Godmorgen og velkommen til en søndag, hvor stormen Malik stadig suser derude, og hvor rigtig mange af os nok vil samles foran tv, når Danmark i eftermiddag spiller EM-bronzekamp mod Frankrig.
Dagen byder også på andre store begivenheder for de sportsinteresserede, blandt andet mændenes finale i den store tennisturnering Australian Open.
Der sker også store ting ude i verden. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump holder endnu et af sine store folkemøder – i Trump-lejren kaldet Save America Rally. Denne gang foregår det i Conroe, 60 kilometer uden for Houston i staten Texas.
Portugal afholder i dag parlamentsvalg. Det skulle under normale forhold først have fundet sted i efteråret 2023, men Portugals præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, har valgt at udskrive valg i utide, fordi landets socialistiske mindretalsregering ikke har kunnet samle flertal for en ny finanslov.
I Nordirland markeres 50-året for den såkaldte Bloody Sunday med en række mindehøjtideligheder. 13 mennesker blev dræbt, da britiske soldater 30. januar 1972 åbnede ild mod deltagerne i en katolsk borgerrettighedsmarch i Londonderry. Endnu en person døde senere af sine sår. Ingen af de britiske soldater er blevet retsforfulgt for nedskydningen.
Men nu til dagens vigtigste historier.
Mette Frederiksen vil styrke forsvaret, hvis krisen med Putin eskalerer
Ruslands aggressive fremfærd med opmarchering af over 100.000 kampklare soldater nær grænsen til Ukraine udgør en alvorlig trussel for Danmark og det øvrige Europa, og der er nu »en reel risiko for, at situationen kan udvikle sig til en væbnet konflikt i Europa«.
Sådan lyder advarslen fra statsminister Mette Fredriksen (S), der er klar til at støtte Ukraine med våben og andet militært udstyr, ligesom hun nu åbner for at skrue op for det danske militære bidrag i Baltikum og i øvrige NATO-lande tæt på Rusland.
»Det er den mest alvorlige trussel siden ophøret af Den Kolde Krig. Vi ser et Rusland, der er stadig mere aggressivt, og som vælger konfrontationen. Situationen omkring Ukraine udgør nu en alvorlig trussel mod Europa, og der er en reel risiko for en væbnet konflikt på europæisk jord,« siger Mette Frederiksen i et interview i Jyllands-Posten, hvor hun også varsler flere penge til forsvaret, hvis krisen eskalerer, og forsvarets budget ikke er tilstrækkeligt til at håndtere krisen.
Trods lægers advarsler bruger hospitaler stadig mere af udskældt medicin
Danske hospitaler, særligt i hovedstaden, indkøber større og større mængder af det smertestillende middel Oxycodon, til trods for at det er en af de seneste års mest udskældte medicintyper, skriver Berlingske.
Overlæger og regioner advarer mod udviklingen. Frygten er, at et stigende forbrug kan føre til øget misbrug og overdoser, som det er sket i USA, hvor millioner er blevet afhængige af de smertestillende stoffer, der samlet går under betegnelsen opioider. I USA taler man om en regulær opioidkrise. En halv million mennesker har de seneste 20 år mistet livet på grund af en overdosis.
I Region Sjælland er forbruget af opioider 26 procent højere end landsgennemsnittet, og hvad angår Oxycodon, er forbruget i almen praksis 45 procent over landsgennemsnittet.
»Vi ved, at folk kan blive afhængige af Oxycodon, hvis forbruget er længerevarende, så vores bekymring er, om der sker et irrationelt forbrug af det lægemiddel i regionen. Folk skal jo behandles for deres smerter, så forbruget kan være helt rationelt. Men vi ved det reelt ikke. Det skal vi have undersøgt, når vi kan se, at vores forbrug er højere end i andre regioner,« siger Stig Ejdrup Andersen, der er overlæge på Sjællands Universitetshospital og næstformand i Region Sjællands lægemiddelkomité.
Mette Frederiksen kommer kritik af coronarådgivning i møde
Uafhængige eksperter, som skulle sikre uvildig rådgivning i coronaindsatsen og stække regeringens enerådige magt, blev udpeget som en central del af ny epidemilov. De skulle sikre uvildig rådgivning i coronaindsatsen og stække regeringens enerådige magt.
Siden har de samme eksperter kritiseret deres rolle under forløbet.
»Det er ikke en hensigtsmæssig arbejdsform, simpelthen,« har økonomiprofessor Torben M. Andersen udtalt til Berlingske.
Berlingske har spurgt statsminister Mette Frederiksen (S), om hun har rådgivet sig med en for snæver kreds af eksperter, og hun kommer i sit svar kritikken i møde:
»Altså, jeg kan godt sige nu, at der er den officielle rådgivning af en regering, og det er blandt andet myndigheder, og Epidemikommissionen, som er en af de søjler, der rådgiver regeringen, har en direkte inddragelse af eksterne eksperter. Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg selv undervejs i de her to år har haft så mange samtaler med enkelte eksperter, som ikke er direkte myndighedspersoner, at jeg ikke har tal på dem,« siger Mette Frederiksen.
I 2008 troede man, at OL ville forandre Kina. Det tror man ikke i 2022
Der skrives historie, når Beijing 4. februar slår dørene op for vinter-OL, og som den første by i verden holder både sommer- og vinter-OL. De Olympiske Lege i Beijing i 2008 skulle være den symbolske fejring af Kinas ankomst på verdensscenen. Dengang troede omverdenen, at legene ville forandre Kina. Denne gang, 14 år efter de første lege, nærer ingen den slags illusioner, skriver Berlingskes Asien-korrespondent, Lene Winther, som var med i sommeren 2008.
»Landet har bevæget sig i den stik modsatte retning af et liberalt demokrati. Det kinesiske lederskab har strammet grebet om magten og lader ikke engang, som om man gerne vil komme Vesten i møde. Tværtimod forkaster man og udrenser de vestlige værdier. Tiden med ydmygelser og belæringer fra Vesten og især USA er slut. Vinter-OL 2022 vil blive en gigantisk fejring af den kinesiske model med det stærke autoritære styre med Xi Jinping, kejseren på livstid, der troner på toppen,« skriver Lene Winther.
Det skete i dag:
1847: Den amerikanske by Yerba Buena omdøbes til San Francisco.
1972: Bloody Sunday finder sted i Nordirland, hvor 13 katolske borgerrettighedsforkæmpere skydes af britiske tropper.