Medierne bruger alt for ofte eksperter. De bruger de samme for mange gange. Og de bruger dem alt for ukritisk. Sådan lyder vurderingen fra to medieforskere, der har forsket i mediernes brug af kilder.

:»Det er blevet en automatreaktion at ringe til en ekspert, og journalister tager ofte ukritisk ekspertens ord for gode varer. Der burde være en større selvrefleksion, hvad det angår,« siger Erik Albæk, der er professor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.

Ifølge Mark Ørsten, lektor i journalistik på RUC, er der samtidig en tendens til, at journalister henvender sig igen og igen til de samme kilder, som dermed får »strakt« deres fagområde og bliver spurgt om ting, der falder uden for deres forskning.

»Der mangler noget pluralisme i debatten, at få rystet posen lidt,« siger han.

Men den selvrefleksion, forskerne efterspørger, finder allerede sted, siger chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen. Journalister og redaktører rydder hele tiden op og vurderer, hvem der er mere eller mindre lødige eksperter, understreger han.

»Og så må forskerne selv være voksne nok til at sige, hvis de ikke ved noget om det pågældende emne eller ikke vil udtale sig. Der er jo ikke nogen, der bliver tvunget til at sige noget,« siger Anders Krab-Johansen.

Ifølge Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er problemet med »politiserende eksperter« og eksperter, der udtaler sig om noget, de ikke har forstand på, imidlertid så stort, at det er nødvendigt at indføje et afsnit om god brug af ekspertkilder i medieansvarsloven. Mens Messerschmidt ikke vil sætte navn på, hvilke medier der er »de værste syndere«, er han ikke bange for at navngive de eksperter, som han mener har en tendens til at politisere: EU-forsker og professor Marlene Wind, forvaltningsretsekspert og professor Claus Haagen Jensen samt mellemøstekspert og professor Jørgen Bæk Simonsen

Det seneste eksempel på »politisering« finder han i debatten om voldtægter i forrige uge. Her refererede BT en statistik, der viste, at halvdelen af alle voldtægter i Danmark begås af udlændinge. I den forbindelse fastslog seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed Karin Helweg-Larsen, at »danske piger skal lære, at der er forskel på, hvordan man opfører sig over for folk fra forskellige kulturer«

»Det er naturligvis fint, at akademikere blander sig i samfundsdebatten. Men det må være som menigmand – ikke iklædt eksperttrøjen, der jo netop hæver disse over den almenes rolle. Det skaber en skævhed i debatten,« siger Messerschmidt. Han får fuld opbakning til at stramme medieansvarsloven fra sit partis medieordfører, Morten Marinus:

»Der er brug for at lave et afsnit, som beskriver nogle retningslinjer for brugen af eksperter.«

Umuligt at håndtere stramning

Men en sådan stramning vil være helt umulig at håndtere i praksis, mener medieforskerne. Selv om både Erik Albæk og Mark Ørsten medgiver, at DF peger på et relevant problem med mediernes ekspertbrug, er forslaget alt for firkantet, mener de:

»Hvem skulle overhovedet kunne vurdere om en forsker taler uden for sit område eller politiserer? Og på baggrund af hvilke kriterier? Det bliver yderst vanskeligt at efterprøve,« siger Erik Albæk.

Han mener ikke, at hverken Pressenævnet eller domstolene har kompetencerne til at vurdere, hvorvidt en forsker udtaler sig om noget uden for vedkommendes konkrete forskningsfelt. Det kræver et udvalg af fagfæller, ligesom tilfældet er, når en forsker undersøges for »videnskabelig uredelighed«, påpeger han. Og det er normalt en både meget langsommelig og meget dyr proces.

Ifølge Mark Ørsten er det svært at definere, hvornår der er tale om politisering: »Nogle gange mener forskere også noget andet end politikere ud fra en faglig vurdering. Det betyder ikke, at eksperterne politiserer. Det betyder bare, at politikerne er uenige.«

På Christiansborg hældes forslaget også ned ad brættet. Medieordfører Ellen Trane Nørby (V) mener dog, at selve debatten om mediernes brug af eksperter er relevant. 

»Der er konkrete eksempler på, at foreninger og politikere har taget den debat, hvis de har syntes, at bestemte personer har dækket sig ind under en ekspertkasket og i højere grad har fremmet egne holdninger end et såkaldt ekspertsynspunkt,« siger Trane Nørby, der ikke har nogen holdning til, om der er en tendes til, at eksperter politiserer i medierne.

Henrik Sass Larsen (S) mener, at DF-forslaget har karakter af censur. Men han mener ligesom forskerne, at der er grund til at kritisere pressen for ofte at gøre brug af de samme ekspertkilder. For eksempel i økonomidebatten. »Der er en tendens til, at de folk, der har været inde omkring Det Økonomiske Råd, har en meget sammenfaldende økonomisk tænkning. Jeg kunne godt tænke mig, at der også var økonomer, som lå til venstre for Socialdemokratiet, som i øget grad fik plads i medierne. De eneste, man ringer til en gang i mellem, er Jesper Jespersen (økonomiprofessor fra Roskilde Universitet, red.) og Christen Sørensen (økonomiprofessor og tidligere overvismand, red.),« siger Sass Larsen.