Mens du sov: USA rammer Iran med nye sanktioner under ophedet strid

Spændingerne mellem USA og Iran tager til. Højtstående oppositionsleder er anholdt i Venezuela. Og Trump Jr. skal besvare spørgsmål om russisk kontakt i Senatet i USA. Få overblik over nattens internationale nyheder her.

For et år siden valgte USA at trække sig fra atomaftalen med Iran og genindføre sanktioner mod landet. Siden har de andre aftalepartnere herunder europæiske lande ikke været i stand til at leve op til deres løfter til Iran, og nu har Iran meddelt, at landet også vil trække sig fra dele af aftalen. Det har imidlertid fået USAs præsident, Donald Trump, til at annoncere yderligere sanktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/SFP/RITZAU SCANPIX

Spændingerne mellem USA og Iran har taget til de seneste dage, og onsdag har USA ramt Iran med nye sanktioner.

USA har onsdag indført en række nye sanktioner mod Iran.

Sanktionerne rammer Irans stål-, aluminium-, kobber- og jernindustri, der er nogle af de vigtigste eksportområder for den iranske økonomi.

USA's præsident, Donald Trump, har annonceret de nye sanktioner, på et tidspunkt hvor spændingerne mellem USA og Iran er taget til.

Iran meddelte tidligt onsdag morgen dansk tid, at landet vil trække sig fra dele af atomaftalen fra 2015. Aftalen betød, at Iran forpligtede sig til kraftigt at begrænse udvinding og berigelse af uran.

Til gengæld blev en lang række internationale sanktioner mod Iran ophævet.

Onsdagens udmelding kom, præcis et år efter at USA's præsident, Donald Trump, valgte at trække USA ud af aftalen.

I forbindelse med indførelsen af nye sanktioner meddeler Trump onsdag, at han ønsker at mødes til forhandlinger ansigt til ansigt med Irans præstestyre.

Det fremgår samtidig i en udtalelse, at sanktionerne rammer ti procent af Irans eksport - og den største eksport, hvis man ser bort fra olieindustrien.

»Det sender et signal til andre lande, om at det ikke længere vil blive tolereret, at man tillader stål og andre metaller fra Iran at komme ind i deres lande,« lyder det i en udtalelse fra Trump.

Præsidenten tilføjer, at Iran »kan forvente yderligere handling, medmindre landet drastisk ændrer sin opførsel«.

Søndag meddelte Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at USA vil sende et hangarskib og en tilhørende flådestyrke til Mellemøsten for at sende et »klart og umisforståeligt« signal til styret i Iran.

»Som modsvar til et stigende antal bekymrende hændelser og advarsler vil vi indsætte USS Abraham Lincoln og dens tilhørende flådestyrke samt en deling af bombefly til den centrale kommandoregion,« lød det fra Bolton.

/ritzau/AFP

Læs også en analyse af sagen af Berlingskes Kristian Mouritzen her.

 

Trump beskylder Kina for at bryde løfter i handelssamtaler

USA's præsident varsler forhøjede toldsatser mod Kina, hvis ikke Kina retter ind i handelssamtaler inden da.

USA's præsident, Donald Trump, skærper retorikken mod Kina forud for afgørende forhandlinger i handelsstriden mellem de to lande torsdag.

På et vælgermøde i Panama City i Florida natten til torsdag dansk tid retter Trump nye anklager mod Kina om at have brudt løfter i handelssamtalerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere på ugen bekræftede USA's topforhandlere, at USA er indstillet på at indføre forhøjede toldsatser med virkning fra fredag denne uge, som Trump advarede om i weekenden.

Natten til torsdag dansk tid understreger Trump, at Kina har »brudt aftalen«.

»De forhøjede toldsatser, som vi har planlagt? De skyldes, at de (Kina, red.) har brudt aftalen,« siger præsidenten.

»Vicepremierministeren (fra Kina, red.) flyver hertil i morgen, men de har brudt aftalen. Det kan de ikke. Så de vil betale.«

Trump har truet med, at de ti procents ekstra told, som USA allerede har indført på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar, vil stige til 25 procent.

Torsdag skal parterne mødes til et muligvis afgørende møde i Washington.

Finansminister Steven Mnuchin har kaldt møderne for "sidste runde" i forhandlingerne.

Hvis USA fredag indfører forhøjede toldsatser på kinesiske varer, vil Kina svare tilbage med tilsvarende toldsatser mod USA.

Det meddeler det kinesiske handelsministerium natten til torsdag dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Kina »bliver nødt til at foretage de nødvendige modtræk«, lyder det fra ministeriet.

Handelskonflikten mellem USA og Kina spidsede til i marts 2018. Og siden har de to parter gentagne gange indført og truet med forhøjede toldsatser.

I december 2018 indgik Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, en "våbenhvile" for ny told frem til 1. marts 2019.

Tidsfristen er siden blevet udskudt på ubestemt tid, fordi forhandlingerne er skredet godt frem.

/ritzau/

 

Trump Jr. skal besvare spørgsmål om russisk kontakt i Senatet

Efterretningsudvalg i Senatet stævner Trump Jr. for at få ham til at besvare spørgsmål om kontakt til Rusland.

Den amerikanske præsident Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., stævnes af Senatets efterretningsudvalg.

Stævningen skal tvinge Trump Jr. til at besvare spørgsmål i udvalget om sin kontakt med Rusland.

Det oplyser to anonyme kilder fra den amerikanske Kongres til nyhedsbureauet Reuters.

Det er den første kendte stævning af et medlem af præsident Trumps familie, skriver nyhedsbureauet AP.

Det ses som et tegn på, at Senatet fortsætter sin egen efterforskning af russisk indblanding i præsidentvalgkampen i 2016, selv efter at den særlige anklager Robert Muellers Rusland-undersøgelse er afsluttet, skriver AP.

Det er natten til torsdag dansk tid uklart, hvordan Trump Jr. forholder sig til stævningen.

Senatets efterretningsudvalg kræver svar på den forklaring, som Trump Jr. gav Senatets retsudvalg i september 2017. Hans forklaring er siden blevet modsagt af Trumps tidligere advokat Michael Cohen.

Til retsudvalget sagde Trump Jr. dengang om sin involvering i planerne om at bygge et Trump Tower i Moskva:

»Jeg var perifert bekendt med det, men det meste af min viden om det har jeg fået siden,« sagde han og nævnte, at det var inden for de seneste måneder og uger.

Cohen har i en forklaring til et udvalg i Repræsentanternes Hus fortalt, at han orienterede medlemmerne af Trump-familien »omkring ti gange« om planerne om et Trump Tower i Moskva.

Han har understreget, at både Trump Jr. og hans søster Ivanka Trump var blandt dem, der blev orienteret om planerne.

Mueller afleverede 22. marts sin længe ventede rapport om Ruslands rolle i USA's præsidentvalg i 2016 til justitsminister William Barr.

Her konkluderede Mueller blandt andet, at Trump Jr. i juni holdt et møde med en russisk advokat. Mødet var i e-mails beskrevet som en del af den russiske regerings bestræbelser på at hjælpe Donald Trump.

/ritzau/

 

Højtstående oppositionsleder er anholdt i Venezuela

Venezuelas regering står bag anholdelse af oppositionens viceleder, siger oppositionsleder Juan Guaidó.

Vicelederen af Venezuelas oppositionskontrollerede nationalforsamling er blevet anholdt af regeringstropper.

Det oplyste oppositionsleder Juan Guaidó onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er den første anholdelse af en politiker, siden Guaidó forsøgte at starte et militært oprør mod den siddende præsident, Nicolas Maduro.

Nationalforsamlingens viceleder, Edgar Zambrano, skrev onsdag på Twitter, at hans bil blev slæbt væk af en kranbil, der tilhørte den venezuelanske efterretningstjeneste, Sebin, mens hans stadig sad i bilen.

Zambrano tilføjede, at han blev kørt til en af Sebins tilholdssteder i Caracas.

I forrige uge blev fem dræbt, og 223 anholdt efter et mislykket forsøg på at få militæret til at vende sig mod Maduro.

Kun få militærfolk tilsluttede sig Guaidó, og oprøret ebbede derfor ud.

Natten til onsdag dansk tid valgte Venezuelas lovgivende forsamling, der støtter præsident Maduro, at ophæve den parlamentariske immunitet fra Zambrano og seks andre medlemmer af oppositionen. De kan dermed blive retsforfulgt.

Højesteret i Venezuela iværksatte tirsdag en efterforskning af de pågældende oppositionspolitikere. De er blandt andet mistænkt for at »forråde fædrelandet« og »anspore til oprør«.

Blandt dem er også de prominente oppositionspolitikere Henry James Allup og Luis German Florido.

USA og en lang række EU-lande - herunder Danmark - støtter Juan Guaidó, der har udnævnt sig selv som præsident i Venezuela.

/ritzau/

 

Retsudvalg: Justitsminister har udvist foragt for Kongressen

Udvalg i Repræsentanternes Hus er vrede over, at Barr kun har offentliggjort dele af Mueller-rapporten.

Et retsudvalg i Repræsentanternes Hus i USA har stemt for at ville kende justitsminister William Barr skyldig i at udvise foragt for Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Huset med demokratisk flertal mener, at Barr har vist foragt, da justitsministeren kun har villet offentliggøre en redigeret udgave af den særlige anklager Robert Muellers rapport, der skulle undersøge Ruslands involvering i præsidentvalget i 2016.

Derudover mener udvalget, at han har vist foragt ved ikke at dukke op til en høring i sagen 2. maj.

»Vi er ikke glade for at gøre dette, men vi har intet valg,« siger formanden for udvalget, Jerrold Nadler.

Det sker blot få timer efter, at USA's præsident, Donald Trump, onsdag blokerede for offentliggørelsen af Muellers rapport.

Trump har således påberåbt sig en særlig ret, som han har som USA's øverste leder, og på den måde sat en stopper for offentliggørelsen.

Demokraterne har krævet at få den fulde rapport og underliggende dokumentation til gennemlæsning. De mener, at Barr beskytter Donald Trump.

Talskvinden for Det Hvide Hus, Sarah Sanders, udtalte onsdag, at Trump ikke havde anden udvej end at standse offentliggørelsen.

Derudover beskyldte hun Nadler for magtmisbrug.

Nu afventer retsudvalget, at hele Repræsentanternes Hus stemmer om, hvorvidt Barr har udvist foragt.

At udvise foragt for Kongressen er en lovovertrædelse, som kan blive håndteret på flere måder. Ifølge eksperter kan Barr, hvis han kendes skyldig af en dommer, få alt fra at blive idømt dagbøder til at skulle afsone en fængselsstraf.

Formand for Repræsentanternes Hus' efterretningsudvalg, Adam Schiff, udtalte onsdag lokal tid, at han har stævnet Barr for dokumenter i forbindelse med Mueller-rapporten.

Schiff har givet Barr 15. maj som deadline for at aflevere dokumenterne.

/ritzau/

 

Tidligere brasiliansk præsident skal tilbage bag tremmer

En domstol sender den tidligere præsident Michel Temer tilbage i fængsel i omfattende korruptionssag.

Den tidligere brasilianske præsident Michel Temer skal fængsles igen. Det har en dommer onsdag besluttet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Temer er sigtet i en sag om omfattende korruption. Han blev i første omgang anholdt og fængslet 21. marts.

Blot en uge efter anholdelsen blev han løsladt igen, da en dommer dengang vurderede, at Temer ikke ville udgøre et problem for den videre efterforskning.

78-årige Temer forblev således fortsat sigtet i sagen, som myndighederne mener drejer sig om bestikkelse for 3,1 milliard danske kroner.

Men nu skal den tidligere præsident tilbage bag tremmer.

Michel Temers advokat, Eduardo Carnelos, siger til det brasilianske medie Globo Television, at han kun kan »beklage« domstolens beslutning.

Han oplyser videre, at Temer vil overgive sig selv til myndighederne torsdag.

Michel Temer var præsident fra 2016 til 2018. Han overtog præsidentembedet fra Dilma Rousseff, der gik af efter at være blevet stillet for en rigsretssag.

Temer var med til at indlede rigsretssagen mod Rousseff, men tabte sidste år præsidentvalget til Jair Bolsonaro.

Da Temer stoppede, var han landets mest upopulære leder nogensinde og stod over for en række anklager om korruption.

Flere af dem var blevet fremsat allerede i løbet af hans embedsperiode, men blev blokeret af allierede i Brasiliens underhus.

Temer har altid afvist alle anklagerne. Og ligeså har han gjort med de nuværende sigtelser.

Anklagemyndigheden mener blandt andet, at Temer har modtaget bestikkelse i bytte for et præsidentielt dekret i 2017. Dekretet tillod to havnevirksomheder at forlænge deres kontrakter i op mod 70 år.

/ritzau/

 

EU-lande starter tovtrækkeri om topposter

Donald Tusk ventes at indkalde til et ekstraordinært topmøde 28. maj om nomineringer til flere topposter.

Når EU's stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag samles til topmøde i Rumænien, er det første gang længe, at den langtrukne skilsmisse med Storbritannien ikke er på programmet.

»Det bliver i udgangspunktet et topmøde uden brexit. Det er alle lettede over,« siger en højtstående embedsmand.

Der er lagt op til et møde, hvor man vil styrke sammenholdet. Man vil undgå armlægning om uløselige uenigheder som migration og ikke puste til ilden i retsstatsprincipperne.

Stats- og regeringscheferne skal på mødet have første dialog om, hvordan flere EU-topposter, der bliver ledige det næste halve år, skal besættes.

EU-præsident Donald Tusk »vil i vid udstrækning lade sig guide af« processen sidste gang, fortæller embedsmanden.

Han henviser til 2014, da daværende EU-præsident Herman Van Rompuy »arrangerede et uformelt topmøde kort efter valget til Europa-Parlamentet«.

28. maj i Bruxelles er nævnt som en mulighed for et topmøde om topposterne.

Tusk ventes ifølge en embedsmand at bekræfte dette, hvis ellers stats- og regeringscheferne i løbet af torsdagen siger ja til idéen.

Torsdagens topmøde skal alene handle om processen. Altså hvordan topposterne besættes - ikke af hvem.

Man kunne tro, at processen gav sig selv og var klart formuleret i traktaten. Men der er fortsat uenighed om, hvem som reelt beslutter navnet på den kommende formand for EU-Kommissionen og EU-præsidenten.

Af traktaten fremgår, at stats- og regeringscheferne skal nominere en kandidat under »hensyntagen til resultatet« af europaparlamentsvalget. Denne skal efterfølgende godkendes ved afstemning i parlamentet.

I EU-Parlamentet mener de store grupper imidlertid, at posterne skal besættes gennem et spidskandidatsystem. Hver politisk gruppe har valgt en kandidat, og den vindende gruppes kandidat bør nomineres, mener de.

Men EU-landene sagde sidste år nej. De vil ikke lade sig binde af en sådan »automatisme«. De insisterer på retten til at kunne pege på en kandidat, som ikke har været spidskandidat.

På torsdagens topmøde i Sibiu skal stats- og regeringscheferne også drøfte en skitse til arbejdsprogrammet for de næste fem år, det som omtaltes som "strategisk agenda".

Et egentlig udkast til agendaen udsender Tusk først i begyndelsen af juni, og man har bevidst valgt at formulere emner, man strides om, i vage vendinger for at undgå et slagsmål i Rumænien.

/ritzau/