»Middelalderlige« metoder skal stoppes: Pårørende kræver forbud mod bæltefiksering af psykisk syge

Norge er på vej til at indføre et forbud mod bæltefiksering, og den vej bør Danmark også gå, mener landsforeningen Bedre Psykiatri. På Christiansborg erkender man, at det går alt for langsomt med at at reducere brugen af tvang i psykiatrien.

Norge er på vej til at indføre et forbud mod bæltefiksering, og den vej bør Danmark også gå, mener Bedre Psykiatri. På Christiansborg erkender man, at det går alt for langsomt med at at reducere brugen af tvang i psykiatrien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mange års forsøg på at reducere brugen af tvang i psykiatrien er slået fejl. Psykisk syge udsættes stadig i alt for store tal for middelalderlige tvangsforanstaltninger som bæltefikseringer.

Derfor er der brug for at gå nye veje for at bryde den tvangskultur, der findes inden for dansk psykiatri.

Det er holdningen i Bedre Psykiatri, landsforeningen for pårørende til psykisk syge, der nu stiller krav om, at der indføres et decideret forbud mod bæltefiksering i Danmark.

»Hver femte, der bliver nødt til at besøge psykiatrien i Danmark, bliver udsat for en eller anden form for tvang, hvilket er meget voldsomt for pivsyge mennesker, i særdeleshed når det handler om de meget tunge former som bæltefiksering. Det er ikke en værdig behandling i et moderne samfund, og derfor må der en helt anden tilgang til,« siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Kravet om et forbud kommer, efter at en politisk aftale mellem Folketinget og regionerne fra 2014 om at halvere brugen af bæltefiksering og kraftigt reducere brugen af tvang i psykiatrien frem mod 2020 har vist sig at være meget langt fra at blive realiseret.

Andelen af indlagte patienter, der bæltefikseres, er ganske vist for nedadgående og lå i 2018 på 5,1 pct. blandt godt 27.000 indlagte patienter på de psykiatriske afdelinger.

Men der er stadig langt til en halvering, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke vil være muligt at nå i mål til 2020 med en reduktion i det omfang.

Bæltefikseringen ser desuden ud til blot at være blevet omlagt til andre tvangsformer som akut beroligende medicin, der kan gives ved brug af magt.

Samlet finder styrelsen det således »meget bekymrende«, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbringe anvendelsen af tvang i Danmark, fremgår det af den seneste monitorering af tvang i psykiatrien fra Sundhedsstyrelsen.

Danmark bør gå samme vej

Bedre Psykiatri henviser desuden til, at man i Norge er på vej til netop at indføre et forbud mod bæltefiksering, som et ekspertudvalg, der rådgiver det norske sundhedsministerium, anbefaler at indføre inden for en periode på tre år.

Den vej bør Danmark også gå, vurderer Bedre Psykiatri, der også konstaterer, at der er brug for et »livtag« med det »tvangsregimente«, der har eksisteret i så mange år.

»Først og fremmest vil et forbud have en kæmpe betydning for de syge, det handler om, hvis man kan komme af med bæltefikseringerne. Hvis man fjerner den mulighed, vil det også motivere medarbejderne til at finde andre løsninger, og det vil også være en væsentlig markør i forhold til at skabe en kulturel forandring i psykiatrien,« siger Thorstein Theilgaard.

Kravet om et forbud kommer på et tidspunkt, hvor en ny socialdemokratisk regering og de forventede støttepartier har erklæret sig parate til generelt at løfte psykiatrien.

I den politiske forståelse, Socialdemokratiet har indgået med SF, Radikale og Enhedslisten, bebudes det således, at den nye regering vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en tiårsplan for psykiatrien, som vil indeholde forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser og nedbringe ventetiden.

I løftet indgår også at øge gennemsnitslevealderen for borgere med alvorlig psykisk sygdom, der i dag dør 15-20 år tidligere end psykisk raske mennesker, blandt andet som følge af en ofte usund levevis med rygning og mangel på motion.

Blandt partierne bag forståelsen er man enige i, at der har vist sig at være meget store problemer med at indfri målet om en kraftig reduktion i brugen af tvang, som blev formuleret under S-SF-R- regeringen i en finanslovsaftale tilbage i 2013.

»Jeg medgiver, at det går for langsomt med at finde alternativer til bæltefiksering. Det bør være en absolut nødløsning, og vi skal gøre mere for at sørge for at komme foran problemet,« siger SFs sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Umiddelbart mener hun dog, at det vil være for vidtgående med et egentligt forbud mod bæltefiksering i meget kritiske situationer, hvilket vil kunne medføre en risiko for, at syge kommer til at gøre skade på sige selv eller andre, mener Kirsten Normann Andersen.

»Jeg tror, at noget af forebyggelsen kunne ligge i at have fast og kendt personale nok. Mange psykisk syge føler sig også pressede af at blive udskrevet for tidligt, og det skal man også forsøge at løfte af deres skuldre,« siger hun.