Mediemilliarder går til rige og ældre

De unges medier bliver forbigået af mediestøtten.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: PALLE HEDEMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De 6,4 milliarder, som hvert år bliver givet i støtte til danske medier, går i høj grad til de udgivere, der har flest gamle og ressourcestærke brugere. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup og DR Medieforskning har lavet for Politiken.

Det er særligt de nationale dagblade og DR, som får støtten, og formand for mediestøtteudvalget, Henning Dyremose, mener, at den skæve fordeling tegner demokratisk problem.

- Jeg er meget opmærksom på, at vi skal nå ud til de unge. Vi giver ikke mediestøtte af erhvervspolitiske, men af demokratiske hensyn. Derfor skal oplysningerne nå ud til så mange som muligt, siger Henning Dyremose til Politiken.

Matthæus-effekten

De nationale dagblade, lokalaviserne og Danmarks Radio er de medier, som får flest af skatteydernes støttekroner. Undersøgelsen viser også, at andelen af personer over 60 år, som dagligt bruger disse medier, alle ligger over 40 procent, og at denne aldersgruppe er udgivernes største. DRs andel af brugere over 60 år udgør 69 procent.

Men forfordelingen af støttekronerne går ikke kun på de ældre medieforbrugere. Brugerne hos de store dagblade og lokalaviserne er samtidig de personer, som har den højeste uddannelse og indkomst, og den skæve støttestrategi er ikke ny i forskningen.

Professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Stig Hjarvard forklarer Politiken om den såkaldte Matthæus-effekt:

- Skævheden handler ikke kun om alder, men også om uddannelse og indkomst. Det er den klassiske Matthæus-effekt, som siger, at støttekroner kommer dem til gode, som har et højt informationsniveau i forvejen. Det samme fænomen kender vi fra kulturstøtte til museer og biblioteker.

Støttede medier gavner nyhedsbilledet

Både Henning Dyremose og Stig Hjarvard peger på, at netop sværvægterne i støtteregnskabet er med til at yde nyhedsværdi for nogle af de medier, som bliver forbigået. Dem, de unge vil have:

- Hvis man ikke gav nogen former for mediestøtte, så ville det stå meget værre til med kvaliteten. De gode historier siver ud i de andre medier om end i en svækket udgave. Systemet er gammeldags og langt fra optimalt, men hvis vi ikke kastede pengene ud, så ville vi få et mediebillede med langt mindre gennemslagskraft til de svageste, siger Stig Hjarvard til Politiken.

Han peger også på, at mediestøtten er med til at korrigere markedsfejl og støtte medier, som skal klare sig gennem annonceindtægter og forskellige former for brugerbetaling.

I dag kan mediestøtten kun gives til de gamle medieplatforme som tv og dagblade, og der er altså ikke mulighed for at støtte eksempelvis webmedier.