»Min mor synes tøjet ser bøsset ud«

Engang kaldte man det metroseksualitet. I dag er dyrkelsen af udseendet en så naturlig del af unge mænds kultur, at de ligger i kø natten over for at få et stykke mode eller to fra en ny kollektion.

Det er ikke et tabu for unge mænd at tale om, hvordan de går op i sig selv. De kan tale om shopping nøjagtig på samme vis som kvinder altid har gjort det. Det er ikke »bøsset«, men tværtimod modigt, mener forsker. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hey, hvad fik du fat i?«

»Jeg fik sgu velourblazeren. Den er syg.«

»Hvad! Hvor sindssygt – den var der ikke, da jeg var derinde.«

»Ej, hvor nøjeren. Jeg fik kun t-shirten, men i en forkert størrelse. Jeg må size-swappe

De står og kigger ned i de sorte indkøbsposer med guldkant. Stemningen er hektisk. Om kort tid skal gymnasiedrengene fange toget mod Holte, så de kan nå første time denne morgen. Imens klapstole, tasker, ølkasser og soveposer bliver indsamlet med febrilske fingre, bliver dagens indkøb kommenteret.

Drengene har ligget i kø foran H&M-butikken på Købmagergade i det indre København for at erhverve sig en del af modegigantens kollektion med eksklusive Balmain. 17-årige Magnus Libergren forklarer, hvorfor han har været her siden klokken 12 dagen forinden for at købe sko og t-shirts.

»Det er et pissedyrt mærke. Vi kan få det lidt billigere. Det er en sjov oplevelse. Vi har snakket og drukket en masse bajere, imens vi har ventet.«

Vennen Mathias Christian Ringheim nikker. Han har fået fat i de grønne ruskindssko til 1.000 kroner, han gik efter – en bedrift, der i første omgang ikke blev vel taget imod derhjemme, da den var i idéfasen.

»Da jeg sad ved computeren og kiggede på kollektionen, var min far lidt skeptisk. Min mor så billederne af tøjet og sagde, at hun syntes, det så bøsset ud. Jeg fortalte hende, at det er fedt. Det er fashion

Æstetikken er blevet legitim for mænd

Engang lå mænd i kø for at købe koncertbilletter eller et kamera. I dag er det legitimt for unge mænd at beskæftige sig med æstetik og udseende. Ja, faktisk er det gået hen og blevet mainstream.

»Vi har normalt tænkt, at det har noget med kvinder og homoseksuelle at gøre. Vi ser en tilnærmelse mellem kønnene og det som har været karakteristisk for kvinders adfærd er nu også en del af mænds adfærd. Unge har fået flere penge mellem hænderne og har taget shoppingkulturen til sig. Unge mænd ser det som en begivenhed at ligge i kø – det er en slags moderne herretur,« siger Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker fra RUC.

Selv om drenge af i dag godt kan beskæftige sig med udseende, er de dog alligevel stillet anderledes end pigerne.

»Pigerne har i langt højere grad kulturens konstante blik på dem. De skal fremstå slanke, smukke og velklædte. Det kan mænd lettere vælge til og fra. Kvinder har sværere ved at undslippe det krav,« siger Kenneth Reinicke.

Det er forventeligt, at unge mænd i dag har et mere afslappet forhold til at gå ind på områder, der har været opfattet som kvindelige. Traditionelt set er pigerne blevet subjekter ved at gøre sig til genstand for mændenes blikke.

Det har i de senere år været under opbrud, mener Niels Ulrik Sørensen. Han er souschef og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

»Førhen var opfattelsen af kønnene sådan, at mænd primært var producenter, mens kvinder var konsumenter. Den der gammeldags opfattelse er opløst og passer ikke længere ind i, at mænd er på en bestemt måde, mens kvinder er på en anden måde. Der er stadigvæk forskelle på, hvordan mænd og kvinder agerer som forbrugere, men den der helt skarpe opdeling kan være svær at få øje på i dag. Og det er ikke kun et byfænomen – det er blevet et bredt ungdomsfænomen.«

Shoppingsnak er modigt, ikke bøsset

Når forældregenerationen ikke kan dy sig for at kommentere designtøjet, er det et udtryk for den gamle opfattelse af maskulinitet og mandighed over for den nye opfattelse, hvor man godt tør iscenesætte sig selv.

»Det nye er, at man tør gøre det eksplicit. Mænd har jo altid været optaget af, hvordan andre mænd og kvinder så på dem, men det var ikke noget, man talte om og havde et sprog for. Ligesom man heller ikke talte om mode på den måde, som unge mænd gør det i dag. Det er ikke et tabu for unge mænd at tale om, hvordan de går op i sig selv. De kan tale om shopping nøjagtig på samme vis som kvinder altid har gjort det. Det er ikke bøsset, men tværtimod modigt. Man viser, at man tør gå hele vejen og overskrider nogle grænser,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Tidligere talte man om metroseksualitet. Et begreb, der var knyttet til lidt ældre mænd, snarere end de helt unge.

»Det var et udtryk for en særlig mandetype, der gik op i at pleje sig selv og sit udseende. Og som forbrugte for at gøre sig lækker. Det var noget særligt, der stod i opposition til det, man ellers betragtede som mandigt. Vi taler ikke længere om metroseksualitet, fordi det er blevet almindeligt blandt de unge,« forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Køen foran H&M-butikken er stadig lang. En stilladsarbejder i sort arbejdstøj iagttager med et hovedryst de unge mænd, der kommer ud med de guldkantede poser. Da hans kollegaer kommer gående, peger han med et grin ned på en gul Netto-indkøbskurv med billige håndbajere, der står efterladt på gaden ved siden af campingstole og soveposer.

»Se lige der, drenge. Den der er til os. Den gider fjolserne da ikke tage med hjem, når de har brugt alle de penge og al den tid.«