Mellemmanden

Som 11-årig kom Nasib Farah alene til Europa som illegal flygtning fra borgerkrigen i sit hjemland. 20 år senere spiller den dansk-somaliske familiefar fra Odense en central rolle i forhandlingerne om frigivelsen af de danske piratgidsler.

Nasib Farah (tv) fotograferet sammen med sin fætter Adbi, som han forsøgte at tale fra at slutte sig til piraterne. Foto: Henrik Bohn Ipsen/Made in Copenhagen, fra dokumentarfilmen »Min Fætter er Pirat«. Fold sammen
Læs mere

PORTRÆT: Han er kendt som piratmægleren, der spillede en vigtig rolle i frigivelsen af søfolkene Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og deres fire filippinske kolleger fra det kaprede skip »Leopard«. Over telefon og mail har han i ugevis haft tæt kontakt til piraterne og forsøgt at få dem til at acceptere løsesummen og sætte gidslerne fri. Men hvem er denne mand, som både har været mægler, journalist og kilde i Ekstra Bladets dækning af gidselsagen?

Hans navn er Nasib Farah, og hans historie begynder i det uroplagede Somalia i begyndelsen af 1980erne. Her legede han som dreng i de samme, støvede gader som folk, der i dag lever af at tage gidsler og kræve enorme løsesummer for andre mennesker liv.

I 1991 brød borgerkrigen ud og rev Somalia midt over, da en klan-baseret oprørskoalition væltede militærregeringen. Blodige kampe og den efterfølgende hungersnød menes at have kostet mere end 350.000 mennesker livet. Midt i masseflugten stod Nasib Farah. Familiens midler var få, så den havde kun råd til at sende Nasib ud af landet. Alene – bare 11 år gammel – kom han til Europa som illegal flygtning. Først til Tyskland og siden Danmark, hvor han blev registreret som uledsaget flygtning og sendt til Asylcenter Avnstrup ved Lejre på Midtsjælland. Her voksede han op.

Kun udgifter dækket

I begyndelsen af februar i år kontakter han rederiet Shipcraft og tilbyder at hjælpe i den fastlåste gidselsag om søfolkene fra »Leopard«. Da har Shipcraft allerede fået masser af lignende tilbud fra »rene lykkeriddere,« som rederidirektør Claus Bech beskriver det. Men et baggrundstjek af Nasib Farah viser, at han kan være til gavn.

»Nasib er en velintegreret dansk statsborger, dansk gift, har somalisk baggrund og familiære relationer til pirater. Han havde gode forudsætninger for at kunne hjælpe med de udfordringer, vi havde, i den sidste del af konflikten med piraterne,« siger Claus Bech i dag.

Nasib Farah får derefter rollen som kontaktperson pirater og rederi imellem. Senere skal han som freelancejournalist også dække sagen for Ekstra Bladet. Flere medlemmer af det udenrigspolitiske nævn har kritiseret Ekstra Bladet for med sin massive dækning af sagen, at have trukket forhandlingerne om gidslernes frigivelse i langdrag og for at være skyld i, at piraterne har presset løsesummen i vejret. Det har muligvis været tilfældet. Men ifølge rederiets direktør, Claus Bech, gør Nasib Farah faktisk det stik modsatte. Han formår at forhandle prisen på gidslernes liv ned. Den eneste betaling, Nasib Farah selv modtager fra Shipcraft, har været dækning af hans udgifter, understreger rederidirektøren.

»Sådan ville han gerne selv have det, for det skulle ikke hedde sig, at han havde gjort det for pengenes skyld. Det var meget nobelt.«

I familie med pirater

Da Nasib Farah kommer ind i billedet, har piratgruppen i længere tid været splittet af interne uoverensstemmelser.

»De er ikke enige om løsesummens størrelse. De har tidligere skudt mod hinanden, og nogle er blevet dræbt. Vi kunne se, at det kunne være en fordel, at Nasib kom »ind på« nogle af de pirater,« siger Claus Bech, og bekræfter, at Nasib Farah hjalp med at få overtalt den fraktion i piratgruppen, som ikke ville tage imod Shipcrafts bud på en løsesum.

Fordelene ved at have dansk-somalieren med på holdet er mange: Han taler piraternes sprog og kender de lokale skikke og klan-strukturen. Og så er han i familie med pirater. Hvor nære disse familierelationer er står uklart, men man får et indblik i Nasib Farahs stamtræ i den danske dokumentarfilm »Min Fætter er Pirat« fra 2010. I filmen rejser Nasib Farah tilbage til sit fødeland for første gang siden flugten i 1991. Hans fætter, Abdi, er ved at slutte sig til en gruppe pirater i en fattig kystby, hvor den eneste vej ud af armodet synes at være at kapre lavtgående handelsskibe ud for Afrikas Horn og vente på, at millionerne bliver kastet ned i faldskærm. Nasib Farahs mål er at få Abdi overtalt til ikke at blive pirat.

Nasib Farah tilhører Majarteen-klanen – en underklan af den store Darood-klanfamilie fra det nordøstlige Somalia. Hans storebror har høj klanstatus, og det var formentlig en af grundene til, at det var muligt for Nasib Farah at vinde piraternes tillid, fortæller journalist Camilla Stampe. Hun er medforfatter til bogen »Piratjagt – kampen om menneskeliv og millioner« fra 2011 og har i Somalia med god erfaring brugt Nasib Farah som tolk og såkaldt fixer. Det er en person, der hjælper med kontakt til kilder og har lokalkendskab.

Forhandlerrolle uklar

I Ekstra Bladets udlægning spillede Nasib Farah en »altafgørende rolle som ledende forhandler.« På 88 dage gjorde han, hvad rederiet Shipcraft ikke havde formået på mere end to år: Nemlig at få piraterne til at acceptere rederiets bud på en løsesum – et beløb vi nu ved endte omkring 39 millioner kroner.

Det afviser Shipcrafts direktør, Claus Bech, der dog ikke ønsker at underkende Nasib Farahs indsats. Om gidslerne var blevet løsladt uden Nasib Farahs hjælp, vil han ikke gisne om.

Selv beskriver Nasib Farah sin rolle i forhandlingerne således:

»Parterne stoler ikke på hinanden, så de bruger mig til at tale igennem. Rykker en af dem sig på prisen, så forsøger jeg at få den anden part til at bevæge sig – for hele tiden at holde processen i gang. Samtidig presser jeg piraterne gennem mine kontakter i lokalområdet og klanen,« sagde han til Ekstra Bladet tidligere på ugen.

Uanset, om Nasib Farah kan betegnes som forhandlingsleder eller ej, kan dansk-somalieren godt se, at hans rolle i gidselsagen i lyset af hans baggrund kan se kontroversiel ud. I hvert fald siger han i en video på Ekstra Bladets hjemmeside, at han forud for at have involveret sig i piratforhandlingerne diskuterede med sin kone, om det var klogt:

»Min kone frarådede mig det flere gange. Hun sagde: »Folk kan misforstå alle disse her ting. De tror måske, at du er piratkontakt i Danmark eller repræsenterer piraterne«. Jeg synes, jeg var forpligtet til det, fordi jeg var somalisk-dansker og dansk-somalier. På den måde vil jeg gerne hjælpe så meget som muligt til, at disse her gidsler – de stakkels mennesker, kan komme hjem,« siger han.

I dag er han en 31-årig familiefar, der er uddannet sælger i en Fona-butik, bosat i Odense med sin danske kone og fire børn. Foruden jobbet som freelance-journalist holder han foredrag om blandt andet pirateri. Nasib Farah har ikke svaret på Berlingskes henvendelser i forbindelse med denne artikel. Men i en telefon fra Somalia sagde han tidligere til Ekstra Bladet:

»Jeg er lettet og stolt. Alle de mange nætter og dage, jeg har brugt på det her, har båret frugt. Og gidslerne er kommet hjem i live. Fantastisk.«