Matchfixing-mistænkte indgik væddemål om egen klub

To af de tre personer, som DBU og DIF undersøger for matchfixing i Varde, har placeret penge på Esbjerg-kampe, hvor to af dem selv spillede med. Væddemål på egne kampe er strengt forbudt. »Hvad bliver det næste?« spørger Esbjergs holdleder.

Foto: Ole Joern / redstar. Varde IF, der har hjemmebane på Sydbank  Stadion, er omdrejningspunkt i den seneste danske matchfixingsag. To af de tre personer, som er i søgelyset i forbindelse med to klare Varde IF-nederlag i 2013, er nu også mistænkt for året efter at have spillet på kampe, de selv har deltaget i. Foto: Ole Joern
Læs mere
Fold sammen

De dårlige nyheder regner ned over vestjysk fodbold. Tre personer er i søgelyset for at have aftalt udfaldet af to kampe i 2.divisionsklubben Varde i sommeren 2013. Og nu viser dokumenter, at to af de tre personer også har placeret penge på kampe, mens to af dem har været en del af holdopstillingen i Jyllands-serien for Esbjerg. Det drejer sig om to kampe i foråret 2014.

Der er tale om ganske små beløb. Den ene kamp var Fuglebakken mod Esbjerg 29. maj 2014, hvor der blev placeret 190 kroner. Den anden var kampen mellem Hatting/Torsted og Esbjerg 16. april 2014, hvor der blev placeret 700 kroner på to kampe, hvoraf Hatting/Torsted-kampen var den ene.

Alligevel er sagen alvorlig: Det er strengt forbudt at placere væddemål på kampe, man selv deltager i. Også selv om man spiller på, at ens eget hold vinder.

Berlingske har fået aktindsigt i de tre personers væddemål hos en international spiludbyder. Væddemålene dækker alt fra opgør i Jyllandsserien til tennisopgøret Wozniaki-Jovanovski og landsholdskampe.

For Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Boldspil-Union (DBU) er informationerne nye. Ifølge DBUs kommunikationschef er det »dybt problematisk« og en underminering af troværdigheden i fodbold at spille penge på egne kampe:

»Det er klart, at hvis det er rigtigt, som I fremlægger det, så skal det indgå i den undersøgelse, vi er i gang med. Det har været forbudt at spille på egne kampe i DBU siden 2011, for vi ønsker ikke, at der skal være tvivl om, at spillere på en fodboldbane spiller for at vinde fodboldkampen og ikke for at fremprovokere et selvmål, et indkast eller et hjørnespark eller gøre noget, der er for egen økonomisk vindings skyld,« siger Jakob Høyer.

Afdelingsleder for seniorerne på Esbjergs hold i Jyllandsserien, Leif Bov Nielsen, kalder det en alvorlig sag.

»Den slags kan man kun tage utrolig stor afstand fra. Det kommer helt bag på mig. Vi har fra klubbens side gjort alle spillerne opmærksom på, at sådan noget gør man bare ikke,« siger han.

Allerede i efteråret sidste år begyndte rygterne om mulig matchfixing i Varde at løbe. Og dengang samlede også ledelsen i Esbjerg spillerne for at understrege reglerne om, at man som spiller skal holde sig langt væk fra alle væddemål, man har insiderviden om. Når Berlingske ringer og beder om en kommentar til detaljerne om spil på Esbjerg-kampe, erklærer Leif Bov Nielsen sig chokeret:

»Hvad bliver det næste?« spørger han.

Af aktindsigten fra Spillemyndigheden fremgår det, at de tre personer ofte placerer penge på online-gambling gennem selskabet. Den ene person har fra januar 2011 og frem til september sidste år spillet 900 gange for ca. 86.000 kroner og har i alt tabt omtrent 20.000 af dem. Den anden person har på mere end 300 spil placeret 62.000 kroner og vundet 7.000 kroner på det. Den tredje person har spillet næsten 300 spil hos selskabet for 21.000 kroner og tjent 1.400 kroner i alt.

Var næppe blevet opdaget

Oplysningerne er tilgået Spillemyndigheden fra en international spiludbyder. Af mailen fra spiludbyderen fremgår det, at DBU på et møde i december har bedt om hjælp med oplysninger om de tre personer. Men spiludbyderen mener ikke, at de private data kan udveksles sikkert med DBU. Derfor er de ikke sendt til DBU, men til Spillemyndigheden:

»Hvis det efter jeres mening er passende, så send informationen videre til DBU (med de rette hensyn til beskyttelse af persondata naturligvis) men vi mener, at vores nuværende ansvar er over for Spillemyndigheden,« skriver den internationale spiludbyder.

Men Spillemyndigheden foretog sig ikke yderligere. For som Tina R. Olsen, kontorchef i juridisk afdeling, forklarer, er det ikke Spillemyndighedens rolle at undersøge mistanke om aftalt spil eller anden uetisk adfærd i sport. Myndighedens  rolle er regulering af spillemarkedet, og man kvitterede blot for orienteringen.

Hvis ikke Berlingske havde søgt aktindsigten og krydset oplysningerne om fodboldspillernes væddemål med offentligt tilgængelige holdopstillinger, var bruddet på fodboldens regler næppe blevet opdaget, selv om Spillemyndigheden har de nødvendige oplysninger.

Marianne Jelved (R), som er minister for både kultur og sport, mener, at det er uacceptabelt, hvis de oplysninger ikke kan komme til gavn i idrættens undersøgelse. Også Jesper Frigast fra DIF vil undersøge, om organisationen kan få dokumenterne udleveret.

»Det lader til, at de oplysninger indtil videre er strandet hos Spillemyndigheden, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Vi er helt på det rene med, at persondatalovgivningen skal følges, men vi savner fortsat nogle entydige retningslinjer for, hvad der kan udveksles. Og det vil vi søge i den kommende tid. Det nytter ikke noget at spiludbydere, idrætsorganisationer og politikere fortolker den samme lov på forskellig måde. Det er der øjensynlig tale om her,« siger han.

Berlingske har kontaktet de tre personer med opkald og SMS. To er vendt tilbage med en klar afvisning af både spil på egne kampe og matchfixing.

Daniel Birkvad Hayman og Jon Hornemann Hahn fra Berlingske Research har også bidraget til denne artikel.