Har du købt solprodukter i en Matas-forretning, bør du tjekke efter, inden du går i gang med at smøre dig selv eller dit barn ind.

Kæden har tilbagekaldt fem produkter, efter at der er blevet konstateret produktionsfejl. Det oplyser Matas i en pressemeddelelse.

Fejlen betyder, at produkternes konsistens er forkert, og spraydysen derfor kan tilstoppe. Dette vil ifølge Matas kunne føre til, at produkterne ikke lever op til den solbeskyttelse, der loves.

»Vi beklager meget de gener, produktfejlen kan medføre. De produkter, vi sælger i Matas, lever op til alle lovens krav, og de er gennemtestede og godkendte,« udtaler kommunikationschef Klaus Fridorf.

»Når vi står i en situation som denne, hvor der er opstået en fejl hos producenten, vælger vi at agere ud fra et forsigtighedsprincip og trækker produkterne tilbage.«

Matas har kontaktet de kunder, der har handlet via kædens hjemmeside.

Det oplyses desuden, at produkterne nu er sendt til laboratorietest, men at der først ventes svar i midten eller i slutningen af august.

Se hvilke produkter, det drejer sig om, her: