Efter det lørdag aften kom frem, at tidligere minister og overborgmester i København Ritt Bjerregaard lørdag døde i sit hjem på Østerbro efter længere tids kræftsygdom, er det strømmet ind med roser og mindeord fra det politiske Danmark og omegn.

Det er især hendes rolle som forbillede for kvindelige politikere og som én, der havde sine meningers mod, der står frem blandt de mange mindeord.