Med cirka 98 procent uden antistoffer er samfundet lige så sårbart som i marts: »Nu ser det jo nærmest helt umuligt ud«

Nye tal fra Statens Serum Institut trækker fuldstændig tæppet væk under muligheden for at opnå flokimmunitet i Danmark, og eksperter advarer nu om konsekvenserne af, at ganske få danskere har været smittet med coronavirus. Det kan få »katastrofale følger«, siger ekspert, der undrer sig over, at Statens Serum Institut har opereret med, at langt flere kunne være smittet. »Det har ikke været acceptabelt«.

Kåre Mølbak, faglig direktør for Infektionsberedskab i Statens Serum Institut, har tidligere talt om et »kæmpestort« mørketal. Men en ny undersøgelse tyder på, at tallet kan være mindre, end myndighederne har antaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kun en lille brøkdel af den danske befolkning er immun over for coronavirussen, og samtidig genåbner politikerne de kommende dage og uger store dele af Danmark.

Sådan er situationen, og den blev tydeligt understreget, da Statens Serum Institut (SSI) på samme dag som den store genåbningsaftale i onsdags offentliggjorde de foreløbige resultater af en stor undersøgelse af repræsentativt udvalgte danskere: Kun 12 personer eller 1,1 procent af de 1.071 undersøgte havde haft covid-19.

»Resultaterne tyder på, at få procent – mellem 0,5 procent og 1,8 procent – af den danske befolkning har haft covid-19-infektion,« skrev instituttet.

Hvis 1,1 procent har været smittet i befolkningen, ville det svare til, at cirka 60.000 danskere har haft sygdommen.

Det tal afviger markant fra tidligere antagelser fra sundhedsmyndighederne i april om, at mørketallet skulle være mellem 30 og 80 gange større end antallet af kendte smittede, hvilket kunne betyde omkring et par hundredtusinde faktiske smittede.

De nye tal bør ifølge en række eksperter vække opsigt blandt beslutningstagerne.

Professor og overlæge Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital betegner tallene om antal smittede fra undersøgelsen som »lave«, og han mener, at det understreger vigtigheden af at overvåge og opspore mulige smittede, ligesom det viser, hvor afgørende det er at holde afstand.

»Når der kun er måske to procent af den danske befolkning, der har haft virussen, er der stadig 98 procent, der er modtagelige over for virussen, når vi åbner op,« siger Lars Østergaard.

Også i onsdags udgav SSI en rapport, hvor en ekspertgruppe havde regnet på forskellige genåbningsscenarier. Men som noget nyt turde instituttet på grund af stor usikkerhed om regnemodellerne ikke anbefale en stor genåbning af Danmark.

Det skyldes blandt andet uklarhed om, hvorfor der ikke var registreret øget smitteaktivitet efter første fase af genåbningen for lidt over en måned siden.

»Vi ved ikke, hvorvidt dette skyldes høj efterlevelse af fysisk afstand og hygiejneråd, eller om det eventuelt skyldes biologiske forhold f. eks. svækkelse af virulens (dvs. sygdomsfremkaldelse ved smitte) eller smitsomhed ved virus,« skrev instituttet og advarede om den »betydelige« risiko for, at den forsinkede effekt ville vise sig, hvis befolkningen ændrer adfærd.

»Dette kan ved en yderligere genåbning føre til væsentlig genopblomstring af smitte,« lød det i rapporten fra Statens Serum Institut.

En reminder til politikerne

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener, at det lave antal danske smittede bør vække opmærksomhed på Christiansborg.

»Det er en reminder til politikerne om, at når de nu skal åbne samfundet, så står vi sådan set med en befolkning, der er lige så sårbar som i begyndelsen af marts,« siger han.

Er der ikke andre ting, der kan trække den anden vej, for eksempel det varme vejr?

»Det ved vi ikke så meget om. Der er nogle data, som viser, at det varme vejr betyder noget, men ikke så meget, når vi har at gøre med en virus, der er så infektiøs, som denne coronavirus er. Så på den måde ser det ikke så godt ud,« siger Allan Randrup Thomsen.

Joakim Juhl, Adjunkt og matematikforsker ved Aalborg Universitet

»Vi har aldrig kunnet forstå, hvor myndighedernes vurderinger af mørketallet kom fra. Det har ikke været acceptabelt.«


Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har i april opereret med et mørketal, der betød, at der reelt skulle være mellem 30 til 80 gange så mange flere smittede i samfundet, end antallet af målte tilfælde, der var påvist ved test. Med udgangspunkt i test af bloddonorer i Region Hovedstaden konstaterede man i Sundhedsstyrelsens rapport fra 7. april på baggrund af data fra 26. marts, at 3,5 procent af de testede personer havde haft covid-19, når man tog højde for, at testene inkluderede falske negativer.

Procenttallet svarede til, at der på daværende tidspunkt skulle være ca. 65.000 personer smittede i Region Hovedstaden, men da antallet af smittede i regionen på samme tidspunkt lød på 917 kendte tilfælde, konkluderede man, at der måtte være 70 gange flere tilfælde, end dem man i forvejen kendte til. Sundhedsmyndighederne lænede sig desuden op ad forskning fra Island og Tyskland. Den samlede antagelse blev, at antallet af faktisk smittede var 30 til 80 gange højere end det kendte antal.

På landsplan var der 5.000 kendte smittede tilbage i april. Ganges tallet med 30 eller 80, ville det betyde, at mellem 150.000 og 400.000 personer rent faktisk skulle have været smittet med coronavirus allerede på det tidspunkt.

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, har blandt andet sagt:

»Der er rigtigt meget smitte ude i det danske samfund, og der er et kæmpestort mørketal. I de bloddonorundersøgelser, der er lavet, kan man se, at det måske er 70 gange flere, der har haft infektionen, end vi kan se i statistikkerne.«

Men de foreløbige resultater fra den nye stikprøveundersøgelse tyder snarere på, at cirka 60.000 danskere reelt har været smittet. Altså langt færre end antagelsen tidligere var hos SSI.

Adjunkt og matematikforsker Joakim Juhl fra Aalborg Universitet er talsmand for en researchgruppe bestående af medicinske forskere, statistikere og andre faggrupper, der har forholdt sig kritisk til Statens Serum Instituts vurderinger af mørketallet i Danmark. Han og researchgruppen har tidligere regnet sig frem til, at mørketallet måtte være langt lavere, end SSIs spåede, og i stedet forudsagde researchgruppen, at cirka 60.000 personer havde været smittet.

»Vi har aldrig kunnet forstå, hvor myndighedernes vurderinger af mørketallet kom fra. Det har ikke været acceptabelt,« siger Joakim Juhl, der mener, at de nye tal viser, hvor sårbar en stor genåbning af samfundet kan være, da få smittede betyder, at ændringer i smittetrykket først meget sent vil vise sig i antallet af sygehusindlæggelser.

»Vi har at gøre med en sygdom, der er ganske dødelig for ældre og sårbare, og for mange af os andre vil den være meget ubehagelig at komme igennem. Da kun ca. én procent har været smittet, kan det få katastrofale følger, hvis den kommer ud af kontrol,« siger Joakim Juhl.

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, påpeger, at der muligvis kan være en bias i SSIs nye undersøgelse.

»Det er under halvdelen af de inviterede, der har deltaget, så jeg mener ikke, at man kan sige, at undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning. Det skal jeg i hvert fald overbevises om, at den er. Men jeg tror godt, at vi kan sige, at niveauet er ret lavt.«

Er undersøgelsen retvisende?

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Ministeriet henviser dog til en pressemeddelelse om de repræsentative test, som SSI sendte ud onsdag.

Her bemærker instituttet, at tallene skal tages med forbehold og fortolkes med stor forsigtighed.

»Der er kun tale om resultaterne fra første del af den gradvise udrulning af undersøgelsen. Den er stadig i gang og der vil komme flere resultater i de næste uger,« siger afsnitsleder Steen Ethelberg fra SSI, der leder den projektgruppe, der står bag undersøgelsen.

I alt skal der testet 6.000 tilfældigt udvalgte danskere, før der kan siges noget mere sikkert om omfanget af coronavirus i Danmark.

Ifølge Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere lægefaglig direktør på Hvidovre Hospital, er den nye undersøgelse nogenlunde retvisende, fordi aldersfordelingen ikke er skæv, og fordi københavnsområdet, hvor smitten er stor, indgår.

»Hvis undersøgelsen er skæv, så viser den snarere et for højt tal,« siger han.

Han mener, at de nye tal punkterer muligheden for at opbygge den flokimmunitet i Danmark, der kræver, at mindst 60 procent bliver smittet med coronavirus.

»Antagelsen var, at der var mange smittede i Danmark, men det ser der jo ikke ud til at være. Det har betydning, når vi taler om flokimmunitet. I forvejen er det lidt problematisk, men nu ser det jo nærmest helt umuligt ud, for vi er meget langt fra flokimmunitet. Strategien kan jo ikke være, at nu lader vi bølgen rulle ind over os. Omvendt kan man sige, at det ikke ser ud til at smitte så meget, som man regnede med i starten,« siger Torben Mogensen.

Nye tal fra London og Stockholm viser, at smitten har været langt mere udbredt der. I Storbritannien var de længere om at lukke ned end i Danmark, og svenskerne har som bekendt forfulgt en strategi om større åbenhed. Men selv der er der også langt til flokimmunitet. 17 procent har dannet antistoffer mod covid-19 i London, og i Stockholm gælder det kun syv procent.

»Selv i Sverige, hvor man har haft meget åbent, har man stadig kun fem til ti procent smittede, så man er stadig langt fra de 60 procent. Det er klart, at hvis man bare lader det løbe i årevis, så vil det nok ske, men jeg tror ikke, at man kan satse på det inden for overskuelig fremtid overhovedet,« siger Torben Mogensen.

Det lave antal smittede i Danmark bør give anledning til, at der kommer helt styr på testningen i Danmark, siger professor og overlæge Lars Østergaard:

»Derfor må der være tre fokusområder: Vi skal overvåge en repræsentativ del af befolkningen med podninger, vi skal opspore kontakter til dem, der har været eller er smittet, og så skal vi opføre os ordentligt: Vi skal holde afstand og holde en god håndhygiejne,« siger Lars Østergaard. For netop i en genåbningsfase er det afgørende at holde smittetrykket under 1, så epidemien dør ud, siger han.

Joakim Juhl peger også på øget testning og isolering som et afgørende perspektiv.

»Den store fare er, at vi ikke når at fange den, mens den er i gang med at sprede sig, for så kan det hurtigt være for sent,« siger han.