Det skal være slut med, at danskere dør af kræftsygdomme, som svenskere og nordmænd bliver helbredt for og kan leve med i årevis. Der skal være skannere og strålekanoner nok til at sikre, at et hastigt voksende antal kræftpatienter kan behandles hurtigt og effektivt. Og så skal den enkelte kræftpatient tildeles én læge, som bliver ansvarlig for, at lige nøjagtig deres forløb bliver optimalt.
Det bliver dyrt, men pengene vil være der i form af et rekordhøjt beløb på over to mia.kr., som over de næste fire år vil blive afsat for at forbedre behandlingen og hjælpen til de flere hundredtusinde danske kræftpatienter.
Det vil være blandt de centrale budskaber, når sundhedsminister Sophie Løhde (V) i dag fremlægger regeringens udspil til en ny kræfthandlingsplan – den fjerde i rækken siden årtusindeskiftet – som med en række nye initiativer lægger op til at løfte både behandlingskapaciteten og kvaliteten af den indsats, der ydes på kræftområdet.
»Vi har gennem de seneste 10-15 år taget meget store skridt fremad i behandlingen af kræft, men vi skal gøre det endnu bedre. Blandt andet fordi vi kan se, at danskerne har dårligere odds for at overleve visse kræftsygdomme end vores naboer i Norden,« siger Sophie Løhde.
Konkret lægger regeringen op til at afsætte 1,5 mia. kr. i »nye« penge til at gennemføre kræftplanen. Dertil kommer de penge, som SR-regeringen bevilgede, så samlet lægges der op til at bruge 2,2 mia. kr. ekstra på kræftområdet frem til 2020. Det sker i en tid, hvor sundhedsvæsenet på det regionale niveau bliver trimmet, og blandt andet Region Hovedstaden står over for en stor spareøvelse for at kunne holde sig inden for et budget, hvor der kun vil blive tilført marginalt flere midler.
Ifølge Sophie Løhde er der tale om et »historisk stort pengebeløb« til kræftbehandling. Til de tre tidligere kræfthandlingsplaner blev der således afsat mellem 800 mio. og 1,4 mia. kr. pr. plan.
En stor del af pengene skal gå til generelt at udbygge behandlingskapaciteten i takt med, at stadig flere får stillet en kræftdiagnose og lever med sygdommen. I 2014 blev der konstateret godt 39.000 nye kræfttilfælde blandt voksne i Danmark, og tallet ventes at fortsætte med at stige. Samme år levede knap 290.000 danskere med en kræftsygdom – en stigning i forhold til 2007, hvor tallet var 210.000.
Patienterne skal med på råd
Cirka en halv mia. skal gå til indkøb af nyt udstyr, skannere og strålekanoner, og et tilsvarende beløb afsættes til at øge kapaciteten på andre felter. Hensigten er at »fremtidssikre« kræftområdet, så man ikke havner i samme situation som omkring årtusindeskiftet, hvor man havde forsømt at udbygge kapaciteten. Konsekvensen var meget lange ventetider på selv de mest elementære undersøgelser og behandlinger, hvilket betød, at patienter i perioder måtte sendes til Tyskland og Sverige for at få livreddende strålebehandling.
Der kommer også penge til en bedre såkaldt palliativ indsats til uhelbredeligt syge kræftpatienter i den sidste fase, ligesom der skal være bedre muligheder for behandling i eller tæt på hjemmet. På dagsordenen kommer også, at patienterne og deres pårørende i højere grad skal inddrages i behandlingsforløbet, og at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at udnytte den »enestående« viden, som kræftpatienterne har om deres egen situation.
»Vi skal lytte mere til patienternes gode og dårlige oplevelser og tage dem mere med på råd i behandlingen,« siger Sophie Løhde.
Desuden indføres der en ordning med en patientansvarlig læge, der får til opgave at fungere som tovholder og sikre, at der er sammenhæng i forløbet for den enkelte patient. Ifølge sundhedsministeren hører man desværre i dag for ofte, at kræftpatienter oplever, at der mangler sammenhæng i deres behandlingsforløb, og at de føler sig som kastebolde i sundhedsvæsnet.
Følte sig helt alene
Det er en følelse, som 74-årige Uffe Eskildsen kender. Han er selvstændig og i færd med at overdrage sin virksomhed, og så er han, som han selv beskriver det, »projektleder på sit eget kræftbehandlingsforløb«.
»Jeg er vant til at tage ansvar, og jeg er typen, der ikke er bange for at banke i bordet,« siger han, og det har vist sig at være en god egenskab gennem de 11 år, han har lidt af en særlig afart af leukæmi og siden 2014 også af kræft i blæren.
Den seneste kræftform blev konstateret ved et tilfælde, fordi Uffe Eskildsen på grund af gener i forbindelse med en fejlslåen blindtarmsoperation insisterede på at blive CT-skannet. Det viste sig, at venstre nyre var en halv gang for stor.
»Jeg følte mig virkelig som Palle Alene i Verden,« siger Uffe Eskildsen, som modtog beskeden over telefon, mens han stadig sad på hospitalsgangen og ventede på svar.
De tilfældige omstændigheder omkring diagnosticering har fået Uffe Eskildsen til at samle de beskeder, han modtager fra hospitalsvæsenet, og dobbelttjekke betydningen på nettet. Derfor var han også kritisk, da operationslægen foreslog at fjerne hans blære for at få bugt med kræften. Blindtarmsoperationen seks år tidligere havde gjort, at Uffe Eskildsens mavemuskulatur ikke ville kunne holde til endnu en operation. Det havde lægen bare ikke læst i journalen.
»Havde jeg ikke selv sagt noget, er jeg bange for at de bare havde skåret mig op og ikke kunne samle mig igen,« siger Uffe Eskildsen og tilføjer:
»Der er ingen tvivl om, at lægerne er fagligt rigtig dygtige og kompetente, men som det er med ethvert andet projekt eller i enhver virksomhed, nytter det ikke ret meget, hvis der ikke er nogen til at lede. Og så er det altså ens liv, det gælder.«
Uffe Eskildsen har siden gennemgået adskillige operationer og 37 strålebehandlinger. For 14 dage siden fik han en melding om, at den seneste celleprøve »tilsyneladende ikke viste nogen spor på kræftceller«. Det er imidlertid ikke en besked, der giver den 74-årige elektronikingeniør ro i sindet.
»Jeg føler mig efterhånden ikke overbevist om noget som helst,« siger han.
De tre forudgående kræftplaner og den massive fokus generelt på området har bidraget til, at danske kræftpatienter klarer sig langt bedre i dag. I dag er mere end 60 pct. af de danske kræftpatienter i live fem år efter, at de har fået en kræftdiagnose. I år 2000 var det kun ca. 45 pct.
Men der er stadig et efterslæb indenfor nogle af kræftsygdommene i forhold til bl.a. vores nabolande. Derfor har Kræftens Bekæmpelse presset hårdt på for at få endnu en kræfthandlingsplan, og i organisationen er der stor tilfredshed med den oprustning, der nu lægges op til.
Direktør Leif Vestergaard Pedersen glæder sig ikke mindst over, at der er lagt op til at generelt at øge kapaciteten, hvilket der er et klart behov, når man forventer, at der fremover vil komme op imod 10.000 flere kræftpatienter om året. Ordningen med en behandlingsansvarlig læge vil også blive en klar gevinst.
»Det ser ud til at blive en yderst ambitiøs plan. Den vil være med til at føre dansk kræftbehandling op på niveau med de øvrige nordiske lande, som er noget af det bedste i verden,« siger han.
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, byder særligt tiltaget om indkøb af skannere velkommen:
»Vi nærmer os den tid, hvor en stor del af skannerkapaciteten trænger til at blive skiftet ud. Det er glædeligt, at det behov er blevet anerkendt,« siger han og tilføjer, at der i Danske Regioner vil være særligt fokus på at styrke tilbuddet af behandling i Region Sjælland og Region Nordjylland.
Der har tidligere været rejst kritik af, at behandlingen her var under niveau, og Bent Hansen vil derfor lægge op til et fortsat tæt samarbejde på tværs af regionerne.