Politiet anholder mand i sag om giftbreve sendt til Pentagon

En 39-årig mand fra den amerikanske delstat Utah er onsdag blevet anholdt i sagen om breve indeholdende det dødelige giftstof ricin, der mandag blev sendt til Pentagon og Det Hvide Hus.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Manden blev anholdt i byen Logan, der er beliggende cirka 130 kilometer fra delstatens hovedstad, Salt Lake City.

I forbindelse med anholdelsen opfordrer politiet borgere til at holde sig væk fra området. Det skyldes, at politiet efterforsker "potentielt farlige kemikalier".

- Der er ingen større trussel mod den offentlige sikkerhed på nuværende tidspunkt, oplyser politiet i Salt Lake City i en pressemeddelelse.

Mandag blev to mistænkelige breve stoppet i Pentagons brevkontrol. Begge blev senere testet positive for at indeholde giften ricin.

Brevene var adresseret til USA's forsvarsminister, Jim Mattis, og til den øverstkommanderende for den amerikanske flåde, admiral Jon Richardson.

Amerikanske myndigheder mistænker, at et tredje brev sendt til USA's præsident, Donald Trump, mandag også indeholdt ricin.

Ingen af de tre breve nåede frem til modtagerne, oplyser sikkerhedstjenesten Secret Service.

Forbundspolitiet (FBI) meddelte onsdag, at de "mistænkelige" breve bliver undersøgt nærmere.

- Kuverterne bliver i øjeblikket undersøgt på alle leder og kanter. Så længe undersøgelserne pågår, har vi ingen yderligere kommentarer, skrev FBI ifølge CNN i en pressemeddelelse.

Stoffet ricin er et protein, som produceres af en plante, der kaldes kristpalme eller castorbønne. Proteinet er meget giftigt. Det antages at være dobbelt så giftigt som kobraslangens gift og 6000 gange stærkere end blåsyre.

0,2 milligram er en dødelig dosis, og der findes ingen modgift.

Ricin har været brugt ved likvideringer, og stoffet skulle være på listen over potentielle terrorredskaber på linje med miltbrand.

/ritzau/

En betjent er død og seks såret af skud i South Carolina

En betjent er død og seks andre betjente er såret efter en konfrontation med en bevæbnet mand i den amerikanske delstat South Carolina onsdag.

Efter to timer lykkedes det politiet at anholde den formodede gerningsmand, der under skudvekslingen med politiet holdt børn som gidsler i et hus.

Det oplyser myndighederne i byen Florence.

Dramaet begyndte ved firetiden onsdag eftermiddag lokal tid.

Tre betjente ankom til en adresse i et mondænt boligområde i Florence i forbindelse med en uoplyst politiforretning.

Inde fra boligen skød manden mod de tre, som alle blev ramt.

Derefter åbnede han ild mod snesevis af andre politifolk, som kom deres kolleger til undsætning.

Fire blev ramt, heraf den ene fatalt, oplyser politichef i Florence Allen Heidler ifølge AP.

Politiet måtte tage et skudsikkert køretøj i brug for at redde de sårede betjente væk fra skudlinjen.

Den dræbte betjent havde for nylig fejret 30 års jubilæum som ordenshåndhæver i Florence, oplyser en talsmand for byrådet.

- Jeg vil bede jer om at sige en bøn for den familie, der har mistet den modigste betjent, jeg nogensinde har kendt, sagde en tydeligt berørt Allen Heidler på et pressemøde.

Skyderiet fandt sted i Vintage Place vest for Florence. Dyre murstensboliger med velholdte haver pryder kvarteret, skriver AP.

Politiet i Florence har ikke sagt noget om en mulig årsag til, at manden åbnede ild eller offentliggjort hans identitet. Tilstanden for de seks sårede betjente kendes heller ikke.

De børn, som befandt sig huset med den mistænkte mand, er ifølge flere medier i god behold.

Det er anden gang på få uger, at Florence med omkring 38.000 indbyggere tiltrækker sig national og international opmærksomhed.

Byen, der ligger omkring 120 kilometer øst for delstatshovedstaden Columbia, blev ramt af oversvømmelser, da en orkan i midten af september trak ind fra Atlanterhavet og hærgede flere delstater i det sydøstlige USA, skriver Reuters.

Orkanen var for øvrigt navngivet Florence.

Onsdagens skyderi er det andet i år i South Carolina, hvor adskillige betjente er blevet ramt.

I januar skød en 47-årig tidligere bankmand fire betjente og dræbte den ene, efter at hans kone havde kontaktet alarmcentralen, fordi manden bankede hende.

Med det seneste drab på en betjent har 108 amerikanske politifolk ifølge CNN mistet livet under tjeneste hidtil i år

/ritzau/

Eksil-iranere har været under politibeskyttelse i månedsvis

Herboende Iranere har i op til et år været under politibeskyttelse i en sag, som de danske myndigheder har mørkelagt.

Et centralt medlem af en iransk oprørsbevægelse, der er bosat i Ringsted, har været under politibeskyttelse i månedsvis.

Det fortæller beboere i Ringsted, som ikke ønsker deres navne offentliggjort af hensyn til sagens karakter, til Jyllands-Posten.

Manden er en del af gruppen ASMLA, som politiet fredag frygtede skulle udsættes for et angreb.

ASMLA står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz. Gruppen kæmper for, at et område i Iran bliver selvstændigt.

Ifølge oplysninger fra DR var netop truslen mod den iranske gruppe årsag til den massive, landsdækkende politiaktion, der fandt sted fredag.

For 14 dage siden kom det frem, at det iranske styre beskylder gruppen for at stå bag et terrorangreb mod Irans Revolutionsgarde. Mindst 25 blev dræbt og 70 såret.

Hverken regeringen, politiet eller PET har ønsket at udtale sig om sagen. Heller ikke om hvorvidt den iranske ASMLA-gruppe er under beskyttelse.

Men ifølge beboere i Ringsted er en tæt politibeskyttelse af den centrale figur i ASMLA en kendt hemmelighed i området, skriver Jyllands-Posten.

Beboerne beretter om PET-vagter med øresnegle, der opholder sig ved mandens hjem og eskorterer ham ind og ud. Ligeså beretter beboerne om nummerpladeskannere og jævnlige krav om at vise id.

Ifølge Jyllands-Posten er flere andre medlemmer af ASMLA-gruppen også under "særlig beskyttelse på flere måder", skriver avisen.

Sagen er kommet frem, samtidig med at det iranske styre flere steder i Europa målretter angreb mod grupper af kritiske eksil-iranere, skriver Berlingske.

I Frankrig har politiet blandt andet afværget et terrorangreb mod en anti-iransk demonstration, der var planlagt af den iranske efterretningstjeneste.

Og eksil-iranere i Holland siger, at deres leder blev snigmyrdet af iranske agenter sidste år.

Tilbage i Danmark afviser den iranske ambassade "kategorisk", at det iranske styre truer iranerne i Ringsted, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Storbritannien anklager Rusland for omfattende cyberangreb

Ifølge Storbritanniens udenrigsminister har russiske cyberangreb gjort skade for millioner af pund.

Storbritannien anklager Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, for at stå bag adskillige store cyberangreb begået mod flere lande over flere år.

Det oplyser den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, natten til torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysninger fra det britiske center for cybersikkerhed peger på, at GRU er ansvarlige for angreb mod Det Internationale Antidopingagentur (Wada) i 2017 og mod Demokraternes Nationale Komité i Washington året forinden.

Derudover skal russiske hackere have skaffet sig adgang til en britisk tv-stations mailsystem og herfra have stjålet adskillige e-mails.

I 2016 skal russerne have hacket sig ind i Ukraines transportsystemer og samme år blandet sig i det amerikanske præsidentvalg. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Jeremy Hunt kalder russernes handlinger "uforsvarlige":

- GRU's handlinger er uforsvarlige og uovervejede. De forsøger at underminere og intervenere valg i andre lande, siger Hunt og tilføjer:

- Vores budskab er klart: Sammen med vores allierede vil vi afsløre og besvare GRU's forsøg på at underminere international stabilitet.

Storbritannien vurderer, at Rusland med angrebene har gjort skade for flere millioner britiske pund, siger Hunt.

- Denne opførsel demonstrerer et ønske om ikke at ville følge internationale love eller etablerede normer. Og de gør det med en idé om, at deres handlinger ikke får konsekvenser, lyder det fra den britiske udenrigsminister.

Australiens premierminister, Scott Morrison, og landets udenrigsminister, Marise Payne, oplyser i en fælles udtalelse, at Australien bakker op om Storbritanniens udmeldinger, og at landet også mener, at "GRU står bag de ondsindede cyberangreb".

Tidligere på året anklagede Storbritannien spioner fra GRU for at stå bag et nervegiftangreb mod en tidligere russisk spion i byen Salisbury i marts.

Dengang blev Sergej Skripal og hans datter, Julia, fundet bevidstløse på en bænk i byen. Ifølge myndighederne var de angrebet med nervegiften Novichok, som var blevet smurt på deres dør.

Rusland afviser at stå bag giftangrebet. Landet har endnu ikke kommenteret de nye beskyldninger.

/ritzau/

Perus benådede ekspræsident skal tilbage bag tremmer

Perus ekspræsident Alberto Fujimori har fået sin benådning ophævet. Nu skal han anholdes.

Perus højesteret har annulleret den benådning, som i december i fjor satte tidligere præsident Alberto Fujimori på fri fod.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Dommeren har udstedt en anholdelsesbegæring og tilbageholdelsesordre mod tidligere præsident Fujimori, så han kan vende tilbage til fængslet, hedder det i en officiel erklæring fra justitsmyndighederne.

Den 80-årige Fujimori er efterfølgende blevet transporteret af en ambulance til en lokal lægeklinik. Det oplyser hans søn Kenji på Twitter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I dag er jeg igen med dig i en ambulance. Jeg føler stor sorg, skriver sønnen.

Fujimoris helbred er ikke det bedste. Siden sin løsladelse fra fængslet i december har han fire gange været indlagt på hospitalet.

Den tidligere præsidents advokat, Miguel Perez, har anmodet om at få annulleret arrestordren med henvisning til, at Fujimori lider af hjerteproblemer, og at han risikerer at dø, hvis han fængsles igen.

Fujimori, der er af japansk afstamning, var 12 år inde i en dom på 25 års fængsel, da han blev benådet.

Han fik straffen efter at være kendt skyldig i at have beordret to massakrer, der blev begået af dødspatruljer, i 1991 og 1992.

Hans præsidentperiode sluttede efter ti år i år 2000.

Det var Pedro Pablo Kuczynski, der som Perus præsident benådede Fujimori i december 2017.

Kuczynski blev senere fældet som præsident af en korruptionsskandale.

Efter at han benådede Fujimori, kom der en bølge af protester fra menneskeretsgrupper og ofre for hans politik.

Nyhedsbureauet AP skriver, at Kuczynski benådede Fujimori af humanitære årsager. Men mange mente dengang, at det var et forsøg på at skabe støtte blandt Fujimoris allierede i kongressen, så de kunne støtte Kuzynski i forbindelse med forsøg på at stille præsidenten for en rigsret.

Tre dage inden benådningen juleaften havde han med et knebent flertal undgået en rigsretssag, og det var blandt andet Fujimori-støtter, der reddede ham.

Der var flere forsøg på at stille ham for en rigsret, men det endte med, at Kuczynski gik af sig selv i marts 2018.

/ritzau/