»Min kone har fået orlov fra sit arbejde, og jeg har afleveret min opsigelse. Nu gør vi det«

Christian Nørgaard Larsen og hans hustru, Stine, traf beslutningen på Joe & The Juice på Jægersborg Allé i Charlottenlund, hvor de også bor med deres tre børn.

»De store beslutninger, vi har truffet i vores liv, bliver som regel truffet på franchisekæder af en eller anden grund. Vi besluttede os for at blive forældre på en Starbucks i Buenos Aires,« siger han.

Beslutningen var denne:

Christian skulle sige sit gode job som redaktionschef på TV 2 op. Stine skulle tage orlov. Nu ville de tage deres tre børn – Ingrid på seks og tvillingerne Carl og Agnes på tre – verden rundt i seks måneder.

Til januar flyver de først til Vietnam, og dernæst er rejseplanen Thailand, New Zealand, og hvad de ellers skulle få lyst til.

»Min kone har fået orlov fra sit arbejde, jeg har afleveret min opsigelse, og børnene har fået en slags orlov. Nu gør vi det. Vi skal holde hjemmeskole for Ingrid, der er begyndt i 0. klasse. Det må vi gøre på hotellet eller i autocamperen,« siger Christian Nørgaard Larsen.

Mere fritid til danskerne

En ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at danskerne tager sig mere fritid og bruger mere tid på deres børn. Det er netop det, som familien fra Charlottenlund vil.

Beslutningen er på sin vis pludselig og så alligevel ikke.

»Stine og jeg har haft alle mulige tanker om at gøre tingene anderledes. Vi har kigget på huse på Bornholm, Ærø og i Jylland. Vi har haft en idé om, at vi på et tidspunkt ville arbejde mindre og bruge flere af døgnets timer på at gøre det, der er mest meningsfuldt for os, og en af de ting er at være sammen med vores børn. I virkeligheden har det været en lang bevægelse. Vi har talt meget om det om aftenen – om de her drømme og tanker, vi begge to har haft. På en eller anden måde udspringer den her rejse af det,« siger Christian Nørgaard Larsen og fortsætter:

»Det handler først og fremmest om, at vi gerne vil være mest sammen med vores børn. Vi vil gerne skabe nogle oplevelser, som vi ender med at se tilbage på. Også på trods af alt det lavpraktiske, der er ved at rejse med børn. Men jeg tror og håber, at når turen er overstået i juni, så vil vi se tilbage på turen som noget særligt. Og så handler det også om nogle gange at træde et skridt til siden for at kunne mærke efter og reflektere over, hvad der til syvende og sidst giver allermest mening i det ene liv, vi har til rådighed. Jeg tror ikke, at det perfekte tidspunkt findes,« siger han.

Arbejde som identitet

I moderne tider taler mange meget om, hvordan arbejdet giver identitet. Andre om, hvor svært det er for folk at turde tage springet.

Da den 36-årige journalist annoncerede sin opsigelse og rejse på Facebook, strømmede det også ind med kommentarer. Blandt andet om, hvor modig han er.

»På sociale medier kom der rigtig mange søde reaktioner. Jeg er overrasket over mængden af reaktioner på det, men også over, hvordan folk tog imod det. Hvor er det godt, at I forfølger jeres drømme, skrev folk. Det er sejt, at I gør det, skrev andre.«

Christian Nørgaard Larsen har også selv fulgt en relativt klassisk karrierevej: Han begyndte som journalist, senere bestred han forskellige redaktørposter på medier i København, og senest var han redaktionschef på TV 2.

Han har arbejdet meget de seneste år, fortæller han.

»Og det har været svært at balancere. Jeg har tænkt meget på den der work-life-balance. Min energi, tid og mine ressourcer har ikke altid været nok i forhold til det, jeg gerne vil give til mine børn og min kone.«

Men hvorfor egentlig sige op frem for at forsøge med en orlov?

»Mit arbejde var et af den slags job, det er svært at holde orlov fra, men jeg er afklaret med, at det blev en opsigelse, og på mange måder virkede det også rigtigt, da beslutningen var taget. Jeg tror, det handler om at komme helt væk. Netop give sig selv og familien de rammer, der skal til for at kunne reflektere over, hvad det egentlig er, vi vil. Vi ved ret beset ikke, hvad der skal ske efter juni. Det tror jeg på, vil give noget mere klarsyn. At vi ikke nødvendigvis skal tilbage til det, vi kender.«

Er planen at vende tilbage til et pulserende arbejdsliv i København?

»Det kan sagtens være. Måske skal jeg være selvstændig i et par år. Det kan være, at jeg om fem år gearer op igen. Det er en angstprovokerende tanke, at man skal arbejde 50 år, og så er der bolig, og så er der børn. Jeg kan godt lide tanken om, at man kan træde ned ad stigen. Nogle gange møder jeg et billede af, at enten bliver man på niveau eller går opad. Der kan jeg godt lide tanken om, at man kan skrue ned for blusset, hvis det er det, der giver mening for en selv og familien på et bestemt tidspunkt i livet.«

Så Ærø eller København?

»Det er jo det helt store spørgsmål. Det er det, vi skal ud og finde ud af. Jeg øver mig – og det er svært – i at overgive mig til den her rejse.«