Med kost, moppe og spand - her arbejder indvandrerne i Danmark

Indvandrere fra Østeuropa og mindre udviklede lande er strømmet til Danmark de seneste år, hvor de konkurrerer med danskere om jobbene. Men tager de brødet ud af munden på danskere i bunden af arbejdsmarkedet?

Indvandrere fra de østeuropæiske lande og mindre udviklede lande tager især job i rengøringsbranchen i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At mange indvandrere fra mindre udviklede lande er parkeret på overførselsindkomst udenfor arbejdsmarkedet, er en kendt og kedelig historie. Men hvad arbejder de mennesker, der vandrer ind i vores land, egentlig med, når de kommer i job? Det samme som danskerne - eller noget helt andet?

Svaret er - for en stor dels vedkommende - ganske let: De gør rent på danske hoteller og restauranter.

I en ny stor analyse har Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøgt, hvad indvandrere i Danmark beskæftiger sig med. Konklusionen er klar: Mens indvandrere fra de vestlige europæiske lande springer ind i toppen af arbejdsmarkedet, springer indvandrere fra Østeuropa og mindre udviklede lande ind i bunden.

Hver sjette indvandrer fra de gamle europæiske lande er ansat i job, der typisk kræver lang videregående uddannelse – til sammenligning gælder det blot hver 14. dansker. Hele 6,5 pct. af disse indvandrere arbejder ligefrem med »undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter«.

Men ser du på indvandrere fra de nye EU-lande i øst og de mindre udviklede lande - ofte mellemøsten eller Afrika - er historien en anden. 53,6 procent af østarbejderne varetager ufaglærte job, blandt indvandrere fra mindre udviklede lande gør ca. 40 procent det samme. Til sammenligning beskæftiger 22,4 procent af danskerne sig i ufaglærte job.

Presset ligger i bunden af pyramiden

Indvandringens rolle på det danske arbejdsmarked er af afgørende betydning. Siden midten af 80erne har der været en stigning i antallet af indvandrere fra især mindre udviklede lande og siden østudvidelsen af EU fra de nye EU-lande. Indvandrere udgør en voksende andel af den danske befolkning. I 1986 udgjorde indvandrere 2,8 procent af befolkningen. I 2016 er denne andel vokset til 9,5 procent. Mens indvandringen vokser, har man offentligt debatteret indvandringens konsekvenser for dansk økonomi og det danske velfærdssamfund.

Den stigende indvandring skaber en ny form for konkurrence om jobbene i Danmark, mener undersøgelsens bagmand, professor Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed og tidligere økonomisk vismand.

»En del af økonomien – handel med varer – har altid været konkurrenceudsat som konsekvens af globaliseringen og international handel. Det er vi vant til. Men andre dele af den danske økonomi har været ret godt beskyttet mod globaliseringen. Men nu kan man sammenligne den ene type arbejdskraft med den anden type arbejdskraft. Det kan illustreres med rengøringsbranchen. Rengøring har i mange år været rent dansk, men det er pludselig en af de mest globaliserede brancher, vi har,« siger han.

Indvandrere bliver ansat i rengøringsbranchen

Man ser det altså sort på hvidt i rengøringsbranchen. I gamle dage gjorde danskere rent i andre danskeres hjem – den vare kunne ikke handles internationalt. Men med globaliseringen og den stigende indvandring kan andre nu udføre det arbejde.

20,5 procent af de beskæftigede indvandrere fra de nye EU-lande beskæftiger sig med rengøring. For indvandrere fra mindre udviklede lande gælder det 16,6 procent. I 2013 blev 36 pct. af rengøringsjobbene udført at indvandrere, for tyve år siden drejede det sig om ca. 10 pct.

»Den del af arbejdsmarkedet, der var præget af lavt uddannet arbejdskraft, har kunnet leve en ret beskyttet tilværelse. Rengøring er et eksempel. Du skal have gjort rent, og det skal nu engang gøres der, hvor du bor. Men den del af arbejdsmarkedet er på få år vågnet op til hård konkurrence,« siger Jan Rose Skaksen.

Kontanthjælpsloftet

I lørdags trådte regeringens kontanthjælpsloft i kraft, hvor flere tusinde kontanthjælpsmodtagere fremover modtager færre kroner i overførsel. En af begrundelserne for loftet er at motivere folk til at tage et job. Men i weekenden påpegede flere borgmestre over for Berlingske, at det kan være ganske svært for kontanthjælpsmodtagerne, da konkurrencen er hård, og – som Kertemindes Borgmester Hans Luunbjerg (V) udtrykte det – vil virksomhederne gerne have nogle, der kan rubbe neglene, og om det er en dansker eller en østeuropæer, der putter pottemuld i potterne på gartnerierne, er mindre afgørende.

Jan Rose Skaksen vurderer da også, at den store indvandring har haft og vil få betydning for de danskere, der har ganske svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ser man på det samlede økonomiske perspektiv for landet som helhed, er der ikke meget, der peger på, at indvandringen fra Østeuropa er negativt for økonomien. Og da slet ikke fra de gamle europæiske lande.

»Nogle af dem, der rejser til Danmark for at finde et job, er dybt motiverede. Ikke mindst den østeuropæiske arbejdskraft. Selv om nogle af dem kommer med uddannelse, så dukker de op og laver ufaglært arbejde. Men relativt set taber dårligt uddannet arbejdskraft i Danmark mest på indvandringen. Det presser de lavt uddannede danskere. Det er klart, at det gør det vanskeligere for nogle danskere at få arbejde,« siger Jan Rose Skaksen.

DI: Indvandrere er helt nødvendige for Danmark

Hos Dansk Industri hilser man både de veluddannede vesteuropæere og østarbejderne velkommen. Her husker man højkonjunkturen med manglede arbejdskraft og vurderer, at hverken danskere eller indvandrere har svært ved at finde et ufaglært job, hvis man kan og vil.

»Mit indtryk er ikke, at de tager job fra danske ufaglærte eller faglærte. Jobmulighederne er ret gode herhjemme. Vi har både brug for de danske ufaglærte og faglærte, og så har vi brug for udlændingene. Ledigheden er ganske lav i Danmark lige nu,« siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri med ansvar for løn og arbejdsmarkedspolitik.

Men hvorfor har vi brug for indvandrere, når der for eksempel cirka hver tredje af de danske kontanthjælpsmodtagere er erklæret arbejdsmarkedsparat?

»Det er et paradoks. Servicevirksomhederne har faktisk svært ved at rekruttere. Virksomhederne har svært ved at skaffe rengøringsassistenter, mens der er ledige, der på papiret godt kunne tage et rengøringsjob. Det er et lidt besynderligt paradoks,« siger Steen Nielsen.