McDonalds dropper nu agurker fra menuen

McDonalds i Danmark fjerner friske agurker fra deres menu. Det går ud over en ret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frygten for den livsfarlige e-colibak­terie, som indtil videre har krævet otte menneskeliv i Nordtyskland, har fået McDonalds i Danmark til helt at fjerne agurkerne fra menuen.

- Vi har valgt at fjerne de friske agurker fra menuen indtil videre, siger kommunikationsdirektør i McDonalds Danmark, Sara Helweg-Larsen, til tv2.dk.

Det får dog begrænsede konsekvenser for kunderne, da der kun er friske agurker i ét af burgerkædens produkter - en kyllingewrap.

De syltede agurker er fortsat på menuen.

Værre var det i går, da McDonalds valgte at fjerne icebergsalatbladene fra menuen. Det gik ud over flere produkter - blandt andet den klassiske Big Mac.

- Det var en beslutning vi træf, da salaten kom fra Nordtyskland. I dag serverer vi igen salatblade, da vi har fået et nyt parti fra Sverige, siger Sara Helweg-Larsen.

Hun understreger at McDonalds er i løbende dialog med myndighederne, ligesom burgerkæden selv tager bakteriologiske prøver af vareleverancerne.

/ritzau/