Snyd ved skriftlige prøver og eksamener er udbredt og almindeligt forekommende i både folkeskolen og gymnasiet. Det konkluderer undervisningsminister Merete Riisager (LA), i forbindelse med offentliggørelsen af en ny undersøgelse af censorers og eksamensvagters vurdering af snyd, som Epinion har foretaget for Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 33 procent af censorerne i gymnasiet havde mistanke om, at elever snød ved denne sommers skriftlige eksamener.

De eksamensvagter, eksamensansvarlige og censorer, der fik mistanke om snyd, vurderer, at tre til fem procent af eleverne i gymnasiet snyder. Flertallet af vagterne og censorerne vurderer, at ingen eller højest ti procent af de elever, som snyder, bliver opdaget.

»Vi kan se, at snyd er almindeligt forekommende. Fagpersonerne vurderer, at der finder snyd sted ved en betragtelig del af de afviklede eksamener og prøver. Samtidig kan vi se, at det kan være svært at bevise snyd,« siger Merete Riisager, der nu vil tage undersøgelsen op politisk for at sikre bedre muligheder for at afsløre snyderne:

»Den måde, vi hidtil har indrettet eksamener på, har gjort det svært for fagpersonerne at opdage og gribe ind over for snyd. Men nu er der ikke længere fri adgang til internettet, og vi skal i forligskredsen drøfte, hvilke tekniske løsninger fra de videregående uddannelser, som fremover kan anvendes i gymnasiet for at afsløre snyd.«

Undervisningsministeren er blevet kraftigt kritiseret af gymnasieforligskredsen og gymnaesierektorer og -lærere, fordi hun fra 2019 har forbudt elevernes frie adgang til internettet ved den skriftlige studentereksamen. Ministeriets hidtidige undersøgelser har nemlig vist, at kun én promille af eleverne snyder til eksamen.

»Det er i sagens natur svært at klarlægge helt præcist, hvor mange der snyder. Men det er i hvert fald ikke kun en promille. Det er en substantiel andel af eleverne,« siger ministeren med baggrund i den ny undersøgelse.

SF: Tal er ikke alarmerende, men skal tages alvorligt

Uddannelsesordfører Jacob Mark (SF) mener derimod, at de nye tal ligger på så lavt et niveau, at det virker besynderligt, at ministeren tidligere har talt om »en snydekultur på skolerne«.

»Hun har fået det til at lyde, som om snyd er omsiggribende, og at man ikke kan stole på eleverne. Disse tal viser, at det ikke er tilfældet. Men tallene viser, at der er et problem, som vi skal tage alvorligt. Jeg mener, vi skal indføre overvågning af elevernes computere, mens eksamen er i gang, så man kan se, om de bruger Facebook, Dropbox o.s.v. under eksamen,« siger Jacob Mark.

Formanden for gymnasieeleverne, Jens Philip Yazdani, siger, han er skeptisk over for undersøgelsen.

»De har spurgt under 50 eksamensansvarlige, og en tredjedel af dem har haft mistanke om snyd. Der er flere censorer med, men det er stadig kun en tredjedel af censorerne, der har mistanke om snyd,« siger elevformanden, der også påpeger, at halvdelen af eleverne har snydt ubevidst.

»Det kan man ikke konkludere noget på baggrund af. Det er et problem, når nogen snyder, men det er blæst ud af proportioner. Meget få elever snyder, og undersøgelsen bør ikke bruges som begrundelse for politiske indgreb som for eksempel at fjerne internetadgang ved eksamener,« siger Jens Philip Yazdani.

Også Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, hæfter sig ved »et spinkelt talmateriale«. Hun er glad for, at undersøgelsen viser, at eksamensvagterne reagerer på mistanke om snyd og hæfter sig ved, at det slet ikke er alle mistanker om snyd, der bekræftes.

Men der kan jo godt være tale om snyd, selv om det ikke kan bevises?

»Ja, men når jeg som rektor bliver præsenteret for en mistanke om snyd, tager vi det meget alvorligt og kigger computeren grundigt efter. Eleverne skal være meget dygtige, hvis de skal have nået at have fjernet det, eksamensvagten har fået øje på,« siger hun.

Birgitte Vedersø er dog positiv over for indførelse af overvågningsprogrammer, men det forudsætter flere penge til gymnasierne, der har fået beskåret deres bevillinger.

Undersøgelsen viser, at censorer og eksamensvagter vurderer, at godt halvdelen af eleverne snyder uden egentlig at ville det. Merete Riisager mener, det skyldes, at internettet for de unge er en så almindelig del af hverdagen.

»Mange snyder uden at vide det. Eksamenerne skal indrettes, så det bliver lettere for eleverne at se, hvor den røde streg går,« siger hun.