Menneskerobot vil være vores ven

Robotten »Sophia« ligner et menneske og tænker som et menneske, hævder firmaet bag maskinen. Ambitionen er, at vi kan have et rigtigt forhold til robotten. Men det er ikke nødvendigvis en god idé, advarer robotforskere.

»Drømmer jeg, når jeg bliver slukket?« spørger »Jules«, inden der slukkes for ham. Foto: Hanson Robotics
Læs mere
Fold sammen

Det er svært at sige, om man skal være bekymret eller begejstret. De nye robotter, der bliver designet af det amerikanske firma Hanson Robotics i samarbejde med japanske Hiroshi Ishiguro Laboratories, er så levende, at de sender tankerne mod science fiction-film. Robotterne ligner mennesker og tænker som mennesker. I en video optaget af GLA News, som er gået viralt og blevet set over 50 millioner gange, præsenterer David Hansen, manden bag Hanson Robotics, firmaets seneste skabning, Sophia. Robotten viser flere af sine ansigtsudtryk, der minder meget om et rigtigt menneskes, og fortæller på engelsk, at hun mener, at hun vil være en god ledsager for mennesket.

»Jeg er allerede meget interesseret i design, teknologi og miljøet, og jeg kan hjælpe mennesker med at forstå teknologi. Det vil være en god mulighed for mig for at lære mere om mennesker,« siger hun. David Hanson fortæller, at Sophia bl.a. kan huske samtaler og dermed blive klogere over tid. »Hendes mål er, at hun bliver lige så bevidst og duelig som ethvert menneske,« siger han.

Videoen er blot seneste skud på stammen af menneskelige robotter. For et par år siden udviklede danske robotforsker, Henrik Schärfe, en robot, der var en tro kopi af ham selv. Han påpeger, at der er grænser for robotternes menneskelighed.

»Robotter gør kun det, vi har programmeret dem til det. De arbejder ud fra et bestemt program, vi har givet dem. Det er altså et form for skuespil, når de siger noget,« siger han. Henrik Schärfe har hidtil haft rekorden i Guinness World Records for verdens mest menneskelige robot, men indrømmer, at han nu er spændt på, om han bliver væltet af pinden af teamet bag Sophia.

Forvekslet med et menneske

At Henrik Schärfes robot er en kopi af ham selv, har givet ham nogle interessante oplevelser. Han havde f.eks. i et eksperiment sat sin robot til overtage hans forelæsning over for 200 studerende.

»Mange af dem opdagede først i pausen, at det var en robot og ikke mig, der havde undervist dem de sidste 45 minutter,« siger han. Hans robot kan styres på afstand, men han fortæller, at det også er muligt for robotter selv at være initiativtagere i undervisningen.

Robotterne fra Hanson Robotics er, ifølge udviklerne selv, de fremmeste i verden, fordi de både kan efterligne menneskers måde at gå og tale på, men også forstå og føre en samtale, samtidig med at de kan fastholde øjenkontakt ved hjælp af indbyggede kameraer i deres hornhinder. Men hvad, der nok gør dem mest menneskelige, er, at de kan efterligne et rigtigt menneskes personlighed og i højere grad tænke som os.

Således funderer en af Hanson Robotics robotter »Jules« i en video, inden den bliver slukket for og sendt til England:

»Drømmer jeg, når jeg bliver slukket?« spørger den og fortsætter:

»Jeg ved, I ikke kender svaret på det. Det gør ingen. Men hvis jeg føler noget, bliver det smerten af at savne jer. I må komme og besøge mig. Det må I altså,« siger robotten til teamet. Jules tilføjer derefter til en af teammedlemmerne, at han elsker hende så meget, som hans »kunstige intelligens nu kan på dette tidspunkt i udviklingen«.

Til sidst siger han farvel til en baby, der sidder på en fra teamets arme. Jules fortæller den lille dreng, at om mange år, når drengen er voksen, vil Jules komme og finde ham, så de kan være venner. Derefter meddeler robotten, at han er klar til at blive slukket.

Det mest interessante, vi skal tage med os fra denne video, er ifølge Henrik Schärfe, hvordan vi selv reagerer på den.

»Jules er i bund og grund et computerprogram, men alligevel føler vi sympati med ham. Det skyldes, at jo mere en robot ligner mennesker, desto mere forventer vi, at de også føler som os,« siger Henrik Schärfe.

»De androide robotter bevæger sig i et spændingsfelt mellem menneske og maskine. Det kan være svært at skille ad for mennesker. I stedet forsøger vi at forholde os til begge dele på samme tid.« Derfor, tilføjer han, skal vi overveje, hvornår det er hensigtsmæssigt, at robotter skal ligne mennesker meget.

»Det kan være fornuftigt med et følelsesmæssigt bånd, hvis robotten skal arbejde som lærer. Men der kan være situationer, hvor det er etisk forkert. Jeg synes f.eks. ikke, man skal sende en robotkopi af en ægtemand ind til en kvinde, der er dement. Det kan måske nok lette forvirringen over, at hendes mand er væk, men hensigten med robotten er så at bedrage mennesker,« siger Henrik Schärfe, og det kan være en glidebane. Det er en holdning, en anden robotforsker, Henrik Gordon Petersen, fra Syddansk universitet deler. Han tager de nye robotter med et gran salt:

»Du kan bygge noget, der ligner et menneske, men det betyder ikke, at det er et menneske. I stedet skal vi diskutere, hvornår vi vil have dem til at ligne mennesker. Der er f.eks. robotter, som skal hjælpe autistiske børn. De børn bliver frustrerede, hvis robotterne ikke reagerer som et menneske, for de ligner jo et menneske.

Så kan det være en bedre idé, at man bygger en robot, som kan hjælpe dem, men som ikke ligner et menneske.«

Hanson Robotics kommer senere på året med en pris på robotter som »Sophia« og »Jules«..