Million-bistand skal bremse Afrikas fattigdomsflygtninge

Danmark forstærker nu indsatsen for at lette presset fra fattigdomsflygtninge fra lande i Afrika samt Afghanistan og Bangladesh. En bevilling på 44 millioner kroner skal samtidig gøre det mere attraktivt for flygtninge at vende hjem.

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet betragteligt siden juni, hvor teltlejre blev taget i anvendelse – her er det i Næstved. Regeringen vil med den nye bevilling dels gøre det attraktivt for flygtninge at vende hjem, dels sætte en stopper for strømmen af økonomiske migranter, allerede inden de når Europa. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Med en ny bevilling på 44 mio. kr. vil udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) nu skrue op for Danmarks indsats for at få bremset strømmen af fattigdomsflygtninge fra en række lande i Afrika og fra Afghanistan og Bangladesh. Samtidig skal nogle af midlerne anvedes til at motivere flygtninge til at vende hjem.

Pengene skal blandt andet bruges i Etiopien på at skabe muligheder for frivilligt hjemvendte irregulære migranter, dvs. mennesker, der befinder sig i et land uden en opholdstilladelse, og afviste asylansøgere fra Etiopien samt til at styrke landets myndigheder, så de bliver bedre i stand til at modvirke udvandringen. Ud over egne fattigdomsproblemer har Etiopien også store udfordringer med millioner af flygtninge fra kontinentets mange væbnede konflikter og diktaturer – herunder nabolandet Eritrea, der i de seneste år har været storeksportør af flygtninge og migranter.

Der vil også være penge til de fem vestafrikanske lande Mali, Burkina Faso, Niger, Chad og Mauretanien, hvorfra en stor del af de migranter, der sætter af fra Libyens kyst med kurs mod Italien, kommer. Samtidig er de vigtige transitlande på ruten mod Europa. Derfor er målet med den danske støtte blandt andet også at styrke landenes egen grænsekontrol.

»Vi taler om et Afrika med en høj befolkningstilvækst og mange unge uden jobudsigter. Men vi kan ikke løse Afrikas fattigdomsproblemer i Europa, og derfor handler det om at skabe muligheder for et godt liv lokalt,« siger Ulla Tørnæs.

Nigeria er også med på listen over afrikanske lande, der falder ind under den nye bevilling. Nigerianerne udgør for tiden flertallet af de migranter og flygtninge, som den italienske kystvagt og nødhjælpsorganisationer som Læger uden Grænser og Røde Kors samler op på Middelhavet, og projektet i Nigeria skal blandt andet fokusere på forebyggelse i form af oplysningskampagner, der skaber opmærksomhed om farerne ved menneskesmugling og anden form for illegal migration.

I det borgerkrigsramte Somalia skal der udarbejdes modtagelses- og reintegrations- programmer for frivilligt hjemvendte afviste asylansøgere. Det samme gælder i tre lande uden for Afrika – nemlig Afghanistan, Irak og Bangladesh.

»Formålet med disse modtagelses- og re-integrationsprogrammer er at sikre, at reintegrationen af de afviste asylansøgere er bæredygtig, og at hjemlandet evner at absorbere de hjemvendte,« forklarer Ulla Tørnæs.

Udviklingsministeren erkender, at Danmarks 44 mio kr. langt fra er nok til at løse problemerne med den omsiggribende migration fra verden uden for Europa.

»Men denne bevilling er også kun ét skridt ud af mange. Det er et langt træk,« understreger Ulla Tørnæs.

De Radikales udviklingsordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, hilser det danske millionbidrag velkommen. Men han advarer samtidig mod, at Danmarks udviklingsbistand udhules af projekter, der skal få flygtninge i Danmark til at rejse hjem.

»Der jo intet forkert ved at skabe jobs og udvikling – det er et af de vigtige formål med udviklingsbistanden – men vi skal passe på, at det ikke bliver en for stor del af bistanden, der bruges håndholdt på at få flygtninge i Danmark sendt hjem. Det er en meget, meget dyr måde at skabe økonomisk udvikling på i de lande, der modtager dansk bistand,« siger Martin Lidegaard.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, har længe argumenteret for at bruge danske bistandsmidler i de ulande, som Danmark støtter, på konkrete projekter, der får folk til at blive i deres hjemlande og flygtninge til at rejse tilbage.

»Det er rigtigt set at sætte ind over for migrationen, så vi kan bruge ressourcerne på at hjælpe de mennesker, der flygter, fordi de har behov for beskyttelse,« siger Andreas Kamm, der dog advarer mod at tro på, at det er en mirakelkur mod vandringen mod Europa.

»Migranterne sender jo tre gange så mange penge hjem til deres oprindelseslande, end disse lande modtager i udviklingsbistand. Derfor har de lande, hvor migranterne kommer fra, ikke umiddelbart en interesse i at sætte ind over for migrationen eller tage dem hjem, der er rejst ud. Ofte vil landene også have økonomiske problemer med at håndtere de hjemvendte,« siger Andreas Kamm, der også peger på et andet problem: »Det er ikke uden videre sådan, at jo bedre folk får det i deres egne lande, desto mindre motiverede er de for at rejse ud. Bedre økonomi for den enkelte giver bedre muligheder for at betale rejsen til Europa,« siger Andreas Kamm.