Masteruddannelser tæt på dumpekarakter

Mange masteruddannelser på universiteterne lever ifølge en undersøgelse ikke op til de faglige krav.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil på baggrund af et nyt notat om kvaliteten af masteruddannelserne sætte yderligere skub i en allerede planlagt analyse af hele området for uddannelserne, der typisk er rettet mod at give erhvervsaktive et fagligt løft. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen vil foretage en tilbundsgående undersøgelse af markedet for de populære masteruddannelser, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere bruger mange millioner kroner på at tage kortere uddannelser på universiteterne.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil på baggrund af et nyt notat om kvaliteten af masteruddannelserne sætte yderligere skub i en allerede planlagt analyse af hele området for uddannelserne, der typisk er rettet mod at give erhvervsaktive et fagligt løft.

Af et nyt notat fra ACE Denmark fremgår det, at 13 ud af 42 undersøgte masteruddannelser på landets universiteter kun har fået en såkaldt betinget positiv godkendelse. Blandt andet fordi der ikke er nok forskningsbaseret undervisning. Dermed lever kvaliteten af uddannelserne ikke op til minimumskravene, og de har typisk et år til at få rettet op på problemerne. Ellers bliver de lukket.

»Analysen aktualiserer behovet for, at vi får undersøgt området. Det er et meget stort antal, der kun får en betinget akkreditering,« siger Morten Østergaard: »Vi er nødt til at have tillid til uddannelserne. Derfor er analysen bekymrende,« siger Morten Østergaard.

Ifølge formanden for ACE Denmark, Søren Barlebo, er det »et alt for højt tal«, at en tredjedel af masteruddannelserne kun får en betinget positiv godkendelse.

»Hvis jeg skulle ud at tage en master, og min arbejdsgiver skulle bruge mange tusinde kroner på det, ville jeg da være ked af det, hvis der var en tredjedels risiko for, at jeg valgte en uddannelse, der ikke havde den fornødne standard,« siger han.

Søren Barlebo bruger notatet til at sætte spørgsmålstegn ved, om masteruddannelserne nødvendigvis skal leve op til de samme undervisningskrav som bachelor- og kandidatuddannelser.

»Masteruddannelserne skal både være forskningsbaserede og praksisorienterede, men det kan være en svær kombination at opfylde,« siger Søren Barlebo.

»Spørgsmålet er derfor, om masteruddannelser behøver at være forskningsbaserede på samme måde, som de er i dag. Måske kan vi koble praksisorienteringen med et højt, forskningsbaseret fagligt niveau på andre og mere hensigtsmæssige måder,« siger formanden for ACE Danmark.

Master giver et fagligt løft

Master i idræt og velfærd på Københavns Universitet er en af de uddannelser, der kun er blevet betinget positivt godkendt. Men for Lene Wiehe, sundheds- og projektkonsulent i DGI Nordsjælland, har det givet »et fagligt løft« at tage idræts- og velfærdsmasteren.

»Jeg har fået nogle redskaber, der har gjort mig dygtigere til mit arbejde. For eksempel er jeg blevet bedre til at forholde mig kritisk til litteratur og forskning,« forklarer hun.

»Ideen med en master er brandgod til folk, der senere i livet får brug for at opkvalificere sig fagligt. En master er jo til dem, der arbejder og skal ud i praksis,« siger Lene Wiehe.

Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, er enig i, at meningen med en master er en anden end med en bachelor- eller kandidatuddannelse.

Derfor er det efter hans mening forkert at bedømme dem efter de samme kriterier.

»Der bliver tænkt lidt for meget i den klassiske måde at bedømme universitetsuddannelser på,« siger Jens Oddershede.

Men er der ved at være for mange masteruddannelser?

»Det kan godt være, jeg vil ikke afvise det, og der er sikkert også mange, der ligner hinanden,« siger han.

Stil spørgsmålene til de rigtige

Jens Oddershede anerkender, at »der kan være behov for at se nærmere på masteruddannelserne«.

»Jeg vil bare bede om, at det er de rigtige, der bliver spurgt. Altså dem de er tiltænkt, så det ikke bare er uddannelsesteoretikernes mening, der bliver hørt,« siger universiteternes formand.

Akkurat som uddannelsesministeren mener såvel Dansk Folkepartis som Venstres forskningsordførere, at der er behov for at se nærmere på masteruddannelserne.

»Noget tyder på, at der er behov for at se nærmere på dem. Vi er nødt til at finde ud af problemets reelle omfang, og hvad det skyldes.­ Det må vi tage en drøftelse om,« siger Venstres Esben Lunde Larsen, der vil bede uddannelsesministeren­ om en redegørelse.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, advarer om, at for mange for dårlige akkrediteringer »er med til at undergrave tilliden« til masteruddannelserne.

»Vi forventer et vist niveau, og det duer selvfølgelig ikke, hvis den forventning ikke holder,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.B