Mediejurist: Retspraksis bør ændres efter Brian Holm-sag

Efter Brian Holm-sagen bør mediejuraen tages op til revision i en tid med sociale medier og avancerede genkendelsesteknikker, mener ekspert.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er tid til at genoverveje reglerne omkring navneforbud, mener mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ifølge Kristeligt Dagblad.

Navneforbuddet er svært at opretholde i en tid med sociale medier og den lette adgang til spredning af fortroligt materiale, mener han.

»Reglen om navneforbud er indført før de sociale medier og de tekniske muligheder, vi har i dag. De digitale værktøjer gør det meget nemmere at genkende folk på billeder, men om det betyder, at navneforbuddet overtrædes ved at bringe et sløret billede, er en vurderingssag. Før disse forskellige teknikker, ville jeg sige, at et tilstrækkeligt sløret billede ikke overtræder navneforbuddet, men hvis man kan genkende en person ved hjælp af digitale værktøjer, som virkeligheden er i dag, så bør juraen forholde sig til det. Spørgsmålet er, om retspraksis bør tilpasses den nye teknik,« siger Oluf Jørgensen.

Udmeldingen kommer i kølvandet på Brian Holm-sagen, hvor den tidligere cykelstjerne stod frem og bekræftede, at han var sigtet i en sag om sexkrænkelse.

Mandag kunne man i flere aviser læse, at en kendt sportsstjerne var sigtet for krænkelser af en mindreårig pige. Historien var ledsaget af billeder, hvor den sigtedes ansigt var tilsløret. Men historien florerede hurtigt på de sociale medier, hvor flere brugere hurtigt genkendte den tilslørede som cykeldirektøren Brian Holm på trods af et navneforbud i sagen nedlagt af retten.

Tirsdag stod Brian Holm, der nægter sig skyldig, frem og bekræftede, at han var sigtet i sagen.

Oluf Jørgensen foreslår, at reglerne ændres.

Jeg mener, man bør gentænke regelsættet omkring navneforbud. Det man kan gøre ved at afskaffe de konkrete navneforbud, som domstole fastsætter efter anmodning fra forsvarer eller anklager. I stedet bør man indføre almindelige regler, hvor mistænkte, ofre eller pårørende er beskyttede, medmindre deres identitet har samfundsmæssig interesse eller de giver samtykke, siger Oluf Jørgensen til Kristeligt Dagblad.