Mere likør og mindre tequila

Danmark er blevet et vinland frem for et ølland. Alkoholforbruget er faldet med små bump siden 1983, og vin udgør en stadig større del. Spiritussen er på vej tilbage i barskabene efter krisen.

Vi danskere er begyndt at drikke mere hvidvin, ligesom det også er blevet meget populært at drikke mousserende vine. Her smages der på varerne under et foredrag om Alsace-vine på Støberiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard

Danskerne drikker i gennemsnit mindre alkohol end nogensinde før. Men salget af vin stiger år for år. Fra 2012 til 2013 alene steg det med otte procent, og vi drikker igen markant mere hård spiritus, efter at finanskrisen lagde en kraftig dæmper på vores forbrug af de importerede dyre dråber.

»Vi har tydeligt skiftet smag, hvad angår oprindelseslandet af vinene. Italiensk vin hitter, og fransk vin styrtdykker. Vi er begyndt at drikke mere hvidvin, og så er det blevet meget populært at drikke mousserende vine. Champagne er ikke længere kun til nytårsaften, og vi tager gerne et glas bobler som velkomstdrink eller bare på terrassen,« siger Marie Louise Thorstensen, sekretariatschef for VSOD, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, der netop har udgivet sin importstatistik for 2013.

I går udgav Danmarks Statistik sin alkohol­statistik, der viser danskernes samlede forbrug af alkohol, inklusive øl og dansk snaps som ikke er med i importørernes tal, der til gengæld detaljeret viser fordelingen på de forskellige varetyper.

Eksempelvis kan man lære, at whisky stadig er vores foretrukne importerede spiritus, selv om vodka haler ind på den. Inden for whisky-typerne er den amerikanske bourbon en højdespringer, der har fordoblet et ganske vist beskedent salg de senere år. Som samlet varegruppe har likørerne den mest markante vækst: Vi drikker 55 procent mere likør, end vi gjorde for syv år siden.

Gin er ikke så populært, som man skulle tro, men tequila er faldende i popularitet. Det er i øvrigt ikke kun den mexikanske brændevin, der skal tages med et gran salt. En del flasker i importstatistikken bliver solgt i grænsehandelen, og en del, der sælges i butikker i Danmark, bliver købt af udlændinge. Så mængden af vores alkoholforbrug kan ikke aflæses til sidste dråbe, men bevægelserne antages at være de samme i alle varegrupperne og derfor retvisende for, hvordan vi fordeler sold og vin her i landet.

Lave procenter er bedre for helbredet

Flytning af alkoholforbruget fra øl til vin er ikke gode nyheder for vores helbred.

»Det er helt entydigt bedre at drikke noget med lave procenter end høje procenter. Jo højere procent, desto mere drikker man, og desto hurtigere stiger promillen. Alkohol er et jo opløsningsmiddel, som skader alle organer, det møder i kroppen. Fra mavesækken over leveren til hjertet og hjernen. Hvis man bedst kan lide vin, vil man gøre sig selv en tjeneste ved at gå efter dem med lavest alkoholindhold,« siger Henrik Rindom, psykiater og overlæge ved Hvidovre Hospital.

Traditionelt har vin fra den nye verden en højere alkoholprocent, fordi druerne bliver sødere i et varmere klima. Europa leverer dog stadig over halvdelen af den vin, vi drikker, med støvlelandet klart i førertrøjen.

»Italiensk vin har en sødme, som vi åbenbart er glade for, og som franskmændene har svært ved at matche. Det passer måske også bedre til den måde, vi drikker vin i dag,« siger Marie Louise Thorstensen.

I 2008 blev de ellers helt dominerende franske rødvine overhalet af Chile, men det kraftige jordskælv i 2010 ødelagde flere årgange af chilensk vin, og bl.a. sydafrikansk vin fik et mere solidt fodfæste.

»Flere ting gør Sydafrika til den absolutte højdespringer af vinlande fra 2006 til 2013. Deres vin er blevet bedre, og deres valuta har været svag,« siger Marie Louise Thorstensen.

Mere hvidvin fra jodlelandet

Den største stigning fra 2012 til 2013 står Argentina for, og generelt kan vi godt lide de sydamerikanske vine, især deres hvidvine. Ungarn, Portugal og Østrig er højdespringere, men vi drikker meget lidt europæisk vin, der ikke er spansk, fransk eller italiensk.

»Østrigsk vin har fået en revival efter kølevæskeskandalerne. Østrigerne laver rigtig meget hvidvin, som vi drikker stadig mere af,« siger Thorstensen.

Alkoholsodavand udgør kun en procent af det samlede salg af alkohol i Danmark, og det har ikke bevæget sig meget de senere år.

»Når vi taler om de unge, skal vi have meget fokus på alkoholsodavand, for man fornemmer slet ikke, hvor meget man drikker. Det er også bekymrende, at vodka og rom hitter blandt de unge,« siger Henrik Rindom.