Minister fastholder regnemodel trods kritik

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen havde foretrukket, at en central regnemodeller bag landbrugspakken var blevet valideret og usikkerhedsvurderet. Men ministeren fastholder, at regnemodellen er den rigtige.

Miljø -og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er kaldt til hastesamråd om klorofylindhold i vandområderne, onsdag den 29. november, 2017 på Christiansborgslot i København. Ministeren skal blandt andet svare på spørgsmål i forhold til regeringens landbrigspakke. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL) og Ida Auken (RV).. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser ingen grund til at genberegne miljøkonsekvenserne ved landbrugspakken, og vil ikke være med til at udskifte en væsentlig regnemodel, som lå til grund for lovpakken.

Ministeren er onsdag eftermiddag i samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg efter kritik af beregningerne bag landbrugspakken. Årsagen er, at forskeren Bjørn Molt Petersen i en analyse, betalt af Danmarks Naturfredningsforening, har peget på grundlæggende problemer ved en regnemodel bag landbrugspakken.

Man kender bl.a. ikke usikkerheden på regnemodellen, som heller ikke er blevet videnskabeligt valideret. Det har fået en lang række forskere, heriblandt Aarhus Universitet og landbrugets videnscenter, Seges, til at vurdere, at usikkerheden bag landbrugspakken er større end hidtil antaget. Aarhus Universitet står dog hårdt fast på, at man har valgt den mest korrekte regnemodel med den mest retvisende marginaludvaskning – den mængde af den ekstra tilførte kvælstof der løber fra marken.

På den baggrund fastholder Esben Lunde Larsen på samrådet, at man foreløbigt bevarer den såkaldte NLES-4, som den nye regnemodel hedder, frem for den gamle regnemodel kaldet NLES-3.

»Det ville imidlertid have været en helt forkert beregning at bruge NLES-3, fordi modellen og datagrundlaget er forældet. Med de oplysninger, som er kommet fra Aarhus Universitet, finder jeg ikke anledning til at tro, at NLES-4-beregningerne er behæftet med fejl, og derfor ikke længere er holdbare. Jeg finder derfor heller ikke grund til at vurdere behovet for nye indsatser for vandmiljøet,« sagde ministeren i sin indledende bemærkninger under samrådet.

Esben Lunde Larsen anerkendte dog, at den nye regnemodel burde have været valideret.

»Jeg ville selvfølgelig have foretrukket, at Aarhus Universitet havde gennemført en egentlig usikkerhedsberegning i forbindelse med NLES-4. Nu er Aarhus Universitet i gang med at opdatere til NLES-5, og den version vil være grundpillen i det fremadrettede arbejde med næste generations vandplaner. Jeg hilser det velkomment, at Aarhus Universitet oplyser, at den version vil indeholde en egentlig usikkerhedsberegning,« lød det fra ministeren.

Han forklarede på samrådet, at han forventer at kunne invitere forligspartierne bag landbrugspakken til at drøfte den kommende NLES-5 inden sommerferien. Her varsler ministeren dog, at det kan komme på tale, at man skal diskutere en lavere marginaludvaskning. Årsagen er, at landbruget ikke har anvendt alt den ekstra gødning, som landbrugspakken giver mulighed for, og at en forsker fra Aarhus Universitet har forklaret, at man på baggrund af NLES-4 satte den forventede marginaludvaskning til 20 procent for at være på den sikre side. Regnemodellen lægger ellers op til en marginaludvaskning på kun 18 procent.

»Når vi mødes i forligskredsen omkring en ny NLES-5, er det min forventning, at man så også er parat til at drøfte, hvordan vi tager imod en marginaludvaskning, der meget vel kan være lavere end de 20 procent, vi regner med i dag. Det er der meget, som tyder på, når man læser Aarhus Universitets reaktioner på Danmarks Naturfredningsforenings rapport,« udtalte Esben Lunde Larsen på samrådet.