Massiv læge-modstand mod ny hjælp til akut syge

De praktiserende læger i hovedstaden fraråder deres kolleger at tage job i ny akutordning. Lægerne er bagstræberiske, siger politiker.

De praktiserende lægers organisation i hovedstaden fraråder deres medlemmer at søge arbejde i den nye funktion, der skal erstatte lægevagten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Landets læger optrapper nu deres modstand mod et nyt akutsystem i Region Hovedstaden og sår tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil være muligt at få ansat det fornødne antal læger til at drive ordningen, der fra 1. januar skal stå for hjælpen til flere hundredetusinde patienter.

Dermed er lægerne på kollisionskurs med politikere i Region Hovedstaden, som anklager dem for at være "bagstræberiske".

Striden er skærpet, efter at de praktiserende lægers organisation i hovedstaden i et brev til samtlige medlemmer "på det kraftigste" fraråder dem at søge arbejde i den nye vagtfunktion.

Der sættes også spørgsmålstegn ved, om de op mod 70 lægestillinger i den nye vagtordning kan bemandes med andre grupper af speciallæger og yngre læger, og samtidig opfordrer formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, nu direkte politikerne i Region Hovedstaden til at "træde på bremsen".

»Ud fra et sundhedspolitisk sigte er det en helt gal beslutning, politikerne har truffet. De bør stoppe op og få ordningen skruet rigtigt sammen,« siger Mads Koch Hansen.

Med den nye ordning nedlægges lægevagten i sin nuværende skikkelse, hvor den har været drevet af de praktiserende læger.

Fremover skal alle med akutte ikke-livstruende skader og sygdomme uden for deres praktiserende læges åbningstid ringe til 1813-akuttelefonen for at at blive visiteret til den rette hjælp og f.eks. få grønt lys til at tage på skadestuen.

Dermed kan man ikke længere dukke uanmeldt på skadestuerne eller ringe til lægevagten, som op imod 800.000 borgere om året i hovedstadsområdet hidtil har benyttet sig af.

Lægerne er først og fremmest frustrerede over, at regionen har valgt at opsige den mangeårige aftale med de praktiserende læger om at drive lægevagten og i stedet satser på, at det skal være specialuddannede sygeplejersker, som skal tage imod 1813-opkaldene.

Der skal ganske vist tilknyttes et antal læger til at agere telefon-backup for sygeplejerskerne, men ifølge Mads Koch Hansen kommer de til at sidde "bag en hær af sygeplejersker".

»Vagtlæger er netop dygtige til opgaven med at vurdere akutte patienter, men den kompetence tilsidesætter man fuldstændigt. Det vil sandsynligvis gøre det væsentligt dyrere og helt sikkert betyde en ringere kvalitet af indsatsen for akut syge og tilskadekomne,« siger han.

Udover læger til at hjælpe til med at håndtere 1813-opkald skal der også ansættes læger til at tage ud på sygebesøg og til at tage sig af de ekstra patienter, der nu sluses ind på skadestuerne i stedet for til lægevagten.

Det skønnes, at der årligt vil komme ca. 1,2 mio. opkald til 1813, hvoraf de 435.000 vil få besked om at tage på skadestuen, hvilket næsten vil være en fordobling i forhold til det nuværende patienttal.

I regionen håber man, at nogle af de praktiserende læger vil vælge at gå med over i den nye ordning, hvilket PLO-Hovedstaden altså gør alt for at forhindre.

Alternativt satser regionen på at få andre grupper af læger - speciallæger og yngre læger - til at tage jobbene. Men i Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger mener man, at det er tvivlsomt, om de opslåede stillinger med i sagens natur fast aften- og nattearbejde kan rummes inden for de eksisterende overenskomsterne og aftaler.

De to organisationer har derfor opfordret deres medlemmer til at kontakte organisationerne, "før man eventuelt søger ansættelse" i den nye ordning.

Den massive læge-modstand udløser nu også en reaktion fra politikere i Region Hovedstaden, hvor Socialdemokraternes gruppeformand, Laila Lindén, kritiserer lægerne for at være "bagstræberiske".

»De vil åbenbart ikke være med på nogen form for nytænkning, som vil gøre det bedre og mere trygt for borgerne. Det her handler mere om lægernes interesser end om borgernes. Jeg synes ikke, at lægerne kan være det bekendt. Det er ikke værdigt,« siger Laila Lindén.

I Region Hovedstaden er man også fortrøstningsfulde med hensyn til at få ansat det fornødne antal læger. Der har allerede været en del henvendelser fra interesserede, og man sætter også sin lid til, at mange vil vælge at sidde modstanden fra deres organisationer overhørig - som det også var tilfældet under forsommerens PLO-kontroverser med regionerne og regeringen, hvor et flertal valgte forhandlingsvejen frem for konflikten.

»Her så vi, at når alt kommer til alt, så sejrer fornuften og klogskaben. Det tror jeg også vil ske denne gang,« siger Laila Lindén.