Miljøberedskab virker – hvis folk er hjemme

Selv om søværnet og Forsvarskommandoen fastholder, at de danske miljøskibe er på 16 timers beredskab, fremgår det klart af søværnets egne dokumenter, at beredskabet kun eksisterer, hvis besætningsmedlemmerne tager telefonen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) kommer på en svær opgave i dag, når han på et åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg skal forklare medlemmerne, at søværnets to store, aldrende miljøskibe, »Gunnar Thorson« og »Gunnar Seidenfaden«, altid er parat til at sejle med 16 timers varsel.

Folketinget er flere gange blevet forsikret om varslets eksistens, men så sent som juni i år skrev en arbejdsgruppe bestående af søværnets egne eksperter, at beredskabet ikke eksisterer. Søværnets egne folk, heriblandt stabschefen for den eskadre, som miljøskibene tilhører, konstaterede, at miljøberedskabet på de to store skibe afhænger af »besætningernes velvilje«.

Søværnets ledelse i Søværnets Operative Kommando afviste påstanden som fejlagtig, og senest har også Forsvarskommandoen i et notat om kritikken af det samlede beredskab afvist, at beredskabet er en illusion. »Det fastsatte beredskab overholdes. Der er ikke eksempler på, at beredskabet ved aktivering ikke har kunnet overholdes,« skriver Forsvarskommandoen.

Men i søværnets egen bestemmelse om det såkaldte 16-timers beredskab, fra maj 2011, fremgår det, at beredskabet »ikke medfører hindringer for personellets bevægelsesfrihed«. Hvis det ikke lykkes at få kontakt til personellet, når de har fri – man må ikke forsøge at få fat i dem i deres ferie – er det skibschefens ansvar at forsøge at finde nogle andre.

Selv om skibet som skib er i stand til at sejle på 16 timer, er det altså et spørgsmål om held og besætningens velvilje, om der også er en besætning til at sejle med det.

Tæt på at gå galt

Søværnet og Forsvarskommandoen understreger, at der ikke er eksempler på, at beredskabet ved aktivering ikke har kunnet overholdes. Men det har flere gange været ved at gå galt.

Skibskok Ole Jensen, der netop er gået på pension efter 31 år som kok på »Gunnar Seidenfaden«, er to gange blevet opsøgt i sit hjem i Køge af det civile politi, fordi han ikke havde været hjemme, da telefonen ringede fra skibet.

»Jeg kontaktede fagforeningen, og det førte til, at eskadren ikke må sende politiet efter folk,« fortæller han.

Orlogskaptajn Per Hansen, der er ansvarlig for området i Søværnets Operative Kommando, kan ikke oplyse, om søværnet stadig satser på at sende politiet ud, hvis besætningsmedlemmerne ikke tager telefonen.

»Dér må jeg blive svar skyldig,« siger han.

Ifølge regeringens nye udspil til forsvarsforlig skal både den skibsbaserede og flybaserede del af havmiljøberedskabet konkurrenceudsættes, »med henblik på at afdække, hvorvidt en udlicitering med fordel kan gennemføres«.