»Min bedste, bedste ven var min kone«

Valget stod mellem havet eller en seng på psykiatrisk, da Jesper Trabolt blev separeret. Mænd er i større risiko for at gå psykisk ned efter en skilsmisse.

»Ligesom kvinder prøver at leve op til idealer i fjernsyn og blade, var mit billede af en mand ikke én, der går ned og på psykiatrisk og tuder,« siger 41-årige Jesper Trabolts, der tog et opgør med sit mandebillede og indlagde sig selv, da han gik psykisk ned efter en separation. Foto Martin Dam Kristensen Fold sammen
Læs mere

De otte tunge trin op til døren havde han klaret. Nu stod han foran modtagelsen til det psykiatriske hospital i Risskov med valget: Skulle han ringe på dørklokken eller fortætte 500 meter længere mod øst – ud i havet og forsvinde helt?

40-årige Jesper Trabolt havde mistet alt, da han vågnede den lørdag formiddag i november i fjor. Fejlslået var aftenens forsøg på at drukne konens definitive ord i vodka. Mislykket var han som mand. »Du skal ikke komme hjem igen,« havde hun sagt i telefonopkaldet fra Sjælland dagen før.

»Jeg havde ikke længere min identitet som gift mand. Jeg var ingenting. I tankerne kunne jeg ikke engang frembringe mine børn,« siger Jesper Trabolt, der i mange år har arbejdet som sælger, og i dag er ved at finde tilbage til livet igen.

Jesper Trabolt valgte at ringe på dørklokken. Stædigheden vandt. Selv om han vidste, at han inde bag murene ville være tvunget til at gøre op med alle sine løgne og det »smart i en fart«-liv, han havde ført. Et liv, der havde ødelagt ægteskabet.

Historien om Jesper Trabolts krise efter en skilsmisse står langtfra alene, fortæller chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

»Vi ved, at det rammer mændene hårdere, når et par går fra hinanden. Der er flere mænd, der går hel til bunds eller bliver alkoholikere. Og selvmordtruslen efter et brud er større i længere tid hos mænd. På den måde ender en skilsmisse oftere med at blive en større deroute for mændene,« siger han.

Mistede sin bedste ven

Når mændene rammes hårdere, handler det ifølge Svend Aage Madsen dels om ydre faktorer, såsom at kvinderne ofte beholder hus og børn, mens mændene bliver »hjemløse«, og dels om indre faktorer, der medfører, at mænd generelt reagerer mere desperat på en psykisk belastning og for eksempel tyr til flasken. Og så har mænd generelt ikke et ret stort netværk, som de kan dele deres følelser med.

Eller som Jesper Trabolt siger de: »Min bedste, bedste ven var min kone«. Derfor mistede han ikke bare sin kone den fredag i november, men også den ene person, han kunne betro sig til.

»Som mand sætter du dig ikke ned i omklædningsrummet til fodbold og siger: »Jeg har det ad helvede til og græder, når jeg er alene«,« siger Jesper Trabolt.

Centerleder på Mandecentret København Jan Lindell mener også, at mændenes beskedne netværk er en væsentlig faktor i forhold til, at kvinder klarer en skilsmisse bedre. På centret hjælper han kriseramte mænd fra alle sociale lag, der har det til fælles, at deres liv kørte af sporet efter en skilsmisse.

Han ser ofte, at skilsmissen kommer helt bag på manden.

»To ud af tre skilsmisser sker på kvindens initiativ. Når hun smider bomben, har hun allerede haft tid til at sige farvel til sine drømme og forhåbninger. Manden oplever derimod, at tæppet pludselig bliver hevet væk under ham. Han kan ikke nå at rette op på sine fejl. Det er for sent. Hele hans hverdag bliver forandret, udefra og pludseligt, uden han har nogen som helst indflydelse på den,« siger Jan Lindell.

Manden føler sig skrottet og uduelig.

»Han bliver ramt på sit selvværd, på sin identitet og mister dels den hverdag, han havde med sin eks, men ofte også hverdagen med ungerne,« siger han.

Ridderen flytter

Det farligste, manden kan gøre, er ifølge Jan Lindell at flytte fra det fælles hjem, hvis han ikke har et andet sted at flytte hen. Ikke desto mindre er det ofte det, der sker. Dels på grund af et misforstået hensyn til børnene og så kommer mandens ridderlighed i spil: »Jeg levede ikke op til hendes drømme – jeg må flytte«.

»Det er lige netop dér, han tager det første skridt ind i den sociale deroute, for har han ikke et sted at sove, er det for det første svært at beholde sit arbejde, men også at have et sted at være sammen med sine børn,« siger han.

Efter to et halvt døgn i en seng på psykiatrisk blev Jesper Trabolt udskrevet og sat i forbindelse med Mandecentret i Aarhus. Han havde intet sted at bo og kun fire kroner på lommen, så centret tilbød ham at flytte ind i deres boliger i Vestergade, hvor han fik 15 kvadratmeter for sig selv og delte køkken med tre andre mænd. De måtte hverken gå ud eller få besøg efter klokken 22.

»Den første nat på centret var en milepæl for mit selvværd. Jeg var pavestolt over at have sovet alene, uden telefon, uden computer,« siger han.

Jesper Trabolt foretog sig absolut ingenting i den periode, han boede på centret, og det var en prøvelse i sig selv.

»Identiteten i at være på arbejdsmarkedet og identiteten i at være redebygger var helt væk. Jeg skulle kun være mig selv,« siger han.

Samtidig havde han et sted, hvor han kunne være sammen med sine tre drenge på 10, 12 og 17 år. Alle tre fra tidligere forhold.

»De kunne rigtig godt lide at være der. Vi hyggede os. For første gang i langt tid var jeg til stede både fysisk og psykisk,« siger han.

Frygter ikke at være alene

Jan Lindell mener, det er på tide, at vi som samfund ser i øjnene, at en skilsmisse er en alvorlig livskrise for en mand, og at en mands situation og reaktion på en skilsmisse er anderledes end en kvindes.

»En mand står anderledes, har anderledes resurser og bliver ramt dybere på sit selvværd,« siger han.

Når det kommer til at hjælpe den enkelte kriseramte mand, mener chefpsykolog Svend Aage Madsen, at man skal hjælpe manden til at finde nogle personer i sit netværk, som han kan tale mere fortroligt med.

»Selv om det aldrig vil komme til erstatte et parforhold for en mand, kan det være en stor hjælp i krisen,« siger han.

Jesper Trabolt har i dag taget kontakt til flere personer i sit netværk. Fortalt dem om sin situation.

»Det har været meget overvældende at finde ud af, at der var nogen, der bakkede mig op,« siger han.

Hans ærlighed og voksende selvværd har endda betydet, at hans kone og ham forsøger at finde sammen igen. Men denne gang har han en ballast i rygsækken fra det seneste halve års hårde mentale arbejde, der gør, at han ikke frygter at være alene.

»Jeg er ikke længere bange for at blive single. Jeg har fundet ro i mig selv,« siger han.