Michala stod længe og stirrede på et pivåbent pengeskab: »Pludselig slog det mig, at vi havde haft indbrud«

Ét indbrud kommer aldrig alene i Michala Olsens villakvarter i Fredensborg. Det er kun en måned siden, at ubudne gæster sidst aflagde besøg i hendes have. Nordsjælland er indbrudstyvenes foretrukne område, og kun få af indbruddene bliver opklaret af politiet.

Da Michala Olsen kom hjem klokken fire om natten efter en festlig aften, blev hun først småirriteret på sine børn, over at de havde rodet soveværelset til. Senere gik det op for hende, at det ikke var børnene, der havde rodet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michala Olsen ved godt, at risikoen for, at de gør hende noget, er lille. Hun er ikke bange for sin sikkerhed, eller at der sker hende noget, hvis hun kommer sent hjem. Hun er faktisk heller ikke bange for at få indbrud igen.

Det er bevidstheden om, at hun måske bliver iagttaget, mens hun ligger og sover.

Det er besværet ved at vågne med et sæt, hver eneste gang en kat i bevægelse sætter gang i lyssensoren i indkørslen.

Det er frygten for at komme alene hjem og ikke vide, hvad der venter på den anden side af hoveddøren.

Det er ubehaget i kroppen, hver eneste gang en anden beboer i villaområdet i Fredensborg har haft besøg af indbrudstyve.

»Det er rigtig svært at leve med.«

Ingen politikreds i Danmark får så mange anmeldelser om indbrud i private hjem, som Nordsjællands Politi.

Samtidig er succesen med at opklare de mange indbrud, Michala Olsen og andre nordsjællandske borgere udsættes for, minimal. Sidste år havde politikredsen en opklaringsprocent på mindre end fire procent – den laveste i Danmark.

Hvis der først er ét hus i kvarteret, der har haft indbrud, ved Michala Olsen og hendes naboer, at de skal holde ekstra godt øje de efterfølgende uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det er kun en måned siden, at to indbrudstyve sidst aflagde besøg i Michala Olsens have.

På overvågningsbillederne kunne hun se, hvordan to mørkt klædte mænd med tildækkede ansigter kiggede ind ad vinduet – ind på hendes to sovende børn – før de bevægede sig videre.

I nabohuset nøjedes de ikke med at lure.

Et indbrud kommer aldrig alene

Til november er det to år siden, at Michala Olsen blev træt og tog en taxi fra en festlig nat i København til Fredensborg klokken fire om morgenen.

Hun lagde ikke mærke til, at havedøren stod på klem.

»Jeg var småfuld og blev faktisk lidt irriteret på mine unger, over at de havde rodet soveværelset sådan til,« siger hun.

»Alle de børnebøger, der plejede at stå oven på pengeskabet, lå jo i dobbeltsengen.«

Michala Olsen stod længe og stirrede på et det tomme pengeskab i soveværelset, der stod pivåbent.

»Pludselig slog det mig, at vi havde haft indbrud. Så begyndte jeg at græde, sådan helt ukontrollerbart.«

Pengeskabet i Michala Olsens soveværelse var tømt for arvesmykker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

I pengeskabet var der smykker for en betragtelig sum, som Michala Olsens mand havde arvet efter sin afdøde mor. De skulle være gået i arv til parrets datter en dag.

»Sådan noget gør ondt at få stjålet, fordi det ikke kan erstattes. Men nu har vi i det mindste ikke mere tilbage, som ikke kan erstattes af noget nyt,« siger hun.

Umiddelbart efter indbruddet fik parret installeret kameraer. De gjorde Michala Olsen, der havde svært ved at sove om natten, mere tryg sit eget hjem

»Men så begyndte indbruddene i området igen, og pludselig var det ikke nok længere. Så fik vi sat sensorer på alle døre og vinduer og en udendørs alarm.«

Hvis der er noget, hun har lært i sine fem år i Fredensborg, er det, at et indbrud aldrig kommer alene.

»De laver altid sådan en runde, hvor fire eller fem huse får indbrud på kort tid,« siger Michala Olsen.

»Hvis der først er sket ét, ved vi andre, at vi skal holde ekstra meget øje de næste par weekender.«