Mens halvdelen er jobparate i Albertslund er kun hver femte i København

18.000 flere kontanthjælpsmodtagere kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis kommunerne administrererede som dem, der erklærer flest for jobparatevurderer tænketanken KRAKA. Der mangler politisk lederskab i nogle kommuner, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Jobcentre administrerer vidt forskelligt(Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når en ledig møder op på sit kommunale jobcenter og siger: »Jeg har ikke noget arbejde og vil gerne have kontanthjælp«, så går der en undersøgelse i gang.

Man skal blandt andet finde ud af, om han eller hun kan få et arbejde med det samme og er det, der kaldes »jobparat,« eller om vedkommende skal i uddannelse og er uddanelsesparat. Eller om den ledige er »aktivitetsparat«, hvilket betyder, at vedkommende har andre problemer end det ikke at have noget job.

Men om ledige på kontanthjælp umiddelbart er parat til at komme i job eller ej, vurderes vidt forskelligt fra kommune til kommune, konkluderer en undersøgelse fra den uafhængige tænketank KRAKA.

Mens det i gennemsnit er over halvdelen 52,6 procent af de ledige, der i Høje-Taastrup, Vallensbæk, Vesthimmerland, Albertslund og Ishøj, bliver erklæret jobparate, så er gennemsnittet for resten af landets kommuner på kun 30,7 procent. I bunden ligger Norddjurs kommune med kun 19,9 procent jobparate, Brønderslev med 20,2 og i

Danmarks største kommune, København, er det bare 21,7 procent af kontanhjælpsmodtagerne, der vurderes at kunne gå i arbejde med det samme.
»Hvis alle kommuner erklærede kontanthjælpsmodtagere jobparate med den samme hyppighed, som de fem kommuner med den højeste andel jobparate, kunne 18.000 flere kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet,« hedder det i KRAKAs analyse, som bygger på tal fra 2015.

For nylig ændrede kommunerne praksis, så over halvdelen af de nyankomne flygtninge nu vurderes at være jobparate, mens det tidligere på grund af manglende danskkundskaber kun var nogle få procent.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger, at han ikke er et øjeblik er i tvivl om, at der er en skjult reserve i den gruppe på kontanthjælp, der vurderes til at være længst fra arbejdsmarkedet. Derfor iværksætter Beskæftigelsesministeriet i løbet af den næste måned en omfattende benchmarkanalyse, der sammenligner kommunernes indsats.

»Vi skal have skabt en meget større synlighed om resultaterne. Kommunerne er i dag alt for dårlige til at lære af dem, der gør det godt,« siger Troels Lund Poulsen.
Når kommunerne administrerer så forskelligt, så skyldes det ifølge ministeren »mangel på politisk lederskab« i kommunerne. Han fremhæver blandt andre Hjørring, Silkeborg og Aabenraa som nogle af de kommuner, der har opnået gode resultater ved at tage meget målrettet fat på kontanthjælpsmodtagerne.

»De kommuner, der har taget et lederskab, som alle har forskellige borgmestre - røde og blå - har besluttet sig for at gøre noget ved det her område, og de finder ud af, at der både er en god menneskelig forretning, men også en god økonomisk forretning i at få gjort de ledige aktive,« siger Troels Lund Poulsen, som ikke vil skyde skylden på »blødsødne socialrådgivere.«

»For nogle kommuner kan det være et spørgsmål om en kultur, hvordan man stiller krav til folk. Det handler ikke om socialrådgivernes holdning, men om hvilket politisk budskab, der bliver sendt,« siger Troels Lund Poulsen.

I Krakas analyse er der korrigeret for, at de ledige på kontanthjælp på mange områder er forskellige fra København til Gentofte og Tønder. Formand for beskæftigelsesudvalget i Kommunernes Landsforening, Aaalborgs borgmester Thomas Kastrup Larsen (S) siger:

»Jeg kan ikke afvise, at der er en forskel i den tilgang, man har. Vi skal prøve at få flest mulige gjort jobparate, men vi skal heller ikke erklære nogen jobparate, som ikke er det.« Thomas Kastrup-Larsen peger i øvrigt på, at der er et meget stort økonomisk incitament for kommunerne til at få ledige i job. Allerede efter et års ledighed falder den statslige refusion fra hundrede til 20 procent.

»Der er ingen blødsødenhed i det her. Vi gør alt hvad vi overhovedet kan i forhold til at få folk i arbejde,« siger han.

Troels Lund Poulsen har netop i Berlingske bebudet en omfattende regelforenkling af hele beskæftigelsessystemet. Formand for Socialrådgiverne Majbrit Berlau siger, at fagforbundet allerede da man lavede de nye regler om job- og aktivitetsparathed pegede på, at retningslinjerne ikke var tydelige nok. Hun er derfor ikke overrasket over at kommunerne gør det så forskelligt.

»Hvis ikke man fra Christiansborg er tydelige med, hvad man vil med de forskellige matchgrupper, så udvikler der sig med rimelighed en forskellig måde at gøre det på i kommunerne. Det er op til de forskellige ledelser at tolke reglerne,« siger hun og understreger at man ikke nødvendigvis får flere i job bare ved at flytte dem over i gruppen af jobparate.