Milliardaftale på plads: Se, hvad du får ud af sommerpakken

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid er stærkt præget af coronavirussen og dens følger.

Finansminister Nicolai Wammen (S) forhandlede i adskillige timer med Folketingets partier om en sommerpakke. Ganske tidligt i forløbet forlod Liberal Alliance forhandlingerne, da partiet ikke kunne stå inde for den plan, der lå på bordet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen!

Det er mandag, og det er blevet tid til dagens overblik, der i dag vil kredse om grænseåbningen for tyske turister, og den sommerpakke partierne forhandlede på plads efter at have tilbragt adskillige timer i Finansministeriet søndag.

Derudover skal vi omkring historien, der pryder Berlingskes forside i dag, mens vi også skal runde en historie om, hvordan danskernes biologiske materiale gives til forskningsprojekter uden borgerens samtykke.

Inden overblikket er slut har du også kunnet læse om, hvorfor Tyskland er årsagen til det, der formentligt bliver et stort nederlag for statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af den socialdemokratiske regering.

Men inden vi når til alt det, skal vi som vanligt begynde med at gennemgå tallene for virussens udvikling:

Dagens coronatal:

  • Bekræftede smittede i Danmark: 12.193
  • Indlagte: 55
  • Indlagte på intensiv: 11
  • Antal døde: 597
  • Bekræftede smittede på verdensplan: 7.900.924
  • Døde på verdensplan: 433.066

Kilder: Statens Serum Institut og Johns Hopkins University

Sommerpakken

Forhandlingerne trak ud på de sene nattetimer i Finansministeriet, men omkring kl. 1.45 havde et flertal af partierne en stor aftale klar om den såkaldte sommerpakke.

Regeringen og Folketinget på trods af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er nået til enighed om, at tre ugers indefrosne feriepenge skal udbetales til befolkningen.

Det sker med håbet om, at pengene tænder op under borgernes forbrugslyst og dermed samfundsøkonomien. Udbetalingen af de tre ugers feriepenge ventes at finde sted senest i oktober i år.

De tre ferieuger, der udbetales, tegner sig for 60 milliarder kroner. For den gennemsnitlige lønmodtager vil de tre ugers feriepenge svare til omkring 15.000 kroner efter skat. Det skriver de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på Facebook.

Her er de vigtigste detaljer i aftalen:

  • Tre ugers feriepenge udbetales til befolkningen senest til oktober.
  • Udbetalingen koster samlet set 60 milliarder kroner.
  • Hjælpepakkerne, der er blevet indført under nedlukningen af landet, skal så småt udfases.
  • En styrkelse af den internationale turismemarkedsføring i 2020.
  • Lempeligere betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms for virksomheder.
  • Personer på overførselsindkomster vil i stedet for feriepenge få udbetalt en check på 1.000 kroner.

Det sidste punkt faldt dog ikke i god jord hos alle partier. Kort før aftalen landede, forlod Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige forhandlingsbordet.

»Det, der er foreslået, er 1.000 kroner i engangsudbetaling. Det er både 1.000 kroner til personer med flygtningebaggrund og pensionister,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl:

»Jeg har kæmpet for at lave det om, og derfor er jeg virkelig skuffet.«

Læs mere her.

Sådan skal dansk erhvervsliv reddes

Et attraktivt investeringsmiljø, en grøn genstart og en arbejdsstyrke rustet til fremtiden. Det er de tre underspor, der tilsammen skal sikre, at dansk økonomi kan genopbygges efter coronakrisen.

Forslagene er udarbejdet af nogle af dansk erhvervslivs tungeste profiler i et særligt panel, der blandt andet tæller Christian Frigast, formand for DVCA. Ifølge ham er det afgørende, at man har som ambition, at Danmark skal blive det land i EU, der har forbedret sin konkurrenceposition mest i løbet af coronakrisen, og at man dimensionere alle indsatser efter at nå pejlemærket.

Panelet tæller udover ham blandt andre PFA-topchef Allan Polack, nuværende Danske Bank-direktør og kommende ISS-topchef Jacob Aarup-Andersen og økonomiprofessor og tidligere vismand Nina Smith.

Sidstnævnte fortæller, at mens hun finder politikernes nuværende hjælpepakker for »fornuftige og nødvendige akutløsninger«, så ser panelet længere frem i tiden med deres forslag. Her er fokus nemlig rettet mod at undgå, at man gentager det, der skete under finanskrisen, hvor det tog flere år, inden Danmark igen var tilbage på vækstsporet.

Det er Søren Martin Olsen og Jonas Rimer Hansen fra Berlingskes Business-redaktion, der står bag historien, og den kan findes her.

Biologiske test bliver slaraffenland

Jyllands-Posten har søndag begået en artikel, der sætter fokus på, hvordan de danskere, der gennem de seneste måneder er blevet testet for covid-19 i et af de store hvide telte, som de danske myndigheder har opsat under coronakrisen, risikerer, at deres biologiske materiale bliver en del af et forskningsprojekt uden deres vidende.

Helt konkret er der tale om et studie, som Henrik Krarup, ledende overlæge på afdeling for molekylær diagnostik på Aalborg Universitetshospital, står bag, og som involverer 3.000 danskere, der er blevet testet positiv for covid-19.

Problemet er, at deres DNA nu er gemt i biobank, hvor forskere, der er i gang med forskellige forskningsprojekter, kan ansøge om at få fingrene i materialet. Der skal som udgangspunkt være afgivet tilladelse til det, men det kan også ske, hvis der gives en særlig tilladelse fra en videnskabsetisk komité – og det ser ifølge Jyllands-Postens artikel ud til, at det sker ganske ofte.

Du kan læse mere her.

Gigantisk lån uden krav om tilbagebetaling

To af Berlingskes korrespondenter sætter i en artikel ord på, hvordan det kan hænge sammen, at den danske regering kommer til at sende penge mod Sydeuropas hårdt trængte økonomier, selv om både statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og udenrigsminister Jeppe Kofod gentagne gange har sagt, at Socialdemokratiet ikke ønsker at gøre det.

Årsagen er Tyskland, og det skyldes, at vores sydlige nabo har lagt en noget anderledes økonomisk strategi end vanligt under coronakrisen. I midten af maj præsenterede tyske Angela Merkel og franske Emmanuel Macron nemlig et bud på en fælles genopretning af den europæiske økonomi, som Danmark sammen med tre andre lande – den såkaldte sparebande – kategorisk afslog.

Siden da har forhandlingerne stået på, og mens andre aktører har rykket sig mod midten, har Danmark stået fast.  Og så alligevel ikke. For i denne uge har Dagbladet Børsen beskrevet et lækket dokument fra Finansministeriet, hvoraf det fremgår, at regeringen har forliget sig med, at EUs budget kommer til at vokse, og at man ikke længere kræver, at støtte til sydeuropæiske lande skal tilbagebetales. Danmark kommer altså med andre ord til at sende pengene, uanset om Mette Frederiksen ønsker det eller ej.

Peter Suppli og Michael Alsen forklarer det langt bedre, så gør dig selv en tjeneste og læs historien her.

Dansk topforsker er uimponeret over Kåre Mølbak

Nu til en historie, der handler om, hvorfor den danske topforsker Kristian G. Andersen mildest talt ikke er imponeret over Kåre Mølbak og co., når det gælder de danske sundhedsmyndigheders håndtering af coronakrisen.

Kristian G. Andersen har fulgt med fra Californien, hvor han leder et forskerteam på instituttet Scripps Research, og han tilskriver faktisk Folketinget og regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen Danmarks succes, når det gælder coronakrisens udvikling.

Den danske topforsker var nemlig på ingen måde enig med Kåre Mølbak, da han tilbage i slutningen af marts kunne læse i Politiken, at Kåre Mølbak mente, det var »totalt passé« at inddæmme smitten. Ifølge Kristian G. Andersen var det nemlig at »spille hasard med befolkningen«.

»Det er eddermame skræmmende, og heldigvis fik Danmark aldrig fulgt den strategi,« siger Kristian G. Andersen.

Historien kan læses her.

Det sker i dag

Fra midnat kunne tyske turister atter krydse grænsen til Danmark. Og det ventes, at de i stor stil vil gøre brug af den mulighed med det samme.

Feriehusudlejernes Brancheorganisation forventer ifølge TV 2, at der alene det første døgn vil køre mellem 16.000 og 19.000 tyske biler over grænsen.

Grænseåbningen for turisterne vil dog være forbundet med restriktioner. Turisterne skal således have booket minimum fem overnatninger i Danmark. Samtidig vil regeringen sikre mulighed for frivillig testning ved grænserne og i »sommerlandet«.

Allerede søndag aften var der kødannelse ved grænsen, og på et tidspunkt var der 800 meter kø på den tyske side til grænseovergangen ved Frøslev, oplyste Sydjyllands Politi.

Transportbranchen frygter, at grænseåbningen vil føre til et regulært køkaos.