Siden NATO i 2014 vedtog målsætningen om, at alle medlemslande som minimum skal bruge to procent af BNP på forsvarsudgifter, er Danmark sakket langt bagefter – og er faktisk nummer absolut sjok på listen.

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine kom der nye boller på den militære suppe. Først blev der indgået et nationalt kompromis, der skulle nå målet inden for ti år – senere blev det fremrykket til 2030.

Men ifølge TV 2 kan regningen snart blive endnu større.

Af internt notat fra Forsvarsministeriet, som mediet er i besiddelse af, fremgår det, at ministeriet forventer, at NATO og USA på et topmøde i juli vil kræve, at Danmark og andre NATO-lande investerer endnu mere.

To procent er bunden og ikke loftet, lyder det.

Oplysningerne er ikke bekræftet andetsteds.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er der helt åbenlyst kræfter i NATO, der presser på for at hæve budgetterne. Og det pres vil også ramme Danmark, siger han til TV 2:

»Hvor stort, presset bliver, afhænger meget af, hvordan krigen udvikler sig i Ukraine. Hvis krigen stopper, vil det mindske presset. Det afhænger også af, hvor mange penge andre lande især Tyskland bruger på forsvaret. Typisk vil vi følge efter dem.«