Skolereformen svarer lidt til lang sejlads gennem vanskeligt farvand.

Det billede bruger undervisningsminister Merete Riisager (LA) i hvert fald om den yderst omdiskuterede reform, som de seneste år har betydet store forandringer – ikke mindst længere dage – på Danmarks ca. 1.300 folkeskoler.

Der gøres nu status over reformen med fem nye såkaldte følgeforskningsrapporter fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og samlet set går det ok: Eleverne er overvejende glade for skolegangen, og forældrene har nogenlunde samme oplevelse.

Men rapporterne giver med ministerens ord også grund til at sætte »røde flag«.

»Når jeg dykker ned i resultaterne, er der ting, jeg vil holde øje med. En af dem et lille fald i lærernes fokus på faglighed. Samtidig er deres fokus på trivsel øget. Skolen og lærerne har fået mange nye opgaver de sidste tre år. Hvis vi ser, at det reducerer deres fokus på faglighed, så får vi et problem,« siger Merete Riisager.

Nærmere bestemt er lærernes fokus på faglighed blevet mindre siden 2015, hvor det igen var mindre end i 2014, viser evalueringen. Det står i skarp kontrast til dét, der var selve formålet med skolereformen: At de svageste elever bliver løftet. At de dygtigste bliver dygtigere. Og at fagligheden i det hele taget løftes.

I øvrigt svarer 94 pct. af lærerne i undersøgelsen i undersøgelsen lægger stor eller meget stor vægt på elevernes trivsel i deres daglige arbejde.

Merete Riisager, tolker du lærernes faldende fokus på faglighed sådan, at de er blevet mindre ambitiøse i forhold til det faglige niveau? Betyder det, at de i højere grad bruger kræfterne på trivsel?

»Det handler om, hvor de retter deres opmærksomhed hen i deres arbejde. Og der er det bare ekstremt vigtigt, at lærerne har et stærkt fokus på faglighed,« siger ministeren og sender en opfordring til lærerne:

»Folkeskolen har ikke brug for flere store forandringer nu. Det handler i høj grad om at holde skibet lige i søen, men også om at have en indgående dialog med skoleledere, lærere og pædagoger om, hvordan vi kan hjælpe dem med deres arbejde. Man skal passe på, at man ikke mister målet at synet,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»Der er rigtig mange skolelærere, som gør et virkelig godt stykke arbejde. Jeg vil give dem et klap på skulderen og sige: Det, jeg forventer af jer, er, at I skal koncentrere jer om den gode undervisning. Og så skal alle os omkring folkeskolen sørge for, at der er så få forstyrrelser som muligt i forhold til det arbejde.«

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, sender en opfordring tilbage:

»Merete Riisager bør sætte sig ned sammen med mig, så vi får et fælles overblik over lærernes rammebetingelser for at lave god undervisning med højt fagligt fokus. Kommunerne har nedlagt 15 procent af lærerstillingerne, og det bliver man nødt til at forholde sig til,« siger formanden.

Et andet opsigtsvækkende resultat er elevernes oplevelse af de længere skoledage, som reformen har medført: F.eks. 80,3 pct. af eleverne i 5., 7. og 9. klasse, at skoledagen er »lidt for lang« eller »alt for lang«. Det er en stigning på 4,2 procentpoint i forhold til i 2015.

»Der er et stærkt signal fra både elever og forældre om skoledagens længde. Og at der er et ønske om at skabe mere fleksibilitet med de muligheder, der ligger inden for loven,« siger ministeren.

Vil du gøre mere for at imødekomme det ønske?

»Vi følger det meget nøje, fordi folkeskolen er folkets skole. Samtidig har en række partier altså vedtaget en reform, der har gjort skoledagen længere.«

Liberal Alliance stod uden for skolereformen, da den blev vedtaget 2013, og Merete Riisager var, før hun blev udnævnt til undervisningsminister, en af reformens argeste kritikere på Christiansborg. I slutningen af 2015 blev hun bl.a. citeret for at sige: »Jeg kan ikke finde på noget godt at sige om reformen«.

Hvordan har du det i dag med skolereformen?

»Jeg synes ikke, at der er meget ræson i at forholde sig til gamle citater. Jeg tager mit ansvar over for folkeskolerne alvorligt. De skal fungere – også med det indhold, der ligger i reformen. Mange elever er eksempelvis glade, at reformen giver mere bevægelse. Der er også sket meget spændende med IT,« siger Merete Riisager.

Med al den diskussion der er, kan du så forstå, hvis mange har svært ved at gennemskue, om folkeskolereformen gør skoletiden bedre eller værre for eleverne?

»Altså,« siger ministeren:

»Det er jo en meget omfattende reform og har derfor også været meget diskuteret. Jeg synes, det er sundt, at vi diskuterer skolen. Det er ikke en koncern, hvor alle bare retter ind. Det er en vigtig samfundsinstitution.«

Har du selv den opfattelse, at reformen gør skoletiden bedre for eleverne?

»Når vi taler om eksempelvis bevægelse og åben skole, så oplever jeg bestemt, at det bringer værdi for eleverne de steder, hvor det fungerer godt. Men igen: Dét vi skal holde fokus på er, om eleverne bliver dygtigere. Det er vigtigt, at vi ikke mister det mål af syne.«