Merete Riisager: »Jeg kommer ikke med en revolution i baglommen«

Der er ting, der kan gøres bedre, siger den ny undervisningsminister og reformkritiker Merete Riisager (LA) om skolereformen. Men hun siger samtidig: »Der er ikke brug for flere revolutioner i folkeskolen i lang, lang tid.« Hun lover øget fokus på faglighed, flere frihedsgrader til skolerne og plads til et børneliv med frihed ved siden af skolen.

Merete Riisager (LA) ved ministeroverdragelsen i Undervisningsminsiteriet (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Merete Riisager lægger op til at blive elevernes minister: »Eleverne er de vigtigste. De kommer først i alle sammenhænge. Først derefter kommer de voksne,« siger hun. Folkeskolereformens mest markante kritiker på Christiansborg, Liberal Alliances Merete Riisager, blev tirsdag udpeget til at stå i spidsen for Undervisningsministeriet. Hun skal dermed lede arbejdet med at implementere den omdiskuterede skolereform, men der vil ikke komme revolutionerende ændringer, slår Riisager på forhånd fast i dette interview.

Hvordan kan en så markant reformkritiker som dig stå i spidsen for at føre folkeskolereformen ud i livet?

»Det kan jeg sagtens. Jeg kommer til at stå i spidsen for folkeskolen og for at sikre, at den kan fungere, og for at sikre at alle de mennesker, der er i folkeskolen, kan føle sig godt tilpas i den. Selvfølgelig træder jeg ind i ministeriet med respekt for alt det faglige arbejde, der er gået forud, og respekt for at der sidder en forligskreds, der sammen har indgået nogle aftaler og forlig. Men jeg kommer også med det sigte, at der skal være frihed til at have et skoleliv, hvor man lærer meget, og hvor der også er plads til at have et børneliv med frihed ved siden af skolen,« siger Merete Riisager.

- Har der da ikke været plads til det?

»Jeg mener, der er nogle ting, der kan gøres bedre. Det har fremgået klart af debatten, så det er der ingen grund til at lægge skjul på. Men når man træder ind i et ministerium, er det ikke en form for enevælde. Det er en demokratisk forsamling,  hvor der er forligspartnere, aftaler og en praksis, som skal fungere godt. Det har jeg respekt for. Jeg har de pejlemærker, at folkeskolen skal være folkets skole, og at de mennesker, der befolker den, skal føle sig tilpas med at være der.«

- I regeringsgrundlaget fremgår det, at der skal være ro om folkeskolen. Hvordan vil du sikre ro om skolen?

»Jeg kommer ikke med en revolution i baglommen, som den sidste regering (SR-regeringen, red.) gjorde. Der er ikke brug for flere revolutioner i folkeskolen i lang, lang tid. Men der er behov for at få et øget fokus på faglighed og på stille og roligt at kigge på. hvilke frihedsgrader man kan give til skolerne.

Selv om I vil sikre ro om skolen, fremgår det også af regeringsgrundlaget, at der skal gennemføres enkelte justeringer af reformen. Hvilke områder, mener du, skal justeres?

»Det må vi se på. Det skal selvfølgelig ske i en dialog med de parter, der er om folkeskolen, både forligspartierne og skolens parter. Vi skal se på, hvad der er behov for at gøre. Det er ikke systemet, der er det vigtigste, det er de mennesker, som befolker folkeskolen.«

- I kritikken af folkeskolereformen har du haft lærerne som allieret. Er det dem, du tænker på, når du siger, at de mennesker, der befolker folkeskolen, skal kunne føle sig godt tilpas i den?

»Det er alle grupper i folkeskolen; elever, lærere, skoleledere, pædagoger og forældre. Eleverne er de vigtigste. De kommer først i alle sammenhænge. Først derefter kommer de voksne. Jeg tror, lærerne har været glade for, at jeg har været optaget af, at de kan udføre deres arbejde bedst muligt med respekt for deres faglighed. Men det er eleveres behov, vi i første omgang, skal have fokus på. Derefter skal vi også kigge på de voksne,« siger Merete Riisager.