Mette Frederiksen taler om at åbne Danmark: Her er kurven, der viser, hvorfor

Statens Serum Institut har netop udgivet et nyt notat, der vurderer den danske situation i forhold til COVID-19-epidemien.

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte optimisme om coronasmitten i Danmark på pressemødet mandag eftermiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag holdt pressemøde, offentliggjorde Statens Seum Institut et notat, der viser, hvorfor regeringen i en nær fremtid formentlig vil at begynde at åbne Danmark op igen.

I notatet er en kurve, der viser det daglige antal af nyindlæggelser på de danske sygehuse sammenlignet med det frygtede epidemiscenarie, der var baseret på situationen i Norditalien.

GRAFIK

Kurven i Danmark bøjer af

Prognose for antal af indlæggelser baseret på antal tilfælde i Norditalien. Figuren illustrerer både hvordan kurven i Danmark bøjer af, og hvordan den forventede udvikling i
Danmark havde været, såfremt intet var gjort for at afbøde epidemien.

»Efter alt at dømme er epidemien i Danmark bøjet af set i forhold til den epidemimodel, der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens planlægning,« fremgår det af notatet.

Eller sagt med andre ord: Det ser ud til at gå den rigtige vej, som statsministeren også fastslog på pressemødet. Her lød, at Danmark formentlig vil begyndte at åbne igen efter påske. I notatet vurderes det, at »det aktuelle smittetryk i Danmark er på et niveau hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne«, men samtidig fastslår det, at genåbning skal ske med »en ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning« med en række såkaldte opmærksomhedspunkter.

Notatet fra Statens Serum Institut fastslår, at der er omfattende spredning af coronavirus i samfundet, og dette som bekendt endnu er stigende, men der er altså samtidig tendens til, at »epidemikurven bøjer af og smittepresset falder.«

Notatet fastslår, selvom smittepresset ser ud til at falde, at der stadig vil være tale om »et meget langstrakt forløb, hvor toppunktet er lavere«:

»Vi er, populært sagt, på den grønne og ikke den røde kurve«.

Ikke tydelig på intensiv

Men ser man på antallet af personer i på de intensive afdelinger er fremgangen, eller afbøjningen, som det fremgår i notatet, mindre tydelig.

Dette skyldes ifølge notatet, at effekten af begrænsninger i smitten er »stærkt forsinket« i forholdet til antallet af indlagte i intensiv terapi.

»Dette ligger i sygdommens natur, idet patienter typisk har haft et indledende behandlingsforløb før end de indlægges i intensivt regi. Derefter vil de være i et langvarigt behandlingsforløb, og patienterne vil så og sige hobes op på intensivafdelinger,« fremgår det.