Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En 61-årig mand mistede tidligt lørdag morgen livet i en arbejdsulykke hos Arla i Videbæk vest for Herning.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.04.
Ulykken skete i en vaskehal, hvor Arlas tankbiler bliver vasket. En særlig trailer trækker vognene ind og ud af vaskehallen.
»Han kommer i klemme i den hydrauliske skydedør på traileren,« fortæller politiets vagtchef Anders Olesen.
Kolleger til den 61-årige fandt ham i skydedøren. De tilkaldte en ambulance og gik straks i gang med hjertelungeredning.
»Men da lægen når frem, er han afgået ved døden,« siger vagtchefen.
Da ulykken er sket i forbindelse med arbejde, skal Arbejdstilsynet nu undersøge, hvad der sket, og blandt andet fastslå om alle regler er blevet overholdt.
De pårørende til den 61-årige er blevet underrettet.
/ritzau/