Milliarder alene løser ikke problemerne med kræften

I årevis er der givet store ekstrabevillinger til kræftområdet. Alligevel fortsætter problemerne med bl.a. ventetider. Nu vil regeringen give kræftbehandlingen et nyt løft, men det kan blive svært at skaffe personale til at indfri ambitionerne.

År efter år er der blevet afsat flere hundrede mio. kr. til indkøb af strålekanoner og skannere.

Der er lavet to kræfthandlingsplaner, og igen og igen har politikere i Folketinget og i regionerne bedyret, at nu skal det være slut med de lange ventetider.

Alligevel bliver der ved med at være problemer med behandlingen af landets kræftpatienter. For få uger siden kunne Berlingske Tidende berette, at Danmark er lige så ringe til at forhindre kræftdødsfald som Kasakhstan, og problemer med ventetider dukker fortsat konstant op på den politiske dagsorden.

F.eks. viste tal fra Sundhedsstyrelsen for nylig, at patienter med prostatakræft i gennemsnit havde ventet 221 dage, fra de gik til egen læge med symptomer på sygdommen, til behandlingen rent faktisk gik i gang.

Trods alle gode intentioner befinder den danske kræftbehandling sig i en ond cirkel. For selv om der år efter år behandles flere patienter og afsættes flere penge, lykkes det aldrig rigtigt at komme ovenpå og få løst problemerne.

I et forsøg på at bryde den onde cirkel har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nu bebudet, at kræft skal betragtes som en akut sygdom. Heri ligger, at kræftpatienter skal diagnosticeres og behandles langt hurtigere, end det er tilfældet i dag. Og i regeringspartierne lader man også forstå, at man er parat til at betale, hvad det koster at sikre danske kræftpatienter bedre vilkår.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), skønner i dag i Berlingske Tidende, at det kommer til at koste langt over en mia. kr. ekstra om året, og det beløb afskrækker langtfra Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen. »Om det så koster 300 mio., 500 mio. eller én mia. kr., så skal den opgave løses,« siger hun.

Stadig flere patienter
Pengene er der altså. Men det store spørgsmål er, om det rækker til at løse problemerne. Antallet af kræftpatienter bliver således ved med at stige med et par pct. om året og der kommer hele tiden ny, dyr medicin og nye behandlinger, som kan hjælpe stadig flere kræftpatienter.

Mulighederne og ambitionerne bliver således hele tiden større og større.

Senest er der taget skridt til at indføre en landsdækkende mammografi-screening, hvilket indebærer, at knap 700.000 kvinder i alderen fra 50 til 69 år hvert andet år skal tilbydes en røntgenundersøgelse af deres bryster. En enorm opgave, som virkelig kommer til at presse kapaciteten. Samtidig er der nemlig herhjemme en alvorlig mangel på de specialister læger, sygeplejersker, fysikere etc. som skal behandle kræftpatienterne, hvilket formentligt er den største bremseklods for ønsket om at løfte indsatsen på området.

Der er i dag godt 100 onkologer (kræftlæger) på de danske sygehuse, og det tal vil stige til 143 i 2015 og 246 i 2025, viste en prognose fra Sundhedsstyrelsen sidste år.

Men ifølge en rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Onkologi er der allerede i dag brug for ca. 200 onkologer, og der er i øjeblikket et stort antal ubesatte stillinger på kræftafdelingerne.

Et tilsvarende problem er der med mangel på de speciallæger, radiologer, der har særlig fokus på billeddiagnostiske undersøgelser bl.a. MR- og CT-scanninger af kræftpatienter. På et tidspunkt var fire af 22 stillinger ledige på en af de største radiologiske afdelinger, på Herlev Sygehus med kraftigt stigende ventetider til følge.

Antallet af studerende på det danske medicinstudium er ganske vist sat kraftigt i vejret gennem de senere år. Men det tager op imod 15 år at uddanne en speciallæge. Desuden har det vist sig svært at lokke de yngre læger til at videreuddanne sig inden for kræftområdet, hvor der er udsigt til et massivt arbejdspres og store psykiske belastninger. Derfor er flere regioner i gang med i stor stil at rekruttere specialister i udlandet, bl.a. i Østeuropa og i Indien. I øjeblikket strålebehandles stadig flere danske kvinder i udlandet, fordi der mangler kapacitet herhjemme.

Der er altså allerede sat meget i gang for at forbedre indsatsen for kræftpatienterne, og med statsministerens udmelding er der lagt op til et yderligere løft. Men det er også en opgave af de helt tunge, man står overfor.