Milliarder at hente på øget brug af privathospitaler

Hvis flere sygehus­ydelser sendes i udbud, kan regionerne opnå en økonomisk gevinst på 4,2 milliarder kroner, viser en analyse. Men forudsætningerne­ for, at det kan lade sig gøre, er ret vilde, lyder det fra sundhedsøkonom.­

Arkivfoto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis vi først ligger i en hospitalsseng, er det for det meste udsigterne til at blive rask, der fylder mest. Hvorvidt hospitalet er privat drevet eller offentligt er mindre vigtigt, hvis bare behandlingen er tilfredsstillende, og der er lige adgang for alle.

Den tanke har fået Dansk Erhverv til regnemaskinerne. For hvad betyder det økonomisk, hvis private klinikker og hospitaler overtager en tredjedel af sygehusydelserne? 4,2 milliarder kroner årligt, lyder det fra erhvervsorganisationen.

»Sundhedssektoren står over for et enormt pres i disse år med en aldrende befolkning, flere kronikere og stigende medicinudgifter. Private aktører er en af de lavthængende og plukkemodne frugter, som kan frigive midler på sundhedsområdet, så der bliver råd til et velfungerende sundhedsvæsen også i fremtiden,« siger Christian T. Ingemann, direktør i Dansk Erhverv.

Analysen kommer i kølvandet på Venstres regeringsgrundlag, der blandt andet bebuder, at flere opgaver i kommunerne og regionerne skal sendes i udbud. I dag står private aktører for at levere 1,5 procent af sygehusydelserne, men Danske Regioner har vurderet, at private klinikker og hospitaler teoretisk set kan forestå 35 procent af operationerne og scanningerne.

I dag kan patienter frit vælge et privat sygehus, hvis de ikke har fået behandling efter en eller to måneder alt efter sygdommens alvor, men Venstre har meldt ud, at muligheden for at vælge et privat sygehus skal indtræde allerede efter én måned ved alle sygdomme, som det også var tilfældet senest, Venstre sad i regering. Samme mulighed vil de indføre i forbindelse med udredningsgarantien, som SR-regeringen stod bag.

To forandringer som uden tvivl vil øge tilstrømningen til privatklinikker og -hospitaler, og Danske Regioner ser optimistisk på muligheden.

»I regionerne har vi en ambition om flere udbud på sygehusydelser. Vi vil gerne udnytte det potentiale, der er,« siger Jens Stenbæk (V), næstformand i Danske Regioner.

Kræver store forandringer

Dansk Erhverv, der blandt andet varetager privathospitalernes interesser, har foretaget beregningen ud fra, at priserne på private klinikker og hospitaler ligger 15 procent lavere, end hvad regionernes sygehuse selv kan udføre opgaverne for. Hvis markedspotentialet for det private på 35 procent indfries, vil det ifølge analysen spare regionerne for 4,2 milliarder kroner årligt af de 80 milliarder kroner, der blev brugt på sygehusydelser i 2014. Tallet virker sandsynligt, forklarer Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom og professor ved SDU. Anderledes usandsynlig er vejen dertil dog.

»Det er nogle ret vilde forudsætninger, der skal til, for at det kan lade sig gøre at spare 4,2 milliarder kroner årligt,« siger han og uddyber:

»Forslaget forudsætter, at vi ser noget anderledes på vores sundhedssystem, end vi gør i dag. Forandringerne, det vil kræve, er meget markante.«

Begrundelsen er, at privathospitaler og -klinikker i dag hovedsageligt foretager scanninger og mindre operationer. Hvis de skal kunne varetage en tredjedel af markedet, er der behov for, at flere privathospitaler bliver tildelt specialer, altså godkendelse til at udføre krævende operationer som hjerteoperationer eller transplantationer.

Sundhedsstyrelsen uddeler i dag godkendelserne efter den logik, at hvis få sygehuse må udføre en given operation, udfører de pågældende læger den oftere og bliver dygtigere. I dag bliver de fleste uddelt til offentlige sygehuse, og ifølge Dansk Erhverv er der behov for at ændre dette, så private kan få adgang til at udføre flere behandlinger.

Desuden vil privathospitalerne på sigt skulle varetage flere akutopgaver, der i dag udføres på de 22 akutsygehuse. Og det er værd at tænke sig om, før det besluttes, siger sundhedsøkonomen.

»Dansk Erhverv vifter bare forhindringerne af ved at sige, at det vil forbedre konkurrencen på området. Men vi skal passe på, det ikke går ud over kvaliteten af behandlingerne,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Flemming Møller Mortensen, der er Socialdemokraternes sundhedsordfører, tilslutter sig bekymringskoret.

»Hvis der skal slækkes på Sundhedsstyrelsen krav til at uddele specialefunktionerne, går det ud over kvaliteten og patientsikkerheden. Og det går vi aldrig med til. Det skal ikke kendetegne det offentlige sundhedsvæsen, at der skal slækkes på kravene, for at det private kan tjene penge,« siger han.