Medie: Forskere slår fast, at de danske partiers klimapolitik er lige uambitiøs

Hvis Danmark skal leve op til Paris-aftalen om begrænsning af udledning af drivhusgasser, skal både Venstre, Socialdemokratiet og en række andre partier fremlægge mere ambitiøse klimaplaner. Det viser udregninger fra Danmarks Tekniske Universitet. Ifølge undersøgelsen er det kun Alternativets og Enhedslistens klimapolitikker, der lever op til aftalen.

Ifølge beregninger foretaget af forskere fra DTU vil de fleste af partiernes klimapolitik føre til stort set den samme reduktion i CO2-udslippet. Enhedslisten og Alternativet er markante undtagelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Klima er allerede et af valgkampens hedeste emner, og partierne kappes om at være det mest klimavenlige under folketingsvalget. De fleste partier – med undtagelse af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – mener, at netop de er grønneste og mest ambitiøse på klimaområdet.

Men nu har en gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) præsenteret et værktøj, der kan vise effekten af de forskellige partiers fremlagte forslag på klimaområdet, og altså hvor meget forslagene vil reducere CO2-udslippet i atmosfæren i løbet af de kommende år. Og dermed om partierne lever op til egne målsætninger. Det skriver Jyllands-Posten.

Svarene kan overraske. For ifølge Jyllands-Posten er partiernes klimapolitik »næsten alle sammen lige ambitiøse – eller uambitiøse – alt efter temperament.«

»Målt i reduktion af CO2 er slutresultatet mere eller mindre det samme for de forskellige partiers udspil på klimaområdet,« siger ph.d.-studerende Mikkel Bosack Simonsen til Jyllands-Posten.

Det fremgår af undersøgelsen, at kun Alternativet og Enhedslisten skiller sig afgørende ud frem mod år 2030.

Mikkel Bosack Simonsen står bag undersøgelsens primære beregninger, men sammenlagt har 25 forskere og ansatte på DTUs afdeling for energisystemanalyse leveret viden til modellerne for effekten af partiernes klimaudspil.

Ifølge udregningerne vil den allerede gennemførte klimapolitik – sammen med regeringens fremlagte udspil på klimaområdet – føre til, at CO2-udslippet til atmosfæren i 2030 er 61,9 procent mindre sammenlignet med 1990. Socialdemokratiets udspil vil ifølge udregningerne føre til en reduktion på 62,2 procent, og SFs til en reduktion på 62,8 procent. Til sammenligning vil den allerede gennemførte politik i sig selv føre til en reduktion på 60,6 procent, fremgår det.

»På længere sigt frem mod 2050 vil SFs nuværende politik føre til en større reduktion sammenlignet med regeringens og Socialdemokratiets,« skriver Jyllands Posten.

Så selvom partiernes metoder er forskellige – nogle satser på havvindmølleparker, nogle på biomasse – er slutresultatet ikke præget af markante forskelle. Det skyldes blandt andet, at en stor del af CO2-reduktionen sker automatisk på grund af den teknologiske udvikling.

Modellen

Men to partier skiller sig ud.

Enhedslistens klimapoltik vil ifølge beregningerne reducere udledningen med 67,7 procent, og Alternativets vil reducere med 76,9 procent. De to partier har blandt andet foreslået en afgift pr. kørt kilometer, såkaldt roadpricing, og et forbud mod salg af benzin og dieselbiler i Danmark fra 2025.

Ifølge Jyllands-Posten skal Danmark »levere en reduktion af CO2-udslippet på 66,2 procent i 2013 og 97,3 procent i 2050,« hvis vi skal leve op til Paris-aftalens mål, der indbefatter, at Jordens temperatur ikke må stige mere end 1,5 grader frem mod år 2100. Og som det ser ud nu er partiernes klimapolitik – med undtagelse af Enhedslisten og Alternativets – for uambitiøs.

»Uden at tage politisk stilling og vurderet udelukkende baseret på vores beregninger skal partiernes udspil være mere ambitiøse, hvis de ønsker, at Danmark skal give sit bidrag til at holde klodens temperaturstigning på ikke over 1,5 grader. Og indsatserne skal i hvert fald også ske hurtigere,« siger Mikkel Bosack Simonsen til Jyllands-Posten.

Han anerkender, at »beregningerne beror på modeller og indlagte forudsætninger – for eksempel at der ikke ændres på det nuværende system for bilafgifter, hvilket på sigt vil føre til, at staten årligt vil miste 20 mia. kr., fordi afgiften er lavere på elbiler end på benzin-og dieselbiler.«

Henrik Wenzel, professor ved institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet, vurderer, at DTUs model er troværdig.

»Vi bruger samme metoder til at beregne effekterne, som man gør alle andre steder i verden. Derfor mener vi bestemt, at det er troværdigt. Men naturligvis baserer det sig på modeller, og det er først, når man det pågældende år måler CO2-indholdet i atmosfæren, at vi kender det helt præcise tal,« siger han.

Modsat mener Brian Vad Mathiesen, professor og ekspert i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet, ikke, at modellen kan bruges på samtlige politiske partier.

»Forskellige modeller vil pr. definition give forskellige resultater. Et scenario hænger uløseligt sammen med den model, den er lavet på. Og hele tanken om at bruge én bestemt model til at fælde dom over alle partiernes politik er forkert. Derfor synes jeg, det vil være synd, hvis DTU og modellen bliver misbrugt i en valgkamp. Det vil være forkert og problematisk,« siger han til Jyllands-Posten.

Forskellen på S og V

Ud fra DTUs beregninger er der ikke markant forskel på Regeringens og Socialdemokratiets klimapolitik, men det afviser klimaordfører Jens Noel (S).

»Modellen underkender den politiske vilje til at følge op på de politiske målsætninger. Den siger rigtig meget om, hvad vi ved, vi vil gøre, især på den korte bane, men den siger ikke noget om, hvad vi politikere vil gøre, hvis vi om tre år bliver konfronteret med nogle nye – vigtige – valg for klimaet,« siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten handler det for Energi-og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) om »at tage konkrete initiativer, der gør, at vi rykker på den grønne dagsorden. Det har vi gjort med en fælles energiaftale om tre havvindmølleparker, fortsat udbygning af sol og vind og mere forskning«.

Han mener ikke, at regeringen halter bagefter på klimapolitikken, selvom DTUs model viser, at Danmarks nuværende tiltag ikke vil leve op til Paris-aftalen.

»Det viser, at der er behov for flere initiativer,« siger han og nævner i følge Jyllands-Posten, at regeringen ønsker, at EU hæver sit klimamål, og at den vil forske i eksempelvis lagring af CO2.