Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det var to lokale mænd på 43 og 49 år, der søndag indebrændte i en trelænget ejendom i Purhus.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter. De pårørende er underrettet.
Alarmen lød ved ottetiden søndag, men ligene blev først fundet i forbindelse med politiets efterslukning.
Den ene af mændene blev fundet i en garagebygning, som støder op til bygningens stuehus. Stuehuset blev ikke berørt af branden.
Politiet har tidligere fortalt, at der er tale om en påsat brand. Det står dog ikke klart, hvordan branden opstod.
En mand på 49 år har været sigtet for brandstiftelse. Politiet har hævdet, at han satte ild til ejendommen, selv om han vidste, at det kunne indebære livsfare.
Mandag blev han dog løsladt på trods af den alvorlige beskyldning. Det tyder på, at mistanken hviler på et spinkelt grundlag.
/ritzau/