Miljøstyrelsen overvejer retsligt efterspil om kvælstof-tal

»Vi fik ikke at vide, at firma, der måler vandmiljø, skiftede over til tvivlsom metode,« siger Miljøstyrelsen.

Vinterstemning hvor en truende himmel spejler sig i en å ved Dybvad i Vendsyssel tirsdag d. 11. december 2012. Misvisende vandprøver betyder markant mere kvælstof i vandmiljøet, end politikerne i årevis planlagde efter. Det skriver Ritzau, torsdag den 1. marts 2018.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Miljøstyrelsen overvejer, om der skal rejses en retssag mod det laboratorium, som i en årrække har forsynet styrelsen med tal for vandmiljøet, som var forkerte.

Det siger vicedirektør i Miljøstyrelsen Mads Leth-Petersen til Ritzau.

»Vi vil nu klart se på, om der er steder, vi kan lave yderligere opstramninger i vores kvalitetssikring, og vi skal have en dialog med branchen, om hvordan vi kan undgå, at det sker igen.«

»Herunder også, om der er grundlag for et retsligt efterspil mod de laboratorier, som vi har betalt for at løse opgaven,« siger han.

To nye rapporter og topforskere fra Aarhus Universitet slår fast, at de officielle løbende målinger af næringsstoffer gennem mindst syv år i årene 2010-2017 og måske endnu længere har undervurderet kvælstofproblemerne.

Kvælstofindholdet i havmiljøet har i gennemsnit været 13 procent højere end hidtil anslået.

»Jeg mener faktisk, at procedurer og bekendtgørelse er klare på området. Jeg siger ikke, at alt er perfekt. Men jeg kan ikke gardere mig mod, at der er brugt en anden metode, end den vi fik oplyst.«

»I bakspejlet må vi sige, at den rådgivning, vi fik fra det involverede laboratorium, ikke har været god nok. Vi har med andre ord fået ufuldstændige informationer,« siger Mads Leth-Petersen.

Han understreger, at Miljøstyrelsen er underlagt, at opgaven med at analysere vandprøver skal sendes i udbud, og den ikke kan placeres, hvor man synes.

»Og vi satte faktisk selv procedurer i gang med at lave dobbelttjek på flere laboratorier af prøverne, selv om det er omfattende og et ret stort skridt.«

Han peger på, at det referencelaboratorie, der skal kontrollere prøverne, i slutningen af 2014 vurderede, at man kunne åbne for at bruge den nye UV-metode (som forskerne nu har underkendt, red).

Der er ikke lykkedes Ritzau af få en kommentar fra miljølaboratoriet Eurofins, der har haft ansvaret for prøverne, og som også har været Miljøstyrelsens rådgiver på området.

/ritzau/