Mekanisk hjerte redder Michaels liv

Michael Lunding, 29, har som den første dansker fået indopereret den nye udgave af et højteknologisk vidunder, HeartMate III, mens han venter på et donorhjerte. Den nye model er så avanceret, at stadig flere ældre hjertesyge kan komme til at gå med det resten af livet.

29-årige Michael Lunding har som den første dansker fået indopereret den nyeste version af et mekanisk hjerte, HeartMate III, som skal holde ham i live, indtil han kan få et donorhjerte. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Michael Lunding, 29 år, var begyndt at få ondt i brystet. Men længe bed han smerterne i sig og tænkte, at det nok ikke var noget.

Det gik først op for ham, at den var helt gal, da han en dag på arbejde konstant måtte ned på hug at sidde, fordi han ikke kunne få luft, og smerterne tog til. »Hvis jeg skulle gå 100 meter, måtte jeg holde pause tre gange. Det var lidt underligt,« husker Michael Lunding.

Alligevel slæbte han sig gennem resten af dagen på sit job som maskinfører i et entreprenørfirma i Varde og ringede først til vagtlægen, da han kom hjem.

Ambulancen holdt nærmest uden for døren, før han fik afsluttet samtalen. Efter diverse undersøgelser og forgæves forsøg på at hjælpe ham med medicin endte han til sidst på Rigshospitalet. Det stod klart, at hans hjerte var i så dårlig forfatning, at han havde udsigt til at dø inden for en uge eller to, hvis der ikke blev gjort noget.

Hans redning blev et mekanisk hjerte. Forleden fik Michael Lunding som den første dansker indopereret den nyeste udgave af et højteknologisk vidunder HeartMate III – hjerteven – der skal hjælpe hans eget beskadigede hjerte med at pumpe blod rundt i kroppen.

Prisen for det mekaniske hjerte løber op i 700.000 kroner, og det er så avanceret, at det nærmest fungerer som et almindeligt hjerte. Hér og nu har det reddet Michael Lundings liv, og hans nye »hjerteven« skal også gøre det muligt for ham i det store hele at leve et almindeligt liv, indtil det lykkes at få fremskaffet et donorhjerte – eller hans eget hjerte kommer sig, så det bliver muligt at fjerne det mekaniske hjerte, hvilket sker i sjældne tilfælde.

Var på benene dagen efter operationen

Selv om hele brystkassen har været skåret op, var han allerede oppe at gå dagen efter operationen. Han har fået farven tilbage i kinderne og kan formentlig udskrives om nogle dage.

»Jeg føler, at jeg får det bedre dag for dag. Det har været en barsk oplevelse. Jeg lader være med at gruble så meget over det, men forsøger at tænke positivt og håbe på det bedste,« siger Michael Lunding.

Alt tyder også på, at et stort antal alvorligt hjertesyge danskere kommer til at følge i Michael Lundings fodspor i de kommende måneder og år. Den nye udgave af det mekaniske hjerte rummer nemlig så store forbedringer, at lægerne på Rigshospitalet forventer, at behandlingen vil kunne gives til langt flere patienter, end det hidtil har været tilfældet.

Siden den første generation af HeartMate – der vejede 1,3 kilo – blev taget i brug i 1998, har der årligt været otte til ti danskere, som har fået behandlingen, der gives til de sygeste af de syge, som har udsigt til at dø inden for få uger eller måneder, hvis ikke der gøres noget. Men med den nye udgave er der potentiale til at hjælpe 20-30 danskere om året med et mekanisk hjerte, skønner hjertemedicinsk overlæge på Rigshospitalet, Finn Gustafsson.

»HeartMate III reducerer nogle af de problemer, der har været ved de tidligere modeller og åbner mulighed for et mere skånsomt indgreb. På den måde bliver det muligt at sænke barren for, hvem vi kan tilbyde behandlingen, så også ældre, mere skrøbelige patienter vil kunne få den,« siger Finn Gustafsson.

Ifølge en ny opgørelse har Rigshospitalet behandlet i alt 109 alvorligt hjertesyge danskere med de tre forskellige versioner af HeartMate. 80 procent af dem har været i live to år efter indgrebet. For 55 procent har det mekaniske hjerte været en »bro«, som har holdt patienten i live, indtil de har kunnet få en hjertetransplantation.

For 45 procent, typisk ældre, har det mekaniske hjerte været slutbehandlingen, som de har gået rundt med resten af deres liv, og som har sikret dem adskillige flere leveår, end deres skadede hjerte ellers gav dem udsigt til. I gennemsnit går patienterne rundt med pumpen i ét år, og en enkelt patient er inde i sit niende år med det mekaniske hjerte.

Langt de fleste – 80 – har fået indopereret en HeartMate II, som ifølge Finn Gustafsson har været en »knaldgod pumpe«, der har reddet tusindevis af liv på verdensplan. Men der har også været nogle komplikationer forbundet med brugen af den, og det er nogle af dem, den nye version nu reducerer.

Et nemmere indgreb

Den nye model, med en vægt på 300 gram, er således mindre og lettere at få placeret rigtigt for kirurgerne. Den beskadiger ikke blodlegemerne i samme omfang som den tidligere model og reducerer dermed risikoen for blodpropper og blødninger.

Det er heller ikke nødvendigt for kirurgerne at skabe »plads« i mellemgulvet eller maven til den nye model, som placeres direkte på venstre hjertekammer, hvilket betyder, at der er mulighed for et mere lempeligt indgreb end hidtil.

Alt sammen åbner det for, at den nye model i langt større udstrækning kan blive slutbehandlingen frem for en mellemløsning, indtil det lykkes at skaffe et donorhjerte, vurderer Finn Gustafsson.

»Vi har cirka 25 donorhjerter i Danmark om året, og det dækker langt fra behovet, som nok er fire gange større. Derfor er en øget brug af de mekaniske hjerte den eneste rigtige løsning i forhold til at redde et stigende antal alvorligt hjertesyge mennesker,« siger han.

Danmark er det første land i Norden, der tager den nye model i brug. På europæisk plan har cirka 50 mennesker indtil videre fået indopereret HeartMate III som led i et forsøgsprojekt, og den nye hjertepumpe er først lige blevet godkendt af det europæiske lægemiddelagentur.

I Hjerteforeningen er der begejstring over den nye version af det mekaniske hjerte, som ifølge forskningschef Gunnar Gislason giver nogle »fantastiske« perspektiver for, at endnu flere danskere med en potentielt dødelig sygdom kan redde livet.

»Det virker til at være en langt mere pålidelig pumpe, og det vil være en stor gevinst, hvis man kan fordoble patienttallet. Patienterne kan jo komme til et helt acceptabelt liv med pumpen, indtil de kan få en hjertetransplantation, eller deres eget hjerte kommer sig,« siger han.

For Michael Lunding er de første dage med det nye »hjælpe-hjerte« forløbet fint. Om få dage skal han tilbage til hverdagen hjemme i Sønderjylland. Det liv, der venter ham, vil på mange måder kunne blive det samme som før, men der er også nogle ubekendte faktorer.

Han vil stadig kunne gå, cykle og dyrke fysisk træning, men han kan ikke løbe eller gå i svømmehallen på grund batterierne og kablet ud gennem huden, som giver risiko for infektioner. Den nye model giver ham også en noget større bevægelsesfrihed end patienter før ham, da batterierne nu kan holde næsten ét døgn – mod tidligere 6-12 timer – før de skal udskiftes.

Michael Lunding håber også meget på, at det bliver muligt at komme tilbage til sit arbejde. Kollegerne har været flinke til at ringe og høre, hvordan det går.

»Jeg går meget op i mit arbejde. Normalt kører jeg meget gummiged, men jeg skal nok passe på med at give den alt for meget gas, så den hopper for voldsomt,« siger han.