Messerschmidts store sejr

Venstre fik sit dårligste EU-valg i 25 år, mens Dansk Folkeparti for første gang i historien er Danmarks største parti ved et landsdækkende valg. EU-skepsissen stiger.

Europa-Parlamentsvalget 2014. Danskerne skulle til folkeafstemning om patentdomstolen og sætte kryds til Europa-Parlamentsvalget søndag d. 25. maj 2014. Her er det Morten Messerschmidt på Gentofte Rådhus, det var bare ikke her, han skulle stemme, men istedet for i Ordruphallen. Dan han nåede frem til det rigtige sted, havde han heller ikke fået sit valgkort med. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kan endnu en gang kalde sig sejrherre ved valget til Europa-Parlamentet. Med næsten alle stemmerne optalt står Dansk Folkeparti til at få fire mandater.

Kort før de sidste stemmer var talt op, havde Dansk Folkeparti fået mere end hver fjerde danske stemme ved europaparlamentsvalget og går således markant frem i forhold til seneste EP-valg i 2009. Vælgernes skulderklap er så markant, at Dansk Folkeparti for første gang i partiets historie kan kalde sig det største parti ved et valg i Danmark.

Spidskandidat Morten Messerschmidt er ikke selv bleg for at kalde søndagens valg for »historisk«.

»Det er en klar melding fra befolkningen om, at der er noget galt med den måde, som EU fungerer på i dag. Det her resultat bør få den klare indenrigspolitiske konsekvens, at de EU-positive partier helt grundlæggende stopper med at føre EU-politik hen over hovedet på befolkningen. Det her resultat kan man simpelthen ikke ignorere,« siger Morten Messerschmidt, som søndag aften ankom til duften af flæskesteg og tarteletter i Dansk Folkepartis festlokale på Christiansborg.Alt tyder på, at Morten Messerschmidt med længder overgår sit høje personlige stemmetal fra 2009, hvor 284.500 danskere satte kryds ved hans navn. Et af de store spørgsmål er nu, hvem Messerschmidt trækker med til parlamentet i Bruxelles og Strasbourg.

Ved forrige valg fik han selskab af ubeskrevne Anna Rosbach, som kort efter valget forlod Dansk Folkeparti på grund af samarbejdsproblemer med Morten Messer-schmidt.

I år er billedet det samme: De øvrige DF-kandidater står til mere beskedne personlige valg og kæmper en tæt kamp om de øvrige mandater. Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Anders Vistisen, og Rikke Karlsson er placeret som henholdsvis nummer to og tre på listen, men det er udelukkende de personlige stemmer, der afgør, hvem der følger Messerschmidt til Bruxelles.

Han har ikke lagt skjul på, at han gerne ser Anders Vistisen valgt. Vistisen har blandt andet tilkendegivet, at EU-Parlamentet helt bør nedlægges, og at man bør indføre et stop for muslimer til Danmark.

Konservativ lettelse

Dansk Folkeparti kan til dels takke Venstre for valgsejren. Lars Løkke Rasmussens parti stod sent søndag til det dårligste EP-valgresultat siden 1989 og risikerede at få kun to mandater i Bruxelles. Det er et faktum, at mange borgerlige vælgere de seneste år er blevet mere EU-skeptiske, men Løkkes seneste bilagssag ser også ud til at have spillet ind.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, hvordan V-partikassen har ekviperet Løkke med tøj og sko for 152.000 kroner og givet en Mallorca-rejse til formandens hustru og søn. Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, erkender, at Løkkes sag har spillet ind.

»Der er ingen tvivl om, at vi har diskuteret mere personsager end politik den seneste halvanden uge, og vi er nu engang bedst i Venstre, når vi diskuterer politik,« siger hun.

I Copenhagen Jazzhouse drog flere konservative derimod et lettelsens suk, da det i aftes så ud til, at partiet trods flere års modgang – og Venstres nedtur – fastholder sit mandat i Europa-Parlamentet.

Den tidligere konservative partiformand Bendt Bendtsen, der gik til valg på både at passe på Danmark, Fyn, dit hjem og dit job i EU og på valgdagen truede med at stoppe i politik, bliver formentlig den eneste danske repræsentant i den magtfulde kristendemokratiske gruppe i parlamentet.

Jubel hos de Radikale

Socialdemokraterne så i aftes ud til at blive valgets næststørste parti trods tilbagegang. Hos Socialdemokraterne glædede man sig først og fremmest over, at nederlagsstemningen var flyttet ind hos Venstre.

»Inden for et halvt år har vi oplevet to okay valg. Det er ikke det dårligste rygstød til et folketingsvalg,« siger partiets gruppeformand, Henrik Dam Kristensen.

Hos de Radikale bed man negle til det sidste. Der var dog gule stjerner i øjnene på flere radikale, da prognoserne tonede frem med et spinkelt mandat til spidskandidat Morten Helveg Petersen.

»Vi har stået meget alene i valgkampen med et budskab om, at vi tror på Europa, så det her resultat er ikke kun et skulderklap til os, det er en gevinst for hele det europæiske fællesskab i en valgkamp, der har været indhyllet i EU-skepsis,« siger de Radikales gruppeformand, Christian Friis Bach.

Hos Socialistisk Folkeparti var smilene brede. Partiet, der de seneste år har været præget af interne slagsmål, dalende vælgertilslutning, regeringsexit og flere formandsskift, kunne atter vende tommelfingeren op. Godt nok går SF tilbage i forhold til supervalget i 2009, men med rutinerede Margrete Auken i spidsen har SF løftet sig over partiets gennemsnitlige tilslutning i folketingsmålingerne.

»Det her vil og kan på mange måder være et vendepunkt for SF,« sagde spidskandidat Margrete Auken.

Nederlag til Liberal Alliance

Trods SFs glæde ser det ud til, at langt flere danskere har sat kryds ved EU-skeptiske partier end ved valget i 2009. Dengang mønstrede de EU-skeptiske partier – Folkebevægelsen mod EU, hedengangne Junibevægelsen og Dansk Folkeparti – knap 25 procent af stemmerne. I går stemte langt over 30 procent på EU-kritikerne,

EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet vurderer, at EP-valget skal betragtes som et protestvalg.

»Vi ved fra alle lande, at vælgerne har det med at straffe de etablerede partier og den siddende regering ved EU-afstemninger. Det elsker de. De føler, at de kan gøre det lidt mere frit ved en EU-afstemning,« siger Rebecca Adler-Nissen.

Udover Venstre er valgets tydeligste taber Liberal Alliance, som må kigge langt efter et europæisk mandat. Partileder Anders Samuelsen har selv optrådt side om side med spidskandidat Christina Egelund på valgplakaterne, men afviser trods den beskedne opbakning at karakterisere valget som et nederlag.

»Europapolitik er ikke en af vores fire mærkesager, og derfor har det måske været vanskeligt for folk at flytte deres stemme helt over til os i dette valg, men til folketingsvalget er det en anden sag,« siger Samuelsen.