Lektor og forfatter Marianne Stidsen står bag en ny debatbog, der nu bliver beskyldt for at låne massivt fra opslagsværker uden at henvise, skriver Information.

Bogen, »Køn og identitet – et spadestik dybere«, handler om kønsidentitet, #metoo-bølgen i Danmark og Black Lives Matter samt deres jerngreb om den frie tanke, der ifølge forfatteren er båret på vej af »virkelighedsfornægtende« bevægelser.

Men flere passager i bogen er stort set enslydende med tekst fra blandt andet leksikonet Den Store Danske, skriver Information.

Marianne Stidsen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet har i de senere år gjort sit indtog i debatten om sexisme, kønsroller og -identitet.

#Metoo-bevægelsen, som sidste år oplevede en genopstandelse i Danmark i kølvandet på tv-vært Sofie Lindes optræden ved Zulu Comedy Galla, har Stidsen kaldt for »en terrorbevægelse«.

Strukturel sexisme og #metoo har hun i Berlingske omtalt som en hysterisk, nymoralistisk bølge og har kaldt vidneberetningerne i medierne for et udtryk for, at »overprivilegerede kvinders små luksusproblemer (bliver, red.) blæst op til elefantstørrelse«.

En side i bogen er afsat til en beskrivelse af politikeren og filosoffen Thomas Moore, som er næsten identisk med leksikonets passager om samme.

Det kritiserer blandt andre Sten Schaumburg-Müller, der er professor på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet. Han vurderer, at det er i strid med ophavsretten.

Til Berlingske siger Marianne Stidsen, at kritikken er forfejlet.

»Alle tekster, der bliver udgivet, skal kunne stå for enhver hård prøvning. Også når det gælder sådan nogle sekundære formaliteter som i tilfældet med min bog,« siger hun.

Det er altså sekundære formaliteter, at der i nogle passager i din bog kun er få ords forskel på et leksikonopslag om Thomas Moore og så din egen tekst?

»Når der er kildehenvisning og resumé af almenviden, ja!« siger hun:

»Jeg kalder det parafraser, og det holder jeg fast ved. Det er en fuldstændig legitim metode.«

Ifølge Marianne Stidsen er der kildehenvisninger til alle tekster i hendes bog.

I dine øjne er det altså nok at lave en note, hvor du henviser til den oprindelige tekst, selvom noten ikke står at læse tæt på det, du citerer?

»Ja,« siger hun:

»Det handler om at spille med åbne kort.«

Hvordan kan få af dine egne ord i din tekst ændre to sider fra at være afskrift til en parafrase?

»At jeg bruger den almenviden, der er tilgængelig for alle og så udvider med faktuelle oplysninger fra andre kilder. Oplysninger fra forskellige leksika er jo almen viden, dem bruger jeg i min seneste bog til at underbygge min egen analyse og kortlægning af wokefænomenet.«