Minister beklager sen anerkendelse af soldaters psykiske sår

Der er nu fundet penge til at finansiere erstatningerne til de soldater, der kommer hjem fra krig med posttraumatisk stress. Mette Frederiksen erkender, at man har svigtet veteranerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er erstatninger på vej til danske soldater, der er kommet hjem fra krig med alvorlige sår på sjælen.

Partierne bag forsvarsforliget er mandag blevet enige, hvor man finder den halve milliard kroner, der skal bruges til erstatninger til de veteraner, som ifølge de hidtidige regler ikke har kunnet få kompensation for deres psykiske lidelse.

Kriterierne for, hvornår posttraumatisk stress syndrom (PTSD) kan udløse erstatning, blev ændret i foråret efter hårdt pres fra blandt andet veteranerne selv, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) glæder sig over, at pengene nu er på plads.

»Vi har en gruppe veteraner, som er blevet meget syge af at have været i tjeneste, men som i en længere årrække ikke har kunnet få erstatning. Nu har vi fundet finansieringen, så vi kan følge den nye udredning på området,« siger hun.

Ifølge de tidligere regler kunne udsendte soldater ikke få erstatning for deres PTSD, hvis de ikke inden for seks måneder efter hjemkomsten kunne dokumentere den psykiske sygdom, der kan udløse hukommelsestab, søvnbesvær og voldsomme flashbacks. Men med de nye kriterier kan alle, der har fået PTSD under udstationering for forsvaret, få erstatning.

Den hidtidige praksis er blevet stærkt kritiseret af både veteraner og fagfolk, og Mette Frederiksen beklager, at man først nu er i stand til at rette op på problemerne.

»Det er vigtigt at tage hånd om de veteraner, der har tjent Danmark, så jeg kan godt forstå, at de synes, det har taget lang tid. Vi taler jo blandt andet om soldater, der var udsendt til Balkan i 1990erne, og det er bestemt ikke rimeligt, at de skal gå så længe,« siger hun.

»Der er sikkert også nogle, der har fået det dårligere med årene. Derfor er det en højprioriteret opgave at hjælpe soldaterne, og vi har aftalt i forligskredsen, at der skal gøres en særlig indsats for at finde dem, der endnu ikke har reageret på henvendelserne,« siger Mette Frederiksen.

Hos Hærens Korporal- og Konstabelforening har man omkring 50 medlemmer, der nu kan få deres arbejdsskadesager genåbnet. Men ifølge formand Flemming Vinther er selve anerkendelsen af sygdommen lige så vigtig som den økonomiske erstatning.

»En veteran med psykiske skader har ikke kunnet få den samme anerkendelse som ham, der har mistet et arm eller et ben. Hos kommunen ser sagsbehandleren en sund, ung mand, men i virkeligheden er han krøllet helt sammen indeni. Det skaber enorme frustrationer, men nu får de et stykke papir, der dokumenterer, at de har PTSD på grund af deres arbejde, og det gør deres verden meget nemmere,« siger han.

Benjamin O. Yeh, der fungerer som talsmand for hjemvendte veteraner, forventer dog, at udgifterne til erstatninger bliver langt højere end den halve milliard.

»På kort sigt vil erstatningerne give veteranerne ro, for mange af dem lever på bunden af samfundet og kæmper med at holde sammen på deres økonomi og deres familier. Men 500 millioner kroner er meget lavt sat, for der kommer hele tiden nye veteraner, der har brug for hjælp,« siger han.

Det anslås, at omkring 400 tidligere soldater kan få erstatning efter de nye kriterier. De første af dem kan se frem til at få udbetalt erstatning i begyndelsen af næste år, oplyser Forsvarsministeriet.