Mens du sov: Teenager fængslet for at dele video fra moskémassakre

28-årige Brenton Tarrant, der er mistænkt for at have dræbt 50 mennesker i New Zealand, har fyret sin advokat. Efter terrorangrebet vil New Zealands Regering have en ny våbenreform, og i Rusland bliver annekteringen af Krim fejret med gadefest.

De newzealandske myndigheder sagde tidligt efter angrebet, at det kunne være strafbart at dele den video, som var begyndt at cirkulere på sociale medier. (Photo by Con Chronis / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: CON CHRONIS

Teenager fængslet for at dele video fra moskémassakre

En 18-årig mand blev fængslet i retten i New Zealand. Han har angiveligt delt en live video af masseskyderier.

Christchurch. En 18-årig mand er blevet fængslet i tre uger for at have delt en dødsvideo fra skyderier, der fandt sted i en moské i New Zealand.

Der er tale om en video, som den formodede gerningsmand angiveligt selv optog, mens han likviderede mænd, kvinder og børn, der var til fredagsbøn.

Den 17 minutter lange optagelse blev sendt direkte på blandt andet Facebook.

Teenageren blev søndag lokal tid fremstillet i retten. Foruden deling af videoen sigtes han for at have udsendt et billede af Al Noor-moskéen med teksten "target acquired", som er et udtryk, der bruges til at identificere et mål.

Hvert forhold har en strafferamme op til 14 års fængsel, oplyste anklageren i retten.

Dommer Stephen O'Driscoll valgte at beskytte manden med et navneforbud. Han er foreløbigt fængslet indtil 8. april. Manden må ikke løslades mod kaution, besluttede dommeren.

Det er endnu uvist, hvordan den 18-årige forholder sig til anklagerne mod sig.

De newzealandske myndigheder sagde tidligt efter angrebet, at det kunne være strafbart at dele den video, som var begyndt at cirkulere på sociale medier.

Alligevel har det vist sig svært at komme af med optagelsen, som er delt globalt.

I de blodige angreb, der fandt sted i Christchurch, som er landets næststørste by, blev 50 personer dræbt. Lige så mange er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet.

En 28-årig mand ved navn Brenton Harrison Tarrant er varetægtsfængslet i sagen sigtet for drab. Politiet formoder, at Tarrant, der beskrives som højreekstremistisk, var alene om angrebet.

Tarrant skal sidde fængslet indtil 5. april, hvor en dommer skal tage stilling til, om han fortsat skal blive bag tremmer.

/ritzau/AFP

Mistænkt for skudmassakre vil forsvare sig selv i retten

28-årige Brenton Tarrant, der er mistænkt for at have dræbt 50 personer i New Zealand, har fyret sin advokat.

Den mistænkte gerningsmand bag skudmassakrerne i New Zealand vil forsvare sig selv i retten.

Det skriver avisen New Zealand Herald natten til mandag dansk tid.

Den 28-årige australier Brenton Tarrant fyrede lørdag sin advokat. I stedet ønsker han at tale sin egen sag i retten.

Det bekræfter advokat Richard Peters, der skulle have repræsenteret Tarrant.

Beslutningen har ifølge avisen skabt frygt for, at Tarrant vil bruge retssagen som platform til at promovere sine synspunkter.

Skudmassakren blev begået fredag ved to moskéer i den newzealandske by Christchurch. Her blev 50 personer dræbt og lige så mange såret.

Den mistænkte blev pågrebet umiddelbart efter angrebet.

Han publicerede et "manifest" før angrebet, hvor han beskrev sine højreekstremistiske synspunkter. Han betegner sig selv som en "almindelig hvid mand" inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.

Den fyrede advokat afviser umiddelbart, at Tarrant skulle være psykisk ustabil.

- For mig at se virker han ikke til at lide af psykiske udfordringer eller mentale handicap, ud over at han har nogle temmelig ekstreme holdninger.

- Han virker meget klar og tydelig, selv om det umiddelbart virker som en meget irrationel opførsel, siger Richard Peters med henvisning til angrebet.

Den 28-årige australier er sigtet for drab. Der ventes at blive rejst flere sigtelser i sagen.

En dommer i Christchurch har fængslet Tarrant indtil 5. april, hvor næste retsmøde finder sted.

Ifølge Richard Peters har Tarrant ikke udvist anger i forbindelse med sagen. Men han understreger, at hans samtaler med Tarrant ikke har handlet specifikt om det.

/ritzau/

 

New Zealands regering er nået til enighed om våbenreform

Efter fredagens blodige angreb på to moskéer vil New Zealands regering præsentere en reform af våbenloven.

New Zealands regering er i princippet nået til enighed om at stramme våbenloven i landet.

Det oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, tidligt mandag morgen dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har taget en beslutning som regering, vi står sammen, siger Ardern.

De nærmere detaljer er endnu ikke på plads. Men en ny våbenreform vil blive præsenteret inden mandag den 25. marts, oplyser hun.

- Dette betyder i sidste ende, at vi vil have fremlagt reformer, som jeg tror, vil gøre vores samfund mere sikkert, inden for ti dage efter denne forfærdelige terrorhandling, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter fredagens blodige angreb på to moskéer i Christchurch, hvor 50 personer blev dræbt.

Premierministeren oplyser samtidig, at der vil blive igangsat en undersøgelse af hændelserne forud for angrebet, samt hvorvidt myndighederne kunne have gjort noget anderledes.

/ritzau/

 

Rusland fejrer femåret for annekteringen af Krim med gadefest

Putin besøger Krim, mens myndighederne i Moskva holder gadefest i anledningen af femåret for annektering.

I Rusland bliver årsdagen for den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim fejret som en festdag.

Mandag er det præcis fem år siden, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev en lov, der annekterede Krim.

Putin vil markere dagen med et besøg på Krim. Her er det planlagt, at han skal indvie et nyt elværk, oplyser den russiske regering.

I Rusland er den 18. marts officielt blevet udnævnt som "Dagen for Krims genforening med Rusland".

Dagen bliver fejret i Moskva, hvor myndighederne afholder en gadefest under titlen "Krims forår", hvor lokalbefolkningen kan lytte til jazzbands, deltage i madlavningskurser og få adgang til en fotoudstilling.

Mere end 10.000 personer ventes at deltage i fejringen.

Derudover ventes hundredvis af mennesker at deltage i en begivenhed, hvor et kæmpemæssigt russisk flag bliver formet af mennesker i kystbyen Jalta på Krim.

Annekteringen af Krim skete efter en periode med kaotiske tilstande i ukrainsk politik.

Få dage forud for annekteringen viste en folkeafstemning, at 97 procent af befolkningen på Krim ønskede at tilslutte sig Rusland.

Folkeafstemningen blev dog afvist af en lang række vestlige lande, som mente, at afstemningen var manipuleret.

Siden da har Vesten pålagt Rusland en lang række sanktioner som straf for annekteringen, der anses som en trussel mod Ukraines suverænitet. Sanktionerne har blandt andet ramt Ruslands energi-, forsvars- og finanssektor.

Alligevel gav annekteringen et løft til Putins popularitet i den russiske befolkning.

Annekteringen af Krim førte til borgerkrig i det østlige Ukraine, hvor regionerne Donetsk og Lugansk erklærede deres selvstændighed i maj 2014.

De prorussiske separatister i de to regioner menes dog at have fået hjælp af Rusland, selv om Rusland har benægtet dette.

I sidste uge indførte USA, Canada og EU nye sanktioner mod en række russiske embedsmænd og virksomheder.

Alligevel afviser Putin fortsat, at sanktioner nogensinde vil få ham til at overveje at afstå Krim.

/ritzau/AFP