Militæranalytiker: »Man begynder at tænke, at det kan være sabotage med tre lækager på et døgn«

Det helt store beredskab er i gang, efter at to gasledninger til Tyskland er sprunget læk, blandt andet i dansk farvand. Rusland kan være i gang med en »false flagoperation«.

 
Der er konstateret lækager flere steder på Nord Stream-gasledningen ud for Bornholm. Grafik: Kristian Stauning Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det begynder at se mere end mystisk ud, efter at først gasledningen Nord Stream 2 og siden Nord Stream 1 sprang læk i nat.

Det siger Anders Puck Nielsen, der er militærforsker ved Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet.

»Man begynder at tænke, at det kan være sabotage med tre lækager inden for et døgn. Det er meget sjældent, at der opstår en lækage, så selvfølgelig begynder man da at tænke det,« siger han.

Gasinfrastrukturen er ejet af både russiske og europæiske energivirksomheder, men Anders Puck Nielsen vurderer, at det er russerne, der får mest ud af en eventuel sabotagehandling.

»Vi har set, at russerne har brugt gas som et pressionsmiddel over for Europa, så det her kunne jo godt være noget, der kunne bruges til at lukke fuldstændig for gassen,« siger han.

Lægger pres på beredskaberne

Er det virkelig sabotage, kan der være tale om noget, der minder om en såkaldt »false flagoperation«, hvor russerne kan bruge lækkene til at begrunde en fuld lukning af gassen til Tyskland.

Også selvom Nord Stream 2 slet ikke var i brug.

»Vi har ikke detaljerne endnu. Men vil man gerne have en grund til at lukke for gassen, kunne risikoen for sabotage godt være en grund til at sige, at det simpelthen er for farligt, så nu lukker vi for det hele. Altså iscenesætte det for at gøre noget, man gerne ville gøre under alle omstændigheder,« siger Anders Puck Nielsen.

Der er konstateret lækager flere steder på Nord Stream-gasledningen ud for Bornholm.

Han vurderer, at blandt andet Danmark nu får travlt med ikke kun at aktivere beredskabet og muligvis også en militær dimension i forhold til den konkrete læk.

Man må også i gang med at beskytte resten af infrastrukturen.

»Det er også noget, som presser de andre lande, som lige nu må i gang med at sætte et beredskab op til at beskytte andre gasrørledninger. På den måde lægger man pres på blandt andet Danmark,« siger han med henvisning til blandt andet Baltic Pipe, som via dansk farvand løber mellem Norge og Polen.

Energistyrelsen hæver beredskabsniveau

Samme vurdering har man tilsyneladende hos Energistyrelsen, som anbefaler at hæve beredskabsniveauet i forhold til dansk energiinfrastruktur generelt.

»Brud på gasrørledninger sker yderst sjældent, og derfor ser vi grund til at hæve beredskabsniveauet som et resultat af de hændelser, vi har set i løbet af det seneste døgn,« lyder det fra direktør for Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw i en pressemeddelelse.

Energistyrelsen har besluttet, at el- og gassektoren skal gå op i beredskabsniveau og nu er i »Orange«, som er næsthøjeste niveau, og som betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden.

Det gælder både anlæg, bygninger og installationer.

»Vi ønsker at sikre grundig overvågning af Danmarks kritiske infrastruktur for at styrke forsyningssikkerheden fremadrettet,« siger Kristoffer Böttzauw.

Patruljefartøj har kredset natten lang

Imens foregår et større koordinationsarbejde mellem de forskellige ministerier og styrelser, som udgangspunkt for at få afdækket og lukket for lækagerne.

Både Klima- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet er indblandet i arbejdet og koordinerer tæt med Statsministeriet.

Tidligere var det jagerfly fra Flyvevåbnet, der kunne bekræfte den første læk, og af skibsovervågningshjemmesiden Marine Tracker fremgår det, at et patruljeskib af Diana-klassen i nat har sejlet rundt i området ved Bornholm.

Det skal sandsynligvis fungere som afviserfartøj for at holde andre skibe væk fra forbudszonen, ligesom der kan være overvågning for at se, om der ligger fartøjer, der kan have sat dykkere i vandet.

Det er Energistyrelsen, der udadtil er ordførende i sagen, ligesom Beredskabsstyrelsen er inde over.

Berlingske har spurgt Forsvarets Efterretningstjeneste, om dét også er aktiveret i sammenhængen, men hidtil uden at få svar.