiskuterede rangliste over alle landets skoler fra Undervisninsministeriets hjemmeside.
- Vi synes ikke, at der nogen idé i at have en rangliste, der hænger skoler ud for at være såkaldte gode eller dårlige skoler på et fuldstændig misvisende grundlag, siger ministeren.
Dokumentation: Ranglisten over skolerne
Hun giver et eksempel: En af de skoler, der fik en bundplacering på listen, var en skole med mange elever, der krævede specialundervisning. Det var ikke en skole, der scorede høje karakterer, men en skole, der gav en gruppe elever med særlige behov en god folkeskoleuddannelse.
- Det er helt urimeligt, at den skole skal hænges ud som en dårlig skole, fordi den tidligere regerings skolerangliste måler så snævert på karakterer, siger Christine Antorini.
Men er det ikke nødvendigt at måle på noget? Hvad skal forældrene nu gøre for at sammenligne?
- Forældrene kan stadig finde alle nødvendige informationer om afgangsprøvekarakterer, hvor store klasserne er og hvordan undervisningsmiljøet er. Mange af informationerne ligger i forvejen på Undervisningsministeriets hjemmeside. Så informationerne er der. Men vi vil ikke blåstemple en liste, der hænger enkelte skoler ud på et helt fejlagtigt grundlag.
Men bliver det ikke sværere for forældrene at sammenligne skolerne nu?
- Der er ingen idé i, at forældre går ind på en rangliste, som slet ikke giver dem den rigtige information om gode eller dårlige skoler. Min opfordring er, at forældrene går ind på kommunernes kvalitetsrapporter og danner sig et billede af skolerne i kommunen. Eller at de går ind på Undervisningsministeriets hjemmeside og søger information. Vi vil ikke være med til at vildlede - vi vil give ordentlig vejledning, lyder det fra Christine Antorini.
Det er stadig muligt at se karaktererne for hver enkelt skole, men der findes altså ikke længere en rangordnet liste over skolerne fra top til bund.
Omfattende arbejde bag liste
Ranglisten var baseret på en analyse af eleverne fra 1.568 skolers karaktergennemsnit og desuden renset for såkaldte sociale baggrunde. Ministeriet havde dermed ikke målt elevernes præstationer, men skolernes evne til at løfte elevernes niveau, når man tog forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse i betragtning.
Tog man ranglisten for pålydende, var landets privat- og friskoler markant bedre til at hæve elevernes faglige niveau end folkeskolerne. Desuden viste listen, at flere efterskoler havde direkte negativ indflydelse på eleverne.
Ranglisten havde brug for flere år
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, var i sin tid dybt kritisk over for listen. Den ville føre til dårligere folkeskoler, mente han.
- Nu kommer forældrene til at vælge skole ud fra, hvilken placering den har på en liste, og det er en decideret elendig varedeklaration. Det giver en selvforstærkende negativ effekt for en skole, som tilfældigvis ligger i bunden af listen i år, sagde han til Berlingske i august.
Daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) medgav, at ranglisten først gav det fulde billede efter nogle år, hvor tilstrækkelig data var blevet indsamlet.
- Men nu har vi taget fat på det, og så vil vi fortsætte de kommende år. Jeg er fuld af fortrøstning over, at forældrene kan se, hvad tallene dækker over, sagde Troels Lund Poulsen.
Her kan du købe adgang til ranglister over skolernes karaktergennemsnit