McDonalds-retter frikendt for listeria

Foto: Brian Bergmann

Fødevarestyrelsen afblæser alarmen om listeria i Juliennemix hos burgerkæden McDonalds, efter man tidligere på ugen fandt bakterien i to partier af produktet, som består af snittet gulerod, kinaradiser og rødbede.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Niveauet af listeria fundet i de oprindelige prøver, som gav anledning til tilbagekaldelsen, er ifølge Fødevarestyrelsen lavt.

Leverandøren af Juliennemix har også fået undersøgt flere pakker af produktet, der bruges i to af restaurantkædens retter kaldet »GrovGrilled Chicken« og »Side Salad«. Og ingen af prøverne viser her spor af listeria.

BNB