Menneskerettighedsdirektør: »Højesteretsdom om familiesammenføringer overrasker ikke«

Tre år er lang tid, men vi anerkender, at man ikke med stor sikkerhed kan sige, præcis hvor grænsen går for retten til familiesammenføring, lyder meldingen fra Institut for Menneskerettigheder.

Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder er ikke overrasket over, at Højesteret nu blåstempler Folketingets skærpede regler om flygtningenes ret til familiesammenføring Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Det kommer ikke bag på Institut for Menneskerettigheder, at Højesteret nu har godkendt de skærpede regler for flygtningenes ret til familiesammenføring.

»Nej, for mig at se er det ikke overraskende. Domstolenes rolle er jo at være på lovgivningens side, indtil der er en praksis, der er så følsom, at domstolene ikke kan være med,« siger direktøren i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

Højesteret godkendte mandag de nye, skærpede regler for flygtningenes ret til familiesammenføring, som et flertal i Folketinget vedtog for et lille år siden.

Stramningen betyder, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus - primært syrere - må vente tre år, før de kan få deres familie til Danmark.

Dommen er opsigtsvækkende, da Folketinget faktisk indførte treårsreglen velvidende, at der var risiko for, at den ville blive underkendt ved domstolene.

Det blev den så ikke.

Mosalam må vente et år mere

Sagen ved Højesteret var anlagt af den 58-årige, syriske læge Mosalam Albaroudi, der kom til Danmark med en lastbil fra Grækenland i 2015. Og for ham personligt betyder dommen, at han nu må vente mindst et år mere, før han kan gense sin kone gennem 27 år.

Mosalam Albaroudi og hans advokat, Christian Dahlager, står fast på, at de tre års ventetid på familiesammenføring strider med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og de indbringer nu sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Hvordan sagen falder ud her, tør Jonas Christoffersen ikke spå om. Men da det ikke kun er Danmark, der har indført venteperioder for familiesammenføringer, forudser han et større pres på menneskerettighedsdomstolen fra Danmark og de andre lande - herunder Tyskland - der har indført en toårsregel.

»Der verserer retssager om tilsvarende spørgsmål i andre lande, og jeg forventer, at det i sidste ende bliver overladt til Menneskerettighedsdomstolen at trække grænsen for, hvor lange venteperioder de europæiske lande kan gennemføre uden at krænke retten til familieliv,« siger direktøren for menneskerettighedsinstituttet.

Han lægger ikke skjul på, at det næsten er umuligt at forudsige udfaldet af sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»I Institut for Menneskerettigheder anerkender vi, at man ikke med stor sikkerhed kan sige, præcis hvor grænsen går for retten til familiesammenføring, men tre år er en lang venteperiode,« siger Jonas Christoffersen.

»Og selv om flere lande har indført venteperioder, er det kun meget få lande, der har indført lige så lange venteperioder som Danmark,« fastslår direktøren.