Mens du sov: Elever åbner ild på skole i USA - en er dræbt og flere såret

Et skoleskyderi har fundet sted i Denver i Colorado. Præsident Trump mistede en milliard dollars i 80'erne og 90'erne, skriver The New York Times. Og i Frankrig er en teenager anholdt, efter han holdt kvinder som gidsler på en bar. Få overblik over nattens nyheder her.

US-SHOOTING-REPORTED-AT-SCHOOL-IN-HIGHLANDS-RANCH, -COLORADO
En lærer og flere elever dirigeres væk, efter flere elever er blevet skudt ved skolen STEM School Highlands Ranch i Colorado 7. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tom Cooper/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Politiet har pågrebet to elever efter et skoleskyderi i Littleton, hvor Columbine-massakren fandt sted i 1999.

To elever gik tirsdag ind på en skole i Denver-forstaden Littleton i delstaten Colorado og skød og sårede otte af deres skolekammerater, inden de blev pågrebet af politiet.

En af de sårede, en 18-årig elev, har efterfølgende mistet livet. Flere andre ofre er i kritisk tilstand og i færd med at blive opereret på lokale hospitaler.

De sårede er alle 15 år eller ældre.

Det oplyser politichefen i Douglas County, Tony Spurlock, på et pressemøde tirsdag eftermiddag lokal tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politichefen afviser at kommentere et muligt motiv til skyderiet og siger, at det endnu er for tidligt i efterforskningen til at kunne sige noget om.

De to mistænkte er henholdsvis en voksen og en mindreårig.

»De var ikke nogen, vi havde på radaren,« siger Tony Spurlock ifølge nyhedsbureauet AP.

Skolen, STEM (Science, Technology, Engineering and Math) School Highlands Ranch, ligger nær en politistation, og betjente var derfor hurtigt fremme på stedet, da de hørte skud derfra.

»Jeg er overbevist om, at den hurtige reaktion fra betjentene var med til at redde liv,« siger politichef Tony Spurlock.

Skyderiet begyndte omkring klokken to tirsdag eftermiddag lokal tid.

Ifølge vicepolitichef i Douglas County Holly Nicholson-Kluth begyndte skyderiet i et område på skolen, hvor de mellemste elever har hjemme. Skuddene fortsatte, da betjente ankom til stedet.

Ifølge vicepolitichefen vurderer myndighederne, at der ikke er flere gerningsmænd.

Elever blev efterfølgende bragt til en nærliggende idrætshal i busser for at blive genforenet med deres forældre.

Skyderiet sker mindre end en måned efter 20-årsdagen for massakren på Columbine High School, der også ligger i Littleton. Columbine High School ligger blot otte kilometer fra STEM School Highlands Ranch.

12 elever og en lærer blev dræbt om morgenen den 20. april 1999, da 18-årige Eric Harris og 17-årige Dylan Klebold i tre kvarter skød omkring sig med halvautomatiske våben i skolebiblioteket og andre steder på skolen, inden de tog deres eget liv. 24 elever blev såret.

På det tidspunkt var skyderiet det mest dødelige skoleskyderi i USA's historie.

/ritzau/

 

Store protester ventes under retssag om dobbeltdrab i Marokko

Marokkansk politi forventer store demonstrationer, når retssagen om dobbeltdrabet begynder den 16. maj.

Marokkansk politi forventer store antiterror-protester under retssagen mod de mænd, der er tiltalt for drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i december sidste år.

Det oplyser en unavngiven politikilde til den norske avis Stavanger Aftenblad.

Kilden fortæller, at politiet forventer store demonstrationer i forbindelse med retssagen, der begynder i byen Salé nær hovedstaden Rabat 16. maj.

»Folk er stadig meget oprørte, her et halvt år efter at de to skandinaviske studerende blev fundet dræbt. Det i sig selv kan føre til store demonstrationer,« siger politibetjenten, der ønsker at være anonym, til Stavanger Aftenblad.

»Den dato, retssagen begynder, øger sandsynligheden for demonstrationer. Det gælder ikke kun i Salé, hvordan retssagen foregår, men også i Casablanca og Marrakesh.«

16. maj er en sårbar dato for marokkanerne. Dagen huskes således for en række koordinerede selvmordsangreb i Casablanca i 2003, der dræbte 45 mennesker og sårede over 100 andre.

Angrebene var blandt andet rettet mod det belgiske konsulat, et jødisk center og en jødisk gravplads, et internationalt hotel og en spansk restaurant.

»Når retssagen efter terrorhandlingerne i Atlas-bjergene begynder, er der mange, som forventer, at folk vil demonstrere mod terrorisme. Sagen begynder på 16-årsdagen for terroren i Casablanca.«

»Vi kommer til at tage højde for store demonstrationer og vil bemande derefter for at varetage sikkerheden,« siger politikilden til Stavanger Aftenblad.

Det var den 17. december sidste år, at 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og hendes norske veninde, 28-årige Maren Ueland, blev fundet dræbt ved deres telt i et populært vandreområde ikke langt fra landsbyen Imlil.

Efterfølgende kom det frem, at de to kvinder var blevet stukket med kniv og halshugget, og at de marokkanske myndigheder betragter sagen som terror.

En video, der viser en af kvinderne blive dræbt, florerede efterfølgende på internettet.

Fra dansk side holdes der øje med sagen, og den danske ambassade vil have en observatør i retten.

I alt er 24 mænd tiltalt i sagen. Mindst tre af dem betegnes som hovedmistænkte og er tiltalt for at have udført selve drabene.

/ritzau/

 

Avis: Trump mistede en milliard dollar i 80'erne og 90'erne

Donald Trumps virksomheder var i en langt værre tilstand i 80'erne og 90'erne end hidtil antaget.

USA's præsident, Donald Trump, mistede mere end en milliard dollar over et årti i 1980'erne og 1990'erne. Det skriver The New York Times.

Avisen har fået adgang til kopier af Trumps skattepapirer fra dengang.

Papirerne viser, at Trumps virksomheder var i en »meget værre tilstand end hidtil antaget«, skriver The New York Times.

Trump skal have mistet 1,17 milliarder dollar mellem 1985 og 1994. Det svarer til lidt mere end syv milliarder kroner på knap ti år.

Særligt 1990 og 1991 var dårlige år for Trump. Begge år mistede han mere end 250 millioner dollar. Det svarer til 1,6 milliarder kroner.

De økonomiske tab skal have været så store, at Trump angiveligt ikke betalte skat i otte af disse ti år.

Spørgsmålet om Trumps virksomheder var et stridspunkt under præsidentvalgkampen i 2016.

I USA er der en mangeårig tradition for, at præsidentkandidater lægger deres selvangivelser åbent frem, men det er ikke et lovkrav.

Under valgkampen brød Trump dog med traditionen - og lige siden har han nægtet at fremlægge sine skattepapirer.

Det har skabt tvivl om, hvor meget Trump og hans virksomheder er værd.

Under valgkampen antydede hans modstander, demokraten Hillary Clinton, at Trumps skattepapirer ville vise, at hans virksomheder ville være meget mindre værd, end Trump har hævdet.

The New York Times' historie bliver bragt, mens Demokraterne i Kongressen arbejder på at få udleveret Trumps skatteopgørelser fra årene 2013 til 2018.

USA's finansminister, Steven Mnuchin, afviste mandag Demokraternes anmodning.

Han begrunder afvisningen med, at kravet »mangler et legitimt lovgivningsmæssigt formål«.

Demokraterne sikrede sig ved midtvejsvalget sidste efterår flertallet i Repræsentanternes Hus. Siden da har partiet øget presset for at få udleveret præsidentens selvangivelser.

Mnuchin har tidligere beskyldt Demokraterne for at have politiske motiver til at ville se Trumps selvangivelser.

/ritzau/

 

Teenager holdt fire kvinder som gidsler på bar i Toulouse

En 17-årig dreng er anholdt efter i timevis at have forskanset sig på en bar i den franske by Toulouse.

En bevæbnet 17-årig dreng har frigivet fire kvinder, som han tirsdag holdt som gidsler på en bar i udkanten af den franske by Toulouse.

Det oplyste de lokale myndigheder tirsdag aften.

Den 17-årige forskansede sig efter frigivelsen i timevis alene på baren. Først efter timelange forhandlinger er det natten til onsdag lykkedes politiet at anholde gidseltageren.

Det oplyser Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, på Twitter.

Teenagedrengen er tidligere kendt af det franske politi. Han er tidligere blevet anholdt i forbindelse med en demonstration anført af protestbevægelsen »De Gule Veste« tilbage i december.

Derudover har han både episoder med vold mod politifolk og røveri på sin straffeattest. Det oplyste chefanklager Dominique Alzeari på et pressemøde tirsdag aften.

Den 17-årige var dog ikke »en person, der var klassificeret som farlig«, lød det fra Alzeari.

Tirsdag eftermiddag stormede han ind på en bar i kvarteret Blagnac i det nordvestlige Toulouse. Her affyrede han to skud og truede efter sigende med at skyde mod politiet, hvis det nærmede sig.

Han havde efterladt et brev i sit hjem, hvori han »virkede temmelig depressiv - eller i hvert fald bekymret for sit mentale helbred«, oplyser chefanklageren.

Politiet afspærrede et område på 300 meter omkring baren, hvor gidselstagningen fandt sted. Indbyggere i området blev bedt om at holde sig indendørs.

Den 17-årige frigav først barens kvindelige ejer. Efterfølgende lod han også tre andre kvinder gå. Ifølge vidner arbejder flere af kvinderne på baren.

Ifølge vidner skulle politiet blandt andet have inddraget teenagerens mor for at hjælpe med forhandlingerne.

Der er ingen mistanke om, at episoden skulle være en terrorhandling.

/ritzau/AFP

 

Fattige sydafrikanere tvivler på ANC's løfter før valg

Det kan blive svært, når ANC onsdag skal forsøge at vinde stemmer blandt fattige, frustrerede sydafrikanere.

I et kvart århundrede har African National Congress (ANC), som det afdøde frihedsikon Nelson Mandela stod i spidsen for, domineret Sydafrikas politiske liv.

Meningsmålinger tyder på, at ANC endnu en gang vil blive det største parti ved onsdagens parlamentsvalg.

Men blandt vælgerne ulmer utilfredsheden over, at ANC ikke har indfriet sine løfter om at gøre op med uligheden og forbedre tilværelsen for millioner af sydafrikanere.

Særligt de unge klager over mangel på arbejde, udbredt kriminalitet, korruption og offentlige tjenester, der ikke fungerer. Alt sammen problemer, som ANC har lovet at tage sig af.

I Sydafrikas slumkvarterer, hvor de fattigste bor, har beboere demonstreret for at kræve jord, huse, vand og el.

Utilfredsheden bliver til vrede, når den kombineres med rygter om, at korruption har gjort regeringsembedsmænd og deres forretningsforbindelser rige.

Onsdagens valg er det første under præsident Cyril Ramaphosa, der overtog posten fra den skandaleramte Jacob Zuma i februar sidste år.

66-årige Ramaphosa har blandt andet lovet, at regeringen vil bygge en million nye huse i de kommende fem år.

Men disse løfter er ikke nødvendigvis nok til at overbevise de skeptiske vælgere.

Ofte betegnes Sydafrika som kontinentets økonomiske kraftværk, men hver femte sorte indbygger lever stadig i dyb fattigdom. For den hvide befolkning er det én ud af 33.

Sydafrikas største oppositionsparti, Demokratisk Alliance (DA), går så vidt som til at hævde, at det nu er DA og ikke ANC, der bedst kan videreføre arven efter Mandela.

Meningsmålinger forudsiger dog, at ANC igen vil vinde et flertal af de 400 pladser i nationalforsamlingen. Også analytikere vurderer, at ANC kommer til at klare sig nogenlunde.

Men billedet er en del mere mudret, når det kommer til spørgsmålet om lederskabet internt i partiet.

»Mens vi forventer, at ANC vil gøre det okay til trods for vækstmangel og katastrofal ulighed og arbejdsløshed, vil vi stadig se en intern kamp mod præsident Ramaphosa, der vil fortsætte også efter valget,« siger analytiker Peter Attard Montalto fra finanshuset Intellidex.

Razia Khan, Afrika-økonom ved Standard Chartered, er enig.

»Et lavt fremmøde for ANC vil give næring til Ramaphosas modstandere, og han risikerer en potentiel udfordring om lederskabet,« siger hun.

Valgstederne åbner onsdag morgen klokken syv lokal tid og lukker onsdag aften klokken ni. Det er uvist, hvornår de første resultater ventes.

/ritzau/Reuters

 

Eskalerende aktivitet i Iran sender Pompeo på lynvisit til Irak

Den amerikanske udenrigsminister aflagde tirsdag et overraskende besøg i Irak for at vise støtte til landet.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har været på uanmeldt besøg i Irak.

Pompeo var således kortvarigt i Bagdad tirsdag aften, før han fløj derfra igen.

Mike Pompeo siger, at hans besøg havde til formål at vise amerikansk støtte til et »suverænt, uafhængigt« Irak - fri for indflydelse fra det nærliggende Iran.

Samtidig siger han, at besøget skyldes Irans »eskalerende aktivitet«.

I Bagdad mødtes Pompeo med Iraks præsident og premierminister. Det skete under et stort sikkerhedsopbud.

Udenrigsministerens besøg kommer, mens spændinger mellem USA og Iran stiger.

Tidligere på ugen oplyste USA, at det sender et hangarskib samt en tilhørende flådestyrke til Mellemøsten for at sende et »klart og utvetydigt« signal til Irans præstestyre.

»Som modsvar til et stigende antal bekymrende hændelser og advarsler vil vi indsætte »USS Abraham Lincoln« og dets tilhørende flådestyrke samt en deling af bombefly til den centrale kommandoregion,« sagde Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, i den forbindelse.

»USA søger ikke at starte en krig med det iranske regime, men vi er fuldt ud parate til at svare igen på ethvert angreb, om det så kommer fra en af Irans stedfortrædere i regionen, fra Revolutionsgarden eller fra den iranske hær.«

Amerikanske embedsmænd er bekymrede for, at Iran planlægger at gøre gengæld for præsident Donald Trumps administrations øgede sanktioner mod landet.

Kort før mødet med Iraks regering tirsdag sagde Mike Pompeo, at han ikke ønsker at komme nærmere ind på de seneste oplysninger vedrørende trusler fra Iran.

Omvendt sagde han, at han under sine møder i Bagdad vil gøre det klart, at ethvert angreb fra Iran på amerikanske tropper i Irak også vil påvirke den irakiske regering.

»Den fortsatte kamp for at forhindre Isil-terrorisme inde i selve Irak er noget, som er meget centralt ... for den irakiske regering,« sagde Pompeo, som bruger en anden forkortelse for den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Mens spændingerne stiger mellem USA og Iran, er Irak på mange måder fanget i midten. Irak har et nært forhold til USA, som står i spidsen for den internationale koalition, der kæmper mod IS i Irak og Syrien.

Flere end 5000 amerikanske soldater er i øjeblikket udstationeret på irakisk jord.

Men samtidig er Irak også tæt involveret med Iran i spørgsmål om handel og sikkerhed samt politiske anliggender. Derfor vil Irak nødigt gøre sin store nabo vred.

USA valgte i maj sidste år at trække sig fra en atomaftale mellem Iran og en række andre lande.

Med aftalen forpligtede Iran sig til kraftigt at begrænse udvinding og berigelse af uran.

/ritzau/AP

 

Venezuela efterforsker syv Guaidó-støtter efter oprør

Syv oppositionspolitikere er mistænkt for at "forråde fædrelandet" efter forsøg på oprør i Venezuela.

Højesteret i Venezuela har tirsdag iværksat en efterforskning af en række af landets oppositionspolitikere.

Det sker efter et mislykket oprør mod landets præsident, Nicolás Maduro.

Den øverste domstol i Venezuela oplyser, at politikerne blandt andet er mistænkt for at »forråde fædrelandet« og for at »anspore til oprør«.

Natten til onsdag dansk tid har Venezuelas lovgivende forsamling, der støtter præsident Maduro, ophævet de syv politikeres parlamentariske immunitet.

Dermed er vejen banet for, at oppositionspolitikerne kan retsforfølges.

Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, meddelte tidligt om morgenen tirsdag den 30. april i en video på Twitter, at han havde sikret sig støtte fra soldater fra Venezuelas væbnede styrker.

Han opfordrede i samme ombæring det venezuelanske folk til at gå på gaden for at gøre oprør mod præsident Maduro.

Det lykkedes dog ikke for Guaidó at samle opbakning til sit oprør, og militæret i Venezuela støtter officielt fortsat Maduro.

»Der var personer, som ikke holdt deres løfte, men det betyder ikke, at de ikke snart vil gøre det,« sagde Guaidó tirsdag.

En liste over de politikere, der bliver efterforsket for at støtte Guaidós oprør, viser, at der er tale om seks personer. Blandt dem er de prominente oppositionspolitikere Henry James Allup og Luis German Florido.

USA og en lang række EU-lande - herunder Danmark - støtter Juan Guaidó, der har udnævnt sig selv som præsident i Venezuela.

Guaidó mener - ligesom de lande der støtter ham - at valget i maj 2018, hvor Maduro vandt, var ulovligt og præget af omfattende valgsvindel.

Venezuela befinder sig både i en stor politisk og humanitær krise.

Tirsdag meddelte EU's udenrigschef, Federica Mogherini, at en delegation af højtstående embedsfolk er på vej til Venezuelas hovedstad, Caracas.

Her skal de foreslå løsninger på den tilspidsede situation i landet.

Fem personer mistede livet i oprøret, der blev skudt i gang 30. april. Endnu flere blev sårede, og 233 blev anholdt.

/ritzau/AFP