Microsoft tabte monopolretssagen

I et 43-sider langt domsskrift har dommer Jackson slået fast, at Microsoft brød den amerikanske monopollovgivningen ved at bygge browseren Explorer ind i Windows og dermed påtvinge kunderne den. Microsoft vil appellere dommen, men det får ikke automatisk ophævende virkning på straffen, som endnu ikke er fastlagt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidslinie i Microsoft-sagen:
Juni 1990: USAs handelstilsyn FTC efterforsker, hvorvidt samarbejdet mellem Microsoft og IBM er lovligt.
5. februar 1993: FTCs kommissærer beslutter med 2 stemmer mod 2 at opgive tiltale mod Microsoft.
21. august 1993: USAs justitsministerium overtager efterforskningen.
1994: Microsofts konkurrent, Netscape Communications, gør Internettet alment tilgængeligt med firmaets browser, Navigator.
15. juli 1994: Microsoft undertegner en frivillig aftale om, at Microsoft ved salg af Windows-styresystemet ikke må tvinge computerproducenter til også at købe firmaets software eller licenser. Microsoft må dog gerne udvikle "integrerede produkter".
Oktober 1994: Microsoft begynder udviklingen af sin egen browser, Explorer, der skal konkurrere med Netscape.
Februar-august 1995: Forbundsdommer Stanley Sporkin forkaster den frivillige aftale, fordi den efter hans mening er for mild over for Microsoft. Efter appel fra både justitsministeriet og Microsoft omstødes Sporkins kendelse, hvorefter dommer Thomas Penfield Jackson overtager sagen. Jackson godkender den frivillige aftale.
Maj 1995: Microsoft ændrer koncernens strategi og fokuserer nu på Internettet. I november samme år markedsføres Explorer 2.0, der anses for at være dårligere end Navigator. Til gengæld er Explorer gratis for Microsofts kunder.
September 1996: Microsoft efterforskes for brud på den frivillige aftale.
20. oktober 1997: Justitsministeriet beder dommer Jackson idømme Microsoft en bøde på 1 mio. dollar om dagen for brud på den frivillige aftale. Ifølge staten bryder Microsoft aftalen ved at hæfte Explorer sammen med styresystemet Windows 95. Microsoft afviser, at det er ulovligt og hævder, at der er tale om et "integreret produkt".
11. december 1997: Dommer Jackson afsiger en foreløbig kendelse mod Microsoft, hvori det kræves, at Explorer adskilles fra styresystemet Windows. Samtidig udpeger Jackson særlige rådgivere.
16. december 1997: Microsoft appellerer kendelsen og tilbyder at sælge ældre udgaver af Windows 95 uden Explorer til de computerproducenter, som måtte ønske det. Justitsministeriet står fast.
Januar 1998: Justitsministeriet begynder en ny undersøgelse af Microsofts Internet-strategi. Samtidig beslutter Navigator at give Navigator gratis ud.
Maj 1998: Justitsministeriet beslutter sammen med 20 delstater, senere kun 19, at anlægge sag mod Microsoft for brud på monopollovgivningen. 12. maj beslutter en appeldomstol, at Microsofts Windows 98 godt kan markedsføres uden hensyntagen til den igangværende retssag.
23. juni 1998: En appeldomstol omstøder Jacksons kendelse fra 11. december 1997 og anerkender indirekte Microsofts ret til at integrere, dvs. sammenbygge, Explorer med Windows.
25. juni 1998: Forskellen mellem Internet- og softwaredelen i pc'ere udviskes i Windows 98. Microsoft forsøger at få retssagen afvist uden realitetsbehandling.
19. oktober 1998: Retssagen mod Microsoft begynder.
24. november 1998: America Online køber Netscape og danner derefter alliance med Sun Microsystems.
27. februar 1999: Første del af retssagen slutter, hvorefter parterne indleder forhandlinger om et forlig uden dom.
10. august 1999: Parterne fremlægger deres afsluttende bemærkninger og konklusioner på basis af det fremlagte bevismateriale.
5. november 1999: Jackson fremlægger en kendelse, hvori det hedder sig, at Microsoft har skadet forbrugernes interesser ved at udnytte sin monopolstatus inden for styresystemer til at knuse konkurrenter.
20. november 1999: Jackson udpeger appeldommer Richard Posner som mægler under lukkede forligsforhandlinger. To dage senere anlægges der retssag mod Microsoft på vegne af millioner af californiere. Softwaregiganten afkræves erstatning for kunstigt forhøjede priser som følge af monopolet.
13. januar 2000: Microsofts grundlægger, Bill Gates, træder tilbage som koncernchef, men bliver bestyrelsesformand. Årsag: Gates vil tilbringe mere tid med at designe software. Gates afviser en tvangsopsplitning af Microsoft som "ubesindigt og uansvarligt".
22. februar 2000: Afsluttende bemærkninger fra parterne i sagen. Forligsforhandlingerne fortsætter.
24. marts 2000: Microsoft fremsætter et kompromisforslag, og Jackson udskyder domsafsigelsen i fire dage, mens forhandlingerne fortsættes.
1. april 2000: Posner meddeler, at forhandlingerne er endt uden resultat.
3. april 2000: Jackson dømmer Microsoft for brud på USAs monopollovgivning, hvorefter strafudmålingen begynder. I denne fase skal der tages skridt, som genopretter den frie konkurrence.
Ritzau/AFP